Indsigelse om forskelsbehandling på grund af nationalitet i forbindelse med indsættelse af kontantbeløb på konto. Krav om ændring af kundeskabsprocedurer i henhold til hvidvask-loven.

Sagsnummer:587/2021
Dato:15-11-2022
Ankenævn:Vibeke Rønne, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Konto - øvrige spørgsmål
Konto - registreringsforhold
Ledetekst:Indsigelse om forskelsbehandling på grund af nationalitet i forbindelse med indsættelse af kontantbeløb på konto. Krav om ændring af kundeskabsprocedurer i henhold til hvidvask-loven.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse fra klageren om forskelsbehandling på grund af nationalitet i forbindelse med afslag fra Danske Bank på at indsætte kontantbeløb på konto samt krav om ændring af kundeskabsprocedurer i henhold til hvidvaskloven.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde private konti, et Visa/dankort og en bankboks. Klageren ejede også et anpartsselskab, der havde en konto i banken.

Klageren har dobbelt statsborgerskab og er både statsborger i Danmark og Iran.  

Den 19. november 2019 ville klageren indsætte kontanter i banken. Banken afviste at modtage kontanterne. Banken har anført, at den afviste at modtage et kontant beløb på 5.000-10.000 USD. Klageren har anført, at der var tale om, at hun ville indsætte 500 USD. Klageren har anført, at hun i øvrigt flere gange blev afvist, da hun forsøgte at indsætte kontanter i banken.

Klageren har anført, at kontanterne, hun forsøgte at indsætte i banken, henholdsvis kom fra omsætning fra sit anpartsselskab, var pengegaver modtaget fra sin iranske familie ved besøg i Danmark samt pengegaver i forbindelse med sin dimission.

Klageren har oplyst, at hun den 19. december 2019 stod i kø i en af bankens filialer, hvor hun observerede, at banken tog imod kontanter fra en anden kunde uden at stille spørgsmål ved kontanternes oprindelse. Klageren lavede en videooptagelse af situationen og klagede til banken over, at den havde forskelsbehandlet hende. Filialdirektøren i banken afviste hendes påstand herom.

Banken har anført, at den talte med klageren den 27. maj 2020 om hendes private aktiviteter, hvor hun gav oplysninger om sin fremtidige brug af banken.

Banken har anført, at den ligeledes afviste at modtage kontanter fra Iran fra klageren den 29. juli 2021.

På et ikke nærmere angivet tidspunkt opsagde banken kundeforholdet med anpartsselskabet.

Ved brev af 24. november 2021 opsagde banken klagerens private kundeforhold. Af opsigelsen fremgik:

Opsigelse af dit kundeforhold i Danske Bank

Vi har flere gange tidligere kontaktet dig, fordi vi ikke forstår din brug af banken og derfor har brug for nogle vigtige oplysninger.

Vi har nu gennemgået kundeforholdet og de oplysninger, du gav os, og på den baggrund vurderer vi, at vi fortsat ikke har den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan du bruger banken.

Det betyder, at vi desværre ikke længere kan tilbyde dig at være kunde hos os.

Vi opsiger derfor dit kundeforhold i Danske Bank den 24.02.2022. Det betyder, at vi fra den dag bl.a. spærrer konti og kort og afmelder eventuelle betalingsaftaler.

På side to kan du se, hvilke konti og eventuelle andre aftaler der opsiges.

Hvad skal du gøre nu?

Du eller din nye bank skal fortælle os, hvilket registreringsnummer og kontonummer et eventuelt indestående skal flyttes til.

Du skal gemme vigtige dokumenter på din egen computer, inden vi lukker din netbank.

Du skal inden fristens udløb tømme din bankboks og aflevere nøgler og eventuelt adgangskort – ellers er vi nødt til at bestille en opboring af boksen. Det vil betyde yderligere omkostninger for dig til ny lås og en notar, der skal dokumentere indholdet af din boks.

Har du spørgsmål, så ring til os på 45 12 58 77

Din lokale afdeling er ikke involveret i opsigelsen, så hvis du har spørgsmål, beder vi dig ringe til os på 45 12 58 77 på hverdage mellem kl. 9 og 16.

