| Sagsnummer: | 516/2023 |
| Dato: | 30-08-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Karin Sønderbæk, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Udlån - opsigelse Betalingsservice - ophævelse af aftale |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af fælleslån som følge af opsigelse af meddebitors kundeforhold i banken begrundet i regler om hvidvask samt indsigelse mod ophævelse af aftale om beta-lingsservice. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af fælleslån som følge af opsigelse af meddebitors kundeforhold i banken begrundet i regler om hvidvask samt indsigelse mod ophævelse af aftale om betalingsservice.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -587 samt en fælles kassekredit -266, hvortil M blandt andet havde et tilknyttet Visa/dankort, et fælles billån -274 samt et fælles boliglån -974. Herudover havde M og H hver især egne konti i banken samt netbankadgang.
M har oplyst, at selv om M og H begge er påført som klagere, vedrører klagen alene hans engagement og ikke H’s engagement i banken. H er alene påført som klager, for at der kan også kan deles information om hendes engagement i banken.
De afviste betalingsservicebetalinger:
Banken har oplyst, at betalingsservicebetalingerne var tilknyttet M og H’s fælleskonto -587.
Banken har anført, at udover manglende dækning på konto -587 var klagerne gentagne gange i overtræk og restancer. Banken har fremlagt en oversigt over de beskeder, som banken har sendt til M i perioden fra 13. april 2021 til den 19. oktober 2022 og har oplyst, at det fremgår heraf, at der var ni henvendelser fra banken til M om overtræk og restancer. Det drejede sig blandt andet om en besked af 18. november 2021, hvori banken anførte, at der manglende 583,78 kr. og 3.654,94 kr. på M’s konti, en besked af 4. april 2022, hvori banken anførte, at flere af H og M’s konti og lån var i overtræk, en besked af 11. maj 2022, hvori banken anførte, at der var restance på fælles billån -974 og på fælleskonto -266, hvilket skyldtes, at der ikke havde været penge på konto -587 til automatisk overførsel den 28. februar 2022 og en besked af 12. august 2022, hvori banken anførte, at ydelsen pr. 29. juli 2022 på boliglån -903 ikke var betalt.
Banken har oplyst, at banken den 3. oktober 2022 afmeldte klagernes betalingsservicebetalinger, da der ikke var dækning for betalingerne på konto -587. Den 4. oktober 2022 oplyste banken M over telefonen om afmeldingen af betalingsservicebetalingerne som følge af manglende dækning.
M har oplyst, at han i sin netbank tilfældigt opdagede, at alle de tilmeldte betalingsservicebetalinger var blevet slettet. Han ringede herefter til banken, som bekræftede, at den havde slettet alle betalingsservicebetalinger med den begrundelse, at kontoen ville gå i overtræk, hvis de blev betalt.
Opsigelse af fælles kassekredit -266 og fælles billån -974
Banken har oplyst, at den i forbindelse med overvågning af klagernes transaktioner rakte ud til klagerne, fordi der var en lang række transaktioner, som banken ikke forstod. I september 2022 rakte banken således ud til både H og M. Banken bad dem blandt andet om at indsende årsopgørelse for 2021, personlige skatteoplysninger for 2021 og 2022 samt lønsedler. Derudover anmodede banken H om at indsende dokumentation for en lang række transaktioner til og fra hendes private konti.
Banken har endvidere oplyst, at M indsendte den dokumentation, som banken anmodede om, men H indsendte ikke alt på en gang, og banken måtte derfor flere gange anmode om det samme materiale, som den modtog drypvis. I flere tilfælde gav hun skiftende forklaringer og forklaringer, der ikke stemte overens med det, som banken kunne se på hendes konti. På den baggrund kunne der ikke skabes den nødvendige gennemsigtighed, som kunne betrygge banken i, at den forstod H’s brug af banken, herunder oprindelsen af de penge, som blev brugt til afbetaling af klagernes fælles faciliteter.
Ved et brev af 12. december 2022 til H opsagde banken hendes kundeforhold i banken med tre måneders varsel. Af brevet fremgik blandt andet:
”Opsigelse af dit kundeforhold i Danske Bank
Kære [H],
Vi har flere gange skrevet til dig, fordi vi ikke forstår din brug af banken.
Sidste frist var den 26.10.2022, og da vi ikke har fået de nødvendige oplysninger fra dig, kan vi ikke opfylde vores forpligtelse til at forstå og dokumentere, hvordan du bruger banken.
