Spørgsmål om bank var erstatningsansvarlig for klagernes tab på investeringslån optaget i schweizerfranc

Sagsnummer:198/2012
Dato:28-12-2012
Ankenævn:Henrik Bitsch, Christian Bremer, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne:Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om bank var erstatningsansvarlig for klagernes tab på investeringslån optaget i schweizerfranc
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Sydbank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes optagelse af et investeringslån i schweizerfranc, eller ved ikke på et tidligere tidspunkt at have anbefalet klagerne at lukke investeringsengagementet.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der bor i Holland, sendte i august 2008 en kontoåbningsformularer til Sydbank samt et skema til brug for fastlæggelse af deres investeringsprofil. Af skemaet fremgik, at klagerne tidligere havde haft et investeringslån på 400.000 euro, havde en investeringshorisont på to til fem år, og at det beløb de ønskede at investere udgjorde 20-50 % af deres nettoformue. Det fremgik videre, at klagerne var "Risk-conscious", hvilket blev beskrevet som: "Higher earnings expectations offset by an appropriate level of risk".

Den 1. september 2008 optog klagerne et investeringslån på 350.000 schweizerfranc (svarende til ca. 220.000 euro) i banken og indskød samtidig 77.401 euro. Af låneaftalen fremgik bestemmelser om, at banken kunne opsige lånet med øjeblikkelig virkning, hvis værdien af de værdipapirer, som lå til sikkerhed for lånet faldt til et givet niveau i forhold til restgælden (stop loss).

Et bilag til låneaftalen indeholder et skema, der viser afkastet af en lånefinansieret investering ved forskellige lånerenter og forskellige afkast på de værdipapirer, som låneprovenuet investeres i. Eksempelvis fremgår, at hvis værdipapirporteføljen giver et afkast på 0 %, og lånerenten er 5 %, vil den samlede investering give et negativt afkast på 15 %. Videre fremgår følgende om valutarisiko:

"… If you invest in assets or take out loans quoted in a currency other than the currency of your equity, exchange rate fluctuations will also have a positive or negative impact on your investments…."

Låneprovenuet og klagernes indskud blev anvendt til investering i to realkreditobligationer.

Den 4. november 2008 var klagerne til møde i banken. Banken har fremlagt et internt notat af 7. november 2008, hvor følgende fremgår:

"..de siger de vil investere sikkert… har sagt at investering med gearing aldrig er sikkert, især med valutarisici!...den risiko er de alligevel villig til at tage! Der skal ikke ændres noget i porteføljen!"

Indtil den 17. februar 2009 blev der ikke foretaget ændringer i porteføljen. I tiden herefter blev der foretaget otte handler i realkreditobligationer.

I december 2009 blev der udarbejdet en ny risikoprofil for klagerne. Profilen var "conservative" grænsende til "balanced".

Den 21. oktober 2010 kontaktede banken klagerne med en anbefaling af en investering i en norsk pengemarkedsfond. Investeringen gav et afkast på 2.333 euro.

Den 30. december 2010 kontaktede banken klagerne, idet investeringen som følge af stigning i valutakursen på schweizerfranc ramte stop loss grænsen. Det blev aftalt at nedbringe valutarisikoen ved at klagerne solgte euro og indsatte provenuet på schweizerfranc-kontoen.

Den 11. juni 2011 kontaktede banken på ny klagerne, idet investeringen igen ramte stop loss grænsen. Den 20. juni 2011 blev lånet reduceret fra 350.000 til 228.000 schweizerfranc.

Den 28. juni og den 21. juli 2011 blev klagerne igen kontaktet af banken på grund af, at investeringen havde ramt stop loss grænsen. I begge tilfælde blev investeringslånet reduceret, henholdsvis til 83.000 og 40.275 schweizerfranc. I sidstnævnte forbindelse optog klagerne et lån i banken på 36.000 euro.

Den 8. august 2011 kontaktede banken klagerne og det blev aftalt at lukke hele investeringen. Saldoen på klagernes konto udgjorde herefter 7.537 euro. Banken har anført, at klagerne i perioden har fået udbetalt 26.594 euro, hvorfor tabet udgør ca. 43.270 euro.

Den 18. oktober 2011 rejste klagerne krav mod banken om betaling af 27.500 euro. Den 30. april 2012 afslog banken at dække klagernes tab.

Parternes påstande

Den 25. maj 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 27.500 euro.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de tabte 86 % af deres startkapital selvom de havde en konservativ risikoprofil.

De havde en stop loss aftale på 35.000 euro, så banken skal i hvert fald betale forskellen mellem 35.000 euro og de 7.500 euro, der udgjorde deres indestående i banken, da investeringen lukkede ned. Deres indestående er så lavt, at de ikke længere har mulighed for at benytte bankens private banking afdeling, således at de ville kunne vinde det tabte tilbage.

Da de ramte stop loss den 28. juni 2011 fortalte de banken, at de ønskede at stoppe investeringen. De havde flere gange fortalt banken, at de ikke havde råd til at miste hele investeringen. Banken anbefalede dem ikke desto mindre at blive i schweizerfranc-lånet for at kunne tjene en del af deres tab ind igen.

Det samme skete i juni 2011, hvor de fortalte banken, at de frygtede at tabe pengene. Det er ikke korrekt, når banken hævder, at de havde et stærkt ønske om at blive i markedet og i schweizerfranc-lånet.

Sydbank har anført, at banken har ydet rådgivning til klagerne i overensstemmelse med deres risikoprofil og i øvrigt på korrekt og forudgående fuldt oplyst grundlag.

Værdipapirporteføljen har samlet set givet en gevinst. Klagernes tab er opstået på grund af en kraftig stigning i kursen på scweizerfranc.

Klagerne er selv ansvarlige for tab lidt i forbindelse med deres investeringer. Klagerne valgte selv at følge bankens anbefalinger.

Det skal bemærkes, at klagerne havde investeringserfaring og vidste, at chancen for at opnå en gevinst modsvares af risikoen for at lide et tab.

Klagerne har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort et grundlag for erstatning, hverken i form af et opgjort tab eller et erstatningsgrundlag.

Under hele forløbet er klagerne blevet informeret om udviklingen i engagementet via månedlige opgørelser.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at en lånefinansieret investering ikke er i overensstemmelse med en investeringsprofil, der bliver betegnet som "risk conscious" og senere "conservative", især ikke når lånet er optaget i fremmed valuta.

Ankenævnet finder, at der er en sådan usikkerhed om indholdet af parternes mundtlige drøftelser, herunder om Sydbanks rådgivning ved mødet den 4. november 2011, at en stillingtagen hertil forudsætter bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøring, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.