Ekspeditionstid ved overførsel af beløb til udenlandsk pengeinstitut.

Sagsnummer:506/1999
Dato:26-06-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingsoverførsel til udlandet - ekspeditionstid
Ledetekst:Ekspeditionstid ved overførsel af beløb til udenlandsk pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af, at en pengeoverførsel fra klagerens konto hos indklagede til et udenlandsk pengeinstitut, som klageren havde anmodet om skulle ske den 1. november 1999, først skete den 2. december 1999.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er dansker med midlertidig bopæl i Mexico.

Ved telefax af 21. oktober 1999 anmodede klageren indklagedes Charlottenlund afdeling, hvor klageren er kunde, om at overføre 1.866,66 CAD til en nærmere angiven konto i pengeinstituttet Van City Credit Union, Vancouver, Canada.

Overførslen var til dækning af udgifter for klagerens datter, som var på studieophold i Canada. Indklagede havde den 1. september og 1. oktober 1999 foretaget tilsvarende overførsler.

Indklagede iværksatte overførslen via Bank of Montreal, som er indklagedes korrespondentbank i Canada.

Den 9. og 14. november 1999 meddelte klageren, at pengene ikke var kommet frem.

Indklagede rykkede for overførslen gennem sin afdeling for internationale betalinger, og på klagerens foranledning blev der overført et yderligere beløb på 1.117 CAD til modtagerbanken via en anden korrespondentbank.

Som svar på indklagedes rykkere meddelte korrespondentbanken ved SWIFT meddelelse af 18. november 1999, at betalingen på 1.866,66 CAD var effektueret i overensstemmelse med indklagedes instruktioner, og at man ville kontakte modtagerbanken med henblik på at få bekræftet modtagelsen af beløbet.

Henholdsvis den 22. og 24. november 1999 rykkede klageren på ny indklagede for overførslen. Klageren anmodede samtidig om at få fremsendt en kopi af ordren om betalingsoverførslen.

Indklagede har oplyst, at der som følge af, at overførslen var bestilt pr. fax ikke var oprettet en overførselsanmodning på papir, men alene direkte i indklagedes systemer, hvorfor man ikke var i stand til at fremsende det ønskede til klageren. Som dokumentation for aftalen fremsendte man i stedet debitnotaen. Da denne var rettet til klageren, var den udformet på dansk.

Henholdsvis den 23., 25., 29. og 30. november 1999 rykkede indklagede på ny korrespondentbanken for overførslen.

Ved telefax af 26. november 1999 til klageren meddelte indklagede følgende:

"Overførsel 1. november

Vi har i dag modtaget svar fra Bank of Montreal, at de har krediteret CAD 1.854,66 på Van City Credit Unions konto den 23. november.

Hvorfor de har holdt betalingen har vi ikke kunne få svar på, og da vi rykkede dem den 15. november svarede de, at de havde videresendt pengene.

De skulle meget gerne være indsat på [beløbsmodtagers] konto senest den 25. november."

Klageren og beløbsmodtager forsøgte at spore overførslen via modtagerbanken. Ved skrivelse af 30. november 1999 til beløbsmodtager, anførte modtagerbanken:

"Re: Wire Transfer of $ 1866,66

As per our telephone conversation, this is to confirm that a Wire transfer in the amount of $ 1866,66 has not been credited to your account.

In the process of trying to trace the whereabouts of the funds, I spoke to representatives of the Central Credit Union and also the Bank of Montreal. Both confirmed that they had no trace of the funds. Central Credit Union informed me that the source Bank, [indklagede], will have to place a trace on the wire in order to locate its whereabouts."

Af en SWIFT-meddelelse til indklagede fra korrespondentbanken den 6. december 1999 fremgår bl.a.:

"WE HAVE FORWARDED YOUR MSGE TO BENF BANKERS REQUESTING AN URGENT REPLY, AN RECEIVED THE FOLLOWING REPLY TODAY:

QUOTE ...... PLSE BE ADVISED THAT WE SUBMITTED THIS PAYMENT TOVANCITY TWICE, ON NOV. 4/99 AND NOV. 23/99 BUTTHE FUNDS WERE NEVER POSTED TO THE BNF'S ACCT. WE NOW HAVE DEFINATE CONFIRMATION THAT BNF HAS BEEN CREDITED TODAY, DEC. 2/99 FOR CAD 1,854,66 ...... UNQUOTE.

WE TRUST ALL IS IN ORDER NOW, AND CLOSE OUR FILE."