Som vi oplyste i vores forrige brev, har vi begrænset din brug af banken pr. 27.10.2022, men da vi fortsat ikke har modtaget den nødvendige dokumentation, opsiger vi dit kundeforhold i Danske Bank pr. 12.03.2023 i henhold til Danske Banks generelle vilkår.
På side to kan du se, hvilke konti og eventuelle andre aftaler der opsiges.
…”
Af side to i opsigelsesbrevet til H fremgik, at opsigelsen blandt andet omfattede fælleskonto -587 med et indestående på daværende tidspunkt på 32,78 kr., fælleskonto -266 med en gæld på daværende tidspunkt på 49.920,56 kr., billån -974 med en gæld på daværende tidspunkt på 198.372,72 kr. samt netbank og mobilbank.
Den 14. december 2022 klagede H til banken over opsigelsen og anførte blandt andet, at det i opsigelsen var anført, at hun var opsagt som kunde, fordi hun ikke havde besvaret bankens spørgsmål, men at dette ikke var rigtigt.
I en netbankbesked til H samme dag anførte banken:
”Ordlyden i opsigelsen skyldes det faktum, at din personlige konto har været spærret siden 27. oktober 2022, idet vi på daværende tidspunkt ikke havde modtaget den efterspurgte dokumentation.
Opsigelsen beror imidlertid ikke på, at du ikke har indleveret efterspurgt dokumentation inden den givne frist, men derimod på en konkret vurdering af den modtagne dokumentation, som gør at vi ikke har den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan du bruger banken. Det betyder, at vi desværre ikke længere kan tilbyde dig af være kunde hos os.”
Banken har oplyst, at den ikke fik givet klagerne besked om opsigelse af fællesfaciliteterne samtidig. Ved et brev af 5. april 2023 til M anførte banken blandt andet:
”Opsigelse af kundeforhold i Danske Bank
Kære [M],
Vi har flere gange tidligere kontaktet dig og din hustru, fordi vi ikke forstår brugen af banken, herunder dele af den indleverede dokumentation.
Vi har i den forbindelse den 12.12.2022 opsagt følgende konti overfor [H], som du er medejer af:
Lånene opsiges til fuld indfrielse pr. 05.07.2023.
…”
Af gældsbrevet fra 2017 vedrørende billån -974 fremgik, at banken hævede ydelserne på konto -587. Endvidere fremgik blandt andet:
”Opsigelse
…
Banken kan opsige lånet med tre måneders varsel, hvis der er en saglig begrundelse. Det gælder også, selvom der er indgået en afviklingsaftale.”
Af kreditkontrakten fra 2019 vedrørende kassekredit -266 fremgik blandt andet:
”Opsigelse
…
Banken kan altid opsige kreditkontrakten og kræve eventuel gæld betalt tilbage med tre måneders varsel, hvis der er en saglig begrundelse.”
Banken har oplyst, at fællesfaciliteterne herefter i overensstemmelse med låneaftalerne blev opsagt med tre måneders varsel fra opsigelsen blev sendt til M.
Ved et brev af 2. juli 2023 til banken klagede M over opsigelsen af billån -974 og kassekredit -266. Ved et brev af 3. august 2023 til M fastholdt banken opsigelsen og oplyste, at sagen var overgået til bankens inkassoafdeling, da fristen for indfrielse af billånet og kassekreditten den 5. juli 2023 var overskredet.
Ved et brev af 4. august 2023 til banken gjorde M på ny indsigelse over for banken.
M har oplyst, at klagerne den 17. august 2023 modtog et brev fra banken, hvoraf blandt andet fremgik: ”Vi undersøger din sag – og sætter betalingen af din gæld på pause” da “Vi er i gang med at undersøge din sag, fordi vi har konstateret en række problemstillinger relateret til vores gældssystemer, som kan have betydning for din sag.”
Den 24. august 2023 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.
Boliglån -903
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den desværre kan konstatere, at boliglån -903 blev oversendt til bankens inkassoafdeling sammen med kassekreditten og billånet til trods for, at boliglånet aldrig blev opsagt over for klagerne. Dette beroede på en fejl fra bankens side. Derfor tager banken bekræftende til genmæle for så vidt angår boliglånet, og banken vil tage kontakt med M om genetablering heraf.
Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere gældende fra den 1. maj 2023 fremgår:
”16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
…”
Af bankens Regler for betalingstilladelse gældende fra den 1. maj 2020 fremgår:
”…
Hvis vi kan se, at en betaling giver overtræk på din konto, har vi ret til – men ikke pligt – til at gennemføre betalingen. Ved overtræk kan du derfor ikke forvente, at vi gennemfører betalingen eller overførslen. …
8. Gennemførelse af betalinger
8.1 Dækning på din konto
Der skal være dækning på din konto på betalingsdagen. Hvis der ikke er dækning på kontoen den pågældende dag, er dit pengeinstitut berettiget til at tilbageføre jf. pkt. 9.
…
9. Afvisning og tilbageførsel af betalinger
…
9.3 Pengeinstituttets tilbageførsel af betalinger
Dit pengeinstitut kan tilbageføre en gennemført betaling i følgende situationer:
…
13. Danske Banks opsigelse/ophævelse af tilslutningsaftalen
13.1 Pengeinstituttets varsling af ophør
…
Dit pengeinstitut kan endvidere hæve tilslutningsaftalen uden varsel, hvis du væsentligt misligholder dit aftaleforhold til pengeinstituttet. Du vil i så fald modtage en skriftlig, begrundet meddelelse om det fra dit pengeinstitut. Det gælder fx, hvis der gentagne gange ikke har været dækning på din konto, jf. pkt. 8.
…”
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Danske Bank skal genetablere deres fælles kassekredit -266, fælles billån -974 og fælles boliglån -903. Endvidere skal banken betale 15.000 kr. for M’s tidsforbrug med at betale regninger.
Danske Bank har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår genetablering af boliglån -903 og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at banken har modtaget den efterspurgte dokumentation fra H og har endda kvitteret for, at den havde modtaget alt det, den skulle bruge. Banken har gentagne gange sendt lister over hvad den skulle bruge. Der var kontraheret med tre eksterne rådgivere, som har fremsendt den adspurgte dokumentation til banken på H’s vegne.
Banken ønskede ikke at forstå H’s brug af banken, inden kundeforholdet blev opsagt. Dette var et led i den hetz, Danske Bank konsekvent har ført over for H. Banken har en dokumenterbar historik for at opsige kunder, efter de er blevet hængt ud i sladderpressen. H vil selv indsende en klage til Danske Bank over forløbet samt indlede et civilt søgsmål.
Da H kontaktede sin rådgivers chef for at få en forklaring på opsigelsen og konfronterede ham med, at banken havde modtaget al den dokumentation, den havde bedt om i forhold til ”KYC”, og at den derfor ikke kunne bruge den begrundelse, var svaret fra chefen “så finder vi bare på en anden begrundelse”. En udtalelse de på det kraftigste vil opfordre banken om at lede efter i optagne telefonsamtaler, og en udtalelse, der understreger den chikanøse adfærd.
Banken har henvist til hvidvasklovgivningen som grundlag for, at der foreligger en saglig begrundelse for opsigelsen. Dette må siges at være elastik i metermål og en kasus, der til enhver tid vil kunne smide enhver kunde ud af banken.
Banken har ikke lukket M’s konti eller på anden vis begrænset hans brug af banken, hvorfor M fortsat er Private Banking-kunde i Danske Bank. M lever derfor fuldt ud op til “hvidvasklovgivningen”, hvorfor der ikke ses noget problem i, at diverse lån fortsætter i hans navn.
Vedrørende de afviste betalingsservicebetalinger kan banken afvise én betaling, hvis der ikke er dækning for den pågældende betaling. Alligevel afviste banken ikke bare én, men alle betalingsservicebetalinger på trods af, at der var dækning for alle de øvrige betalinger. Endvidere valgte banken ikke bare at afvise den pågældende betaling, men at slette alle PBS-betalinger. Dette er umiddelbart i strid med bankens egne retningslinjer.
Banken har aldrig før anfægtet, at der var overtræk på konto –587, der som regel skyldtes, at der ikke var blevet overført fra eksempelvis lønkonto til budgetkonto. De var begge Private Banking-kunder og dermed gode kunder, og de har derfor svært ved at forstå, at et overtræk på ca. 300 kr. pludselig gjorde, at 10-15 betalingsservicebetalinger blev slettet.
Der var tale om en chikanøs adfærd fra bankens medarbejders side. Der var et tydeligt skifte fra det øjeblik deres fælles virksomhed blev sendt til tvangsopløsning. En tvangsopløsning som endda var uberettiget, og hvor virksomheden efterfølgende har fået tilkendt delkendelsen “opsættende virkning” i Erhvervsankenævnet, hvilket betyder, at selskabet de facto ikke må tvangsopløses.
Det bestrides, at M ikke har lidt noget tab ved de afviste betalingsservicebetalinger. Han har brugt utallige timer på at fremsøge alle de slettede betalinger. Da banken slettede betalingerne, fremgik de ikke længere af listen over betalingsservicebetalinger. Han har derfor selv måtte fremsøge alle de tilmeldte betalinger i gamle mails, eBoks osv. og tilmelde dem igen. Dette har ligeledes medført rykkerskrivelser fra betalinger, som ikke var blevet tilmeldt betalingsservice på ny.