Konti og eventuelle andre aftaler, der opsiges

Kontonummer                       Konto                                  Saldo p.t.

-132                                      Danske Konto                     62.554,79 kr.

-953                                      Danske Konto                     5.558,18 kr.

-232                                      Danske Konto                     3.638,52 kr.

Betalingskort                                                                     Kort type

-X86                                                                                  Visa/Dankort

Bankboks

Aftale nr.                                Boks nr.                              Afdeling

[xxx]                                       [xxx]                                    [xxx]

Netbank og mobilbank.”

Ved e-mail af 21. december 2021 klagede klageren til banken. Af klagen fremgik:

Jeg ønsker at klage over Danske Bank af følgende årsager. - Danske Bank har tilbage i Sep/okt 2019 [nægtet] at tage imod penge fra mig i Filialen i [område], da de mente pengene kunne stamme fra Iran og at Iran var registreret i terrorlisten, jeg har så betalt de penge til en elektriker der har ordnet strøm i mit hus, da de ikke overskred grænsen for tilladt betalte kontanter i følge Skat. - Da jeg så ejede en Cafe i [område] som var kontantløs, men alligevel nogle ældre betalte kontant af og til, på trods af der stod, vi var kontantløse, gik jeg ned til filialen igen med kvitteringerne fra Cafeen, og hun nægtede at tage imod dem, da hun mistænkte dem for at stamme fra Iran- og det var selvom jeg havde kvitteringerne med.

19/ dec 2019 står jeg i kø i samme filial, og kassedamen tager imod en stak kontanter fra en anden kunde og smiler uden at spørge hvor pengene er fra og nævner, at normalt skulle hun [have] spurgt ind til det, men det fandt hun så ikke nødvendigt denne gang- dette har jeg på stemmeoptagelse både med og uden ansigter. - Da jeg konfronterer kassedamen med, at alle åbenbart ikke er lige for loven, kalder hun på den daværende filialchef, og han kommer ud og fortæller mig, at denne sag har intet med mig at gøre men alene mit ophav, og det er på trods af, jeg har været dansk statsborger i 38 år og betalt Skat her i landet. - Da jeg spørger min daværende rådgiver på mail, om hun vil bekræfte, at de ikke tage i mod en krone fra mig, grundet mit ophav- siger hun, jeg blot kan sætte dem ind via en automat, hvis der skulle være flere penge en anden gang. - Indtil for nyligt fik jeg et brev fra Danske Bank om at sende anmodet dokumenter ind på nogle kontobevægelser fra min erhvervskonto, da jeg sender alt ind, hører jeg intet, og eftersom der går lang tid, kontakter jeg banken og får oplyst, at de har valgt at stoppe samarbejdet med mig, da de fortsat ikke forstår min måde at bruge banken på. Jeg fortæller hende, at jeg har haft [denne] konto i fem år og har med klør og næb holdt fast i mit Aps, og at jeg ikke kan have et Aps uden konto, og at hvis der er noget banken ikke forstår, ønsker jeg at uddybe mm., alligevel siger hun at afgørelsen er truffet, og at der intet er at stille op. Jeg skriver for en sidste gang, og har i mellemtiden gjort som advokater samt Det Finansielle Ankenævn skriver på deres hjemmeside, nemlig at have prøvet at italesætte problemet med banken direkte uden held. Jeg klager nu for en sidste gang for at høre, om I vil gennemgå sagen i detaljer igen, eller om I ønsker at fastholde jeres ophør af samarbejde?!”

Samme dag indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 24. februar 2022 afviste Ankenævnet at behandle klagen over opsigelsen af kundeforholdet med anpartsselskabet.

Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” af 1. marts 2021 fremgår:

16 Kundeforholdets ophør

Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.

Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.

Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.

Vi kan opsige dit kundeforhold helt eller delvist med 2 måneders varsel, hvis du flytter til, bor eller opholder dig i et land, som ikke er et EU eller et EØS land. Hvis det vil stride mod lokal lovgivning i det pågældende land at fortsætte dit kundeforhold uændret, kan vi dog opsige det uden varsel.

Med mindre andet følger af lovgivningen giver vi et varsel på syv dage, når indlånskonti, som ikke er betalingskonti, opsiges. Vi kan opsige aftaler om betalingskonti med to måneders varsel. Varslet for opsigelse af udlånskonti står i din aftale med os.