Af en SWIFT-meddelelse til indklagede fra korrespondentbanken den 7. december 1999 fremgår bl.a.:

"PLEASE BE INFORMED THAT WE EFFECTED PYMT TO BENEF BANKERS ON VALUE DATE 04NOV99 IN ACORDANCE WITH YOU INSTRUCTIONS. WE HAVE TODAY CONTACTED THEM AGAIN REQUESTING THEM REASON FOR DELAY IN PAYING, AND ALSO TO OBTAIN REFUND OF PYMT."

Af en SWIFT-meddelelse til indklagede fra korrespondentbanken den 15. december 1999 fremgår bl.a.:

"PLEASE BE INFORMED THAT WE HAVE TODAY RECEIVED A REPLY FROM BENEFICIARY'S BANKERS QUOTED AS FOLLOW: IN REGARDS TO YOUR INQUIRIES ABOUT YOUR PAYMENT VALUE NOV. 4/99. F/O [BELØBSMODTAGER], CAD 1,856,66, PLSE NOTE THAT PAYMENT WASFAXED TO VANCITY NOV 4, NOV. 23 AND DEC. 2. THE REASON WHY THEY DID NOT RECEIVE OR DID NOT POST THE FUNDS TO THE BNF'S ACCT. IS UNKNOWN TO US AT THIS POINT THE BNF'S FATHER, WHO VANCITY HAS BEEN DEALING WITH IS REFUSING TO RETURN THE FUNDS, HE STATED THAT HE WILL RETURN THE FUNDS TO THE ORIGINATOR BY OTHER MEANS. WE CLOSE OUR FILE."

Af indklagedes Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:

"11. Forretninger i udlandet

Hvis banken på en kundes vegne skal udføre forretninger i udlandet, vælger banken en forretningsforbindelse, medmindre andet er aftalt. Banken er uden ansvar for mulige fejl begået af det benyttede pengeinstitut samt for dets soliditet."

Parternes påstande.

Den 2. december 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede er ansvarlig for, at overførslen ikke blev gennemført som forudsat.

Der er ikke grundlag for at antage, at der er begået fejl af modtagerbanken Van City Credit Union, som den 30. november 1999 bekræftede, at overførslen ikke var modtaget. Modtagerbankens undersøgelser i hovedbanken, Central Credit Union, og i indklagedes korrespondentbank Bank of Montreal, viste, at der var "no trace of the funds". Indklagede har ikke bevist, at beløbet er overført og modtaget i korrespondentbanken og videresendt til modtagerbanken.

Indklagede har udvist manglende ansvarlighed ved at fralægge sig ansvaret for overførslen, da der medio november 1999 opstod tvivl om, hvor pengene befandt sig. Han var henvist til selv at eftersøge beløbet via modtagerbanken alene på grundlag af et dokument, der var affattet på dansk.

Som følge af den forsinkede overførsel måtte datteren afkorte sit studieophold. Han selv måtte afbryde et studieforløb i en fjerntliggende landsby med henblik på at forsøge at løse sagen. Desuden har sagen medført ekstra udgifter til telefon m.v. Indklagede bør yde erstatning herfor.

Indklagede har anført, at man har gjort alt, hvad der var praktisk muligt med henblik på at fremme overførslen, og at der ikke er begået fejl fra indklagedes side i forbindelse hermed.

Korrespondentbanken har bekræftet, at den har gennemført overførslen i overensstemmelse med indklagedes instruktioner, herunder at overførslen er videreført til modtagerbanken to gange henholdsvis den 4. og 23. november 1999.

Korrespondentbanken har adskillige gange forgæves rykket modtagerbanken for svar på, hvorfor de fremsendte beløb ikke blev krediteret beløbsmodtagers konto, og intet tyder på, at korrespondentbanken skulle have lavet fejl.

Det er uforståeligt, at klageren fra modtagerbanken skulle have fået oplyst, at man ikke var bekendt med overførslen, når både korrespondentbanken og modtagerbankens hovedafdeling har oplyst at have modtaget beløbet. Det må formodes, at det beror på en fejl i modtagerbanken, at beløbet ikke blev krediteret beløbsmodtagers konto.

Selvom der måtte være begået fejl af korrespondentbanken, er indklagede uden ansvar herfor, jf. de almindelige forretningsbetingelser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Årsagen til forsinkelsen af betalingsoverførslen må efter det foreliggende anses for uafklaret, idet indklagede under henvisning til SWIFT-meddelelserne fra korrespondentbanken har anført, at overførslen blev modtaget af korrespondentbanken, som videreførte denne til modtagerbanken, mens klageren på baggrund af skrivelsen af 30. november 1999 fra modtagerbanken har anført, at hverken modtagerbanken eller korrespondentbanken har modtaget overførslen. Ankenævnet finder herefter, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.