Sagen har haft en tidsmæssig og økonomisk konsekvens for M. Han har kontraheret med ekstern rådgivning samt en advokat, og brugt tid på at ordne alle de regninger, som blev slettet. Ved flere af dem er påløbet et gebyr. Han har haft et tidsforbrug, der ligger langt over 15 timer. Banken bør betale 15.000 kr. til dækning heraf.
Danske Bank har blandt andet anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at overvåge kundernes transaktioner for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kunden og kundens risikoprofil, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, § 11, stk. 1, nr. 5, og at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå kundernes brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, § 11, stk. 1, nr. 4, og § 11, stk. 4.
Bankens opsigelse af klagernes fællesprodukter var begrundet i, at banken ikke havde fået de oplysninger og den dokumentation, der var nødvendig for, at banken kunne være betrygget i, at den forstod klagernes brug af banken.
Det skal understreges, at banken modtog en masse dokumentation fra H, men ikke dokumentation, der skabte den nødvendige gennemsigtighed, således at banken forstod klagernes brug af banken. Det fremgik også tydeligt af bankens netbankbesked af 14. december 2022 til H.
Dette skyldtes blandt andet, at noget af den fremsendte dokumentation ikke indeholdt helt grundlæggende oplysninger som dato og udsteder, og at H i visse tilfælde skiftede forklaring. Der var således ikke noget modstridende i, at banken på den ene side skrev, at der var ”modtaget dokumentation vedrørende alle efterspurgte forhold” og samtidig oplyste, at banken ikke havde modtaget den ”nødvendige dokumentation”.
Det er korrekt, at ”KYC-sagen” kørte i flere måneder, hvilket skyldtes, at banken gerne ville give H mulighed for at komme med den dokumentation, der kunne skabe den fornødne gennemsigtighed og forståelse for hendes brug af banken, herunder fællesprodukterne, men det lykkedes desværre ikke. Banken stoppede således ikke sagsbehandlingen, da fristen udløb den 26. oktober 2022, men fortsatte med at anmode om dokumentation samt modtage og vurdere den indkomne dokumentation.
Banken var ikke forpligtet til at tilbyde M at blive enedebitor på kassekreditten og billånet.
Da lånene blev sendt til inkasso, fordi klagerne ikke indfriede dem rettidigt i henhold til opsigelsen, blev bankens inkassosagsbehandling imidlertid automatisk sat på pause grundet bankens gældsinddrivelsessag. Derfor modtog klagerne automatisk brevet den 17. august 2023, og indholdet af brevet står ved magt. Bankens skal beklage den forvirrende kommunikation i den henseende.
Banken var berettiget til at afvise betalingsservicebetalingerne fra klagernes konto, idet der ikke var dækning på kontoen, jf. pkt. 8.1 og 9.3 i Regler for Betalingstilladelse. Da der ikke var dækning for betalingerne, og da kreditor ved afviste betalingsservicebetalinger skal sende en opkrævning til debitor, det vil sige klagerne i denne sag, gøres det endvidere gældende, at klagerne/M ikke led et tab som følge af afvisningerne.
M har ikke hverken opgjort eller dokumenteret et tab som følge af afmeldingen.
Banken oplyste over telefonen M om afmeldingen af betalingsservicebetalingerne som følge af manglende dækning, hvilket M også har anerkendt i sin klage af 2. juli 2023 til bankens klageafdeling. Banken anerkender dog, at denne oplysning skulle have været kombineret med en skriftlig begrundelse. Banken skal over for klagerne beklage, at de ikke modtog sådan skriftlig begrundelse for opsigelsen af tilslutningsaftalen. Den manglende skriftlige oplysning om afmeldingen af betalingsservicebetalingerne medførte dog ikke et tab for klagerne, eller at klagerne ikke var bekendt med afvisningen.
Det forhold, at banken eventuelt tidligere tillod overtræk og restancer, medførte ikke en ret for klagerne til at opretholde tilslutningsaftalen trods deres misligholdelse. Klagerne modtog da også løbende rykkerskrivelser, når de var i restance eller overtræk, hvilket understreger, at banken ikke tolererede misligholdelsen. Det er bankens prærogativ at vurdere, hvornår misligholdelsen skal medføre en opsigelse af tilslutningsaftalen, hvilket banken foretog en konkret vurdering af i efteråret 2022.
Banken bestrider den grundløse bemærkninger om, at opsigelsen skulle have haft chikanøs karakter.
