Omkostninger.

Sagsnummer:85/1992
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Rente - udlån
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Ledetekst:Omkostninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1987 arvede klageren 9 hektar ubehæftet skov, der ifølge mæglervurdering havde en kontant salgsværdi på 300.000 kr.

Ved lånedokument af 28. juli 1988 ydede indklagedes Nordre afdeling, Århus, klageren et lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 2.000 kr., første gang den 31. oktober 1988. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 30.000 kr. med pant i skoven. Ved allonge af 9. maj 1989 forhøjedes lånet med 30.000 kr. til i alt 59.701,06 kr. Samtidig forhøjedes ejerpantebrevet til 75.000 kr. Det anførtes, at lånet foreløbig ikke skulle afvikles, at afviklingspørgsmålet skulle tages op pr. 31. december 1989, og at lånet dog under alle omstændigheder skulle indfries senest den 31. december 1990.

I februar 1990 blev det ved påtegning på lånedokumentet anført, at lånet ved rentetilskrivning var opskrevet til 66.400,39 kr., og at det fremtidigt skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., første gang den 28. februar 1990. Endvidere fremgik, at der senest den 31. december 1990 skulle betales et væsentligt ekstraordinært afdrag på lånet, hvorefter en ny afviklingsaftale ville blive indgået. Påtegningen blev imidlertid ikke underskrevet af klageren.

I oktober 1990 fik afdelingen tiltransporteret provenuet af klagerens kommende høst af grønt i skoven. Den 21. november 1990 modtog indklagede 10.357,80 kr. i henhold til transporten, hvoraf 9.330 kr. blev afskrevet på lånet, medens det resterende beløb blev godskrevet en anden konto. Restgælden på lånet androg herefter 65.873,60 kr. Ved skrivelse af 22. november 1990 anførte indklagede, at klageren ikke var i stand til at inddække den løbende rentetilskrivning på lånet, hvorfor man måtte fastholde et tidligere fremsat krav om salg af skoven. Indklagede anmodede klageren om snarest at indgå salgsaftale med en mægler. I modsat fald ville klagerens engagement blive overgivet til retslig inkasso via advokat med henblik på tvangssalg af skoven.

I begyndelse af februar 1991 overgav indklagede lånet til retslig inkasso gennem indklagedes advokat, og den 28. maj 1991 foretogesudlæg i skoven.

Ved skrivelse af 14. august 1991 meddelte indklagedes advokat, at indklagede alene ville rykke for et kreditforeningslån på 105.000 kr. mod, at det fulde provenu blev udbetalt til indklagede til nedbringelse af klagerens engagement, som nu udgjorde 75.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Efter at klageren og indklagedes advokat havde brevvekslet vedrørende dette spørgsmål, blev klageren indkaldt til forberedende tvangsauktionsmøde vedrørende skoven den 30. oktober 1991.

Ved skrivelse af 22. oktober 1991 til klageren meddelte indklagedes advokat, at man var villig til at overtage lånesagen under den betingelse, at indklagede blev fuldt indfriet i forbindelse hermed. Den 30. oktober 1991 blev der afholdt forberedende tvangsauktionsmøde. Klageren mødte ikke, og auktionen berammedes til den 28. november 1991. Den 1. november 1991 overgav klageren til indklagede de nødvendige dokumenter for, at kreditforeningslånet kunne hjemtages. Den 11. november 1991 modtog indklagede provenuet fra kreditforeningslånet med 99.352,94 kr., der blev anvendt til indfrielse af lånet samt til dækning af inkassoomkostninger, ca. 10.000 kr. Restbeløbet indsattes på klagerens løbende konto. Herefter tilbagekaldtes tvangsauktionen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at renter tilskrevet efter 1. september 1991 og inkassoomkostningerne skal tilbagebetales af indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han som studerende befandt sig i en presset situation og derfor var nødsaget til at optage et kortfristet lån hos indklagede, som han ikke havde nogen realistisk mulighed for at tilbagebetale. På mødet i fogedretten den 28. maj 1991 meddelte klageren, at han forventede en indtægt fra ejendommen på 50 - 75.000 kr., hvorfor en tvangsauktion burde kunne forhindres. Indklagedes advokat tilrådede herefter klageren at søge lån i kreditforeningen, som den 7. august 1991 gav klageren tilsagn om et lån på 105.000 kr. Indklagede undlod imidlertid at fremsende nødvendig bankindeståendelse for, at retsanmærkning vedrørende ejerpantebrevet på 75.000 kr. kunne slettes, hvorfor kreditforeningslånet først blev afregnet den 11. november 1991. Ventetiden var fuldstændig urimelig og havde kun til formål at øge indklagedes renteindtægter. Ved en øjeblikkelig overførsel af beløbet kunne tvangsauktionssagen helt være undgået. Klageren finder ikke, at han bør betale den ekstra rentebyrde og de omkostninger, der har været forbundet med inkassosagen.

Indklagede har anført, at man udtrykkelig gjorde klageren bekendt med, at det var en betingelse for indklagedes medvirken ved omprioriteringen, at klageren indfriede sit engagement hos indklagede. Ingen af de tilbud, klageren fremkom med i august 1991, ville give indklagede dækning med mere end 50% af engagementet, hvorfor disse tilbud ikke kunne accepteres. For så vidt angår inkassoomkostningerne påførtes klageren disse på grund af manglende indfrielse af det misligholdte opsagte lån. Ekstraomkostningerne beror således på klagerens egne forhold.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har som følge af klagerens misligholdelse af sine forpligtelser efter låneaftalen været berettiget til at iværksætte retsforfølgning mod den pantsatte skovejendom, ligesom indklagede har været berettiget til at afvise at medvirke til omprioriteringen af ejendommen, med mindre indklagedes krav fuldt ud blev indfriet af provenuet af kreditforeningslånet. Det må lægges til grund, at det sidste først blev accepteret af klageren den 1. november 1991. Klagerens krav om tilbagebetaling af renter for tiden efter den 1. september 1991 og af inkassoomkostninger kan herefter ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.