...”

Under klagesagen har klageren flyttet sit private og sit erhvervsengagement til et andet pengeinstitut.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal foretage en individuel vurdering af sine kunder ved mistanke om hvidvask, samt at banken har udsat hende for ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med afslag på kontantindsættelser i banken.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken uretmæssigt ad flere omgange nægtede at tage imod hendes kontanter. Da hun ville indsætte et års kassebeholdning fra sin tidligere cafe, fik hun at vide, at banken ikke kunne tage imod pengene, da hun er dobbelt statsborger, og at Iran er på terrorlisten. Dette var på trods af, at hun havde kvitteringer med fra sin forretning. Efterfølgende ville hun indsætte 500 USD i kontanter i banken. Hun oplyste banken om, at hun havde fået pengene i gave af sin familie fra Iran, der var på besøg i Danmark. Efterfølgende ville hun indsætte 12.400 kr. i kontanter i banken, som hun havde modtaget i gave i forbindelse med fejring af sin dimission. Hun havde dokumentation med i form af invitation og billeder fra festen. Banken nægtede at tage imod pengene.

Den 19. december 2019 stod hun i kø i banken, hvor hun oplevede, at kassedamen tog imod en del kontanter fra en kunde uden at stille spørgsmål ved, hvor pengene kom fra, hvilket var i strid med hvidvasklovens § 11, stk. 5. Hun optog samtalen og fortalte kassedamen, at optagelsen beviste, at ikke alle er lige for loven. Hun blev således forskelsbehandlet på grund af sit ophav. Filialchefen blev tilkaldt, der sagde, at det ikke havde noget at gøre med hende som person, men udelukkende hendes baggrund. Videoen hun optog i banken modsiger bankens anbringende om dens pligt til at forholde sig til alle aktiviteter hos kunderne og deres kontantindsættelser. Hun ønsker, at videoen bliver vist. Videoen vil blive fremstillet for domstolene i klagens videre forløb, da banken med sin forskelsbehandling har bl.a. været årsag til, at hun var nødsaget til at opbevare kontanterne fra sin forretning i sit private hjem.

Banken anfører, at der var tale om, at hun indsatte et stort beløb på sin konto. Dette er ikke korrekt. Banken anfører endvidere, at hun er kommet med nye oplysninger om kontantindsættelserne, hvilket heller ikke er korrekt. Hun har blot specificeret forholdene, da der var tale om mange tilfælde, og da bankens forklaringer ikke stemmer overens med virkeligheden.

Banken anmodede om nogle oplysninger om hendes kontobevægelser, da hendes konto på grund af Covid19 næsten ikke havde haft nogen bevægelser. Hun fremsendte den dokumentation, banken havde anmodet om. Efterfølgende informerede banken hende om, at den valgte at lukke hendes erhvervskonto samt hendes private konti, fordi den stadig ikke forstod hendes transaktioner. Banken stillede alene spørgsmål til selskabet og ikke til hendes private aktiviteter. Banken gav hende aldrig en mulighed for at forklare sig, og banken kunne have spurgt hende ad i stedet for at antage, at hun som kunde begik en ulovlighed.

Hun ønsker ikke at blive kunde i Danske Bank igen. Hun ønsker, at hendes video optaget i banken bliver set, samt at banken foretager en individuel vurdering af sine kunder og ikke mistænker dem som en naturlig antagelse, uden at give kunderne en mulighed for at modbevise bankens påstand.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet, om hvorvidt banken har efterlevet reglerne i hvidvaskloven, henhører under Finanstilsynet, hvorfor sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter. Desuden klagede klageren ikke forudgående til bankens klageansvarlige enhed, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen, jf. § 5, stk. 3, nr. 1, i Ankenævnets vedtægter. Klagen bør desuden afvises, da klagen ikke vedrører et økonomisk mellemværende, og da Ankenævnet ikke kan pålægge banken at se en video. Endvidere kan Ankenævnet ikke pålægge banken generelt at foretage individuelle vurderinger eller generelt at følge bestemte etiske retningslinjer.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken med rette afviste kontantindsættelserne på klagerens privatkonto. Klagerens forklaring, om at der var tale om indsættelse af kontantomsætning fra en dansk café, stemmer ikke overens med nogen af bankens notater. Begge notater var også lavet på klagerens private konto, hvilket ikke hænger sammen med, at der var tale om erhvervsomsætning fra kundens café. Banken kan på denne baggrund ikke genkende eller forstå klagerens forklaring.

I henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5, er banken forpligtet til løbende at overvåge transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse for at sikre at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kundens risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Af hvidvasklovens bilag 3 fremgår endvidere en ikke udtømmende liste over situationer, der potentielt indebærer en øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Heraf fremgår det bl.a., at produkter eller transaktioner, der fremmer anonymitet, indebærer en potentiel forøget risiko. Indsættelse af kontanter fremmer anonymitet, da det ikke er muligt at se midlernes oprindelse. Transaktioner fra lande som ikke har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering indebærer også en øget risiko. Iran er på EU’s liste over lande, der har mangelfulde ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Bankens afvisning af kontantindsættelserne på kundens privatkonto i 2019 og 2021 var således begrundet i, at der var tale om situationer, der potentielt indebar en øget risiko for hvidvask, og at der var tale om større kontanttransaktioner, der ikke stemte overens med klagerens sædvanlige transaktionsmønster.

Banken er forpligtet til at træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvis banken bliver bekendt med, at indhentede oplysninger om kunden er utilstrækkelige og ikke kan ajourføres, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering § 15. Afvisning af klagerens kontantindsættelser i 2019 og 2021 var passende foranstaltninger, da banken ikke var betrygget i klagerens forklaringer om midlernes oprindelse, jf. Ankenævnets afgørelse i 451/2019.

Banken er i henhold til hvidvaskloven forpligtet til at forstå klagerens brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, § 11, stk. 1, nr. 4, og § 11, stk. 4. Banken konstaterede i forbindelse med transaktionsovervågningen af klageren en lang række transaktioner, som banken ikke forstod, og som ikke stemte overens med bankens kendskab til klageren. Bl.a. fremgik det af klagerens årsopgørelse for 2020, at hun ikke havde nogen indkomst, men dette stemte ikke overens med transaktionerne på hendes konto. Banken opsagde klagerens engagement, da den ikke kunne opfylde forpligtelserne i henhold til hvidvasklovens § 11. Opsigelsen var i overensstemmelse med Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere pkt. 16.

Klageren har anført, at banken alene stillede spørgsmål til selskabet og ikke til private aktiviteter. Dette er ikke helt korrekt. Blandt andet fik banken, i forbindelse med at den rakte ud til klagerens anpartsselskab, oplysninger om klagerens virksomhed, herunder indtægtsgrundlaget. Det var relevant i forhold til klagerens private kundeforhold, fordi der var en række erhvervstransaktioner på hendes private konto.

Banken har en overvågningspligt i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5, og en undersøgelsespligt i henhold til § 25 i forhold til komplekse og usædvanlige transaktioner, men banken er ikke forpligtet til at række ud til en kunde for få en forklaring på de transaktioner, der overvåges eller undersøges, og som banken ikke forstår, såfremt en forklaring fra klageren ikke vil betrygge banken i, at den forstår kundens brug af banken.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde private konti, et Visa/dankort og en bankboks. Klageren ejede også et anpartsselskab, der havde en konto i banken.

Klageren har dobbelt statsborgerskab og er både statsborger i Danmark og Iran. 

I 2019 og 2021 afslog banken at tage imod kontanter fra klageren. Banken har oplyst, at den afslog kontantindsættelserne, da den ikke var betrygget i klagerens forklaringer om midlernes oprindelse.

Den 19. december 2019 lavede klageren en videooptagelse i banken og klagede til banken over, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling.

Ved brev af 24. november 2021 opsagde banken klagerens private engagement med begrundelsen, at den ikke havde den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan klageren brugte banken.

Klageren flyttede herefter sit engagement til et andet pengeinstitut. 

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere, at banken afviste at indsætte kontantbeløb på klagerens konto i banken.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har været udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ankenævnet har ikke kompetence til at pålægge banken at foretage en generel ændring af sine kundekendskabsprocedurer.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen