Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af rykkergebyrer.

Sagsnummer:464/1999
Dato:16-02-2000
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne:Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst:Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af rykkergebyrer.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes opkrævning af rykkergebyrer.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en privat girolønkonto uden tilknytning af kredit hos indklagede.

Den 25. oktober 1999, hvor kontoens saldo var 2.668,43 kr. (negativ), fremsendte indklagede rykkerskrivelse om overtrækket og hævede et gebyr herfor på 200 kr.

Af kontoudtog fremgår, at kontoens saldo havde været negativ siden den 8. oktober 1999. Indklagede har anført, at der den 5., 6., 12. og 18. oktober 1999 fremsendtes gratis ekstraordinære kontoudtog med anmodning om inddækning af overtrækket.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.

Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."

Fra juni 1999 har der været overtræk hver eneste måned i en periode på klagerens konto.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. november 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde eller nedsætte rykkergebyret samt yde ham kompensation for tidsspilde.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør nedsætte gebyret jf. Ankenævnets kendelse i sag 453/1998.

Indklagede har anført, at indklagedes rykkergebyr ikke kan anses for urimeligt stort.

Fremsendelse af en rykkerskrivelse sker bl.a. på grundlag af en gennemgang af kundens samlede engagement, hvilket sker på grundlag af en gennemgang af kundemappen og ved at fremfinde oplysninger via forskellige edb-systemer. Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende samme restance og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes, Hvis kunden har modtaget to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges. Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt. Medarbejderen skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.

Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt edb-billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet edb-system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker, der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Restancens størrelse skal også anføres. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres og lægges til afsendelse.

Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 minutter. Beregnet på grundlag af et sædvanligt arbejdsår kræves det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Hertil kommer de direkte positive udgifter ved udsendelsen af rykkerskrivelsen. På denne baggrund er et gebyr på 200 kr. ikke urimeligt.

Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et rykkergebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38C sammenholdt med § 36. Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede var i henhold til de almindelige forretningsbetingelser berettiget til at beregne sig rykkergebyr.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup og Leif Nielsen - udtaler herefter:

Ved vurderingen af størrelsen af rykkergebyret må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve rykkergebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Uanset det af indklagede anførte, finder vi, at den arbejdstid, der medgår ved behandlingen af den enkelte restance, må antages gennemsnitligt at være beskeden, og selv om hertil skal lægges omkostninger til porto m.v. og et bidrag til dækning af de generelle omkostninger, der er direkte forbundet med at administrere restancer, overstiger det af indklagede opkrævede gebyr væsentligt det rimelige og bør derfor nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c, sammenholdt med § 36. Efter det foreliggende anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med en rykkerskrivelse i hvert fald ikke overstiger 100 kr., og vi finder derfor, at gebyret bør nedsættes til dette beløb. Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at tilbageføre 100 kr. af det opkrævede gebyr.

To medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler.

Baseret på vores erfaring mener vi ikke, at den arbejdstid, som medgår ved behandling af en restance, er så beskeden, at de gennemsnitlige omkostninger inkl. omkostninger til porto m.v. og bidrag til dækning af generelle omkostninger som af flertallet antaget ikke