Banken bestrider endvidere, at M har godtgjort, at han skulle have krav på, at banken betaler 15.000 kr. til dækning af hans tidsforbrug med at betale regninger, der i øvrigt henstår udokumenteret. En kunde kan forholdsvis hurtigt få et overblik over, hvilke betalinger kunden foretager via Betalingsservice ved at logge på sin netbank, klikke på fanen ”Betal & overfør” og derefter på ”Betalingsserviceoversigt”.
Det var M’s ansvar at betale sine kreditorer rettidigt, hvilket ansvar var banken uvedkommende efter den 4. oktober 2022, hvor M ringede til banken og talte om afvisningen af betalingsservicebetalinger. Således var M senest den 4. oktober 2022 bekendt med, at betalingerne var blevet afvist den 3. oktober 2022.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der som udgangspunkt heller ikke klageren kompensation for klagerens tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for nævnet.
Det er endvidere ikke godtgjort, at M har haft behov for ekstern rådgivning, eller at M faktisk har haft omkostninger til ekstern rådgiver. I den forbindelse henviser banken atter til vedtægternes § 25, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -587 samt en fælles kassekredit -266, et fælles billån -274 samt et fælles boliglån -903. Herudover havde M og H hver især egne konti i banken samt netbankadgang.
M har oplyst, at selv om M og H begge er påført som klagere, vedrører klagen alene hans engagement og ikke H’s engagement i banken. H er alene påført som klager, for at der kan også kan deles information om hendes engagement i banken.
Det fremgår af bankens regler for betalingstilladelse, at banken er berettiget til at undlade at foretage betaling, hvis der ikke er dækning på den konto, hvorfra betalingerne skal gennemføres. Det fremgår endvidere af bankens regler for betalingstilladelse, at banken uden varsel kan hæve aftalen, hvis kunden væsentligt misligholder aftalen.
Ankenævnet lægger til grund, at betingelserne for, at banken kunne undlade at foretage betalingsservicebetalingerne/afvise betalingsservicebetalingerne, var opfyldt, idet det er er ubestridt, at der ikke var dækning for betalingerne.
Ankenævnet finder derfor, at banken var berettiget til at afvise betalingsservicebetalingerne, da der ikke var dækning for betalingerne på konto -587.
Klagerne har oplyst, at der den 3. oktober 2022 var tale om et mindre overtræk på konto -587 på ca. 300 kr. Banken har fremlagt en oversigt over de beskeder, som den sendte til M i perioden fra den 13. april 2021 til den 19. oktober 2022 vedrørende overtræk og restancer. Af disse beskeder fremgår, at der nogle gange tidligere havde været overtræk på konto -587.
På baggrund af størrelsen af overtrækket på konto -587 og den af banken fremlagte historik for M vedrørende overtræk, finder Ankenævnet ikke, at der 3. oktober 2022 var tale om væsentlig misligholdelse, der kunne begrunde en ophævelse af betalingsserviceaftalen uden varsel. På baggrund af klagernes overtræk var der derimod anledning for banken til skriftligt at indskærpe over for klagerne, at fremtidig misligholdelse ville blive anset for væsentlig og føre til øjeblikkelig ophævelse af aftalen.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandling af en klagesag for Ankenævnet. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der heller ikke omkostninger for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.
Ankenævnet finder heller ikke, at M har dokumenteret, at han i øvrigt har lidt et tab i forbindelse med bankens ophævelse af betalingsserviceaftalen uden varsel.
Ankenævnet afviser derfor at pålægge banken at betale 15.000 kr., som M har krævet for sit tidsforbrug med at betale regninger
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet taget bekræftende til genmæle for så vidt angår bankens genetablering af boliglån -903, som ved en fejl blev oversendt til bankens inkassoafdeling sammen med kassekreditten og billånet til trods for, at boliglånet aldrig var blevet opsagt. Klagerne får derfor klagegebyret tilbage.
M har oplyst, at klagen alene vedrører hans engagement og ikke H’s engagement i Danske Bank. Ankenævnet har derfor ikke taget stilling til opsigelsen af H’s engagement begrundet i hvidvaskreglerne.
Da banken den 12. december 2022 blandt andet opsagde parternes fælles kassekredit -266 og fælles billån -974 over for H begrundet i hvidvaskreglerne, finder Ankenævnet, at banken som følge af den solidariske hæftelse for disse fælles faciliteter ligeledes var berettiget til at opsige faciliteterne over for M med tre måneders varsel som sket.
Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at tilbyde M at blive enedebitor på kassekreditten og billånet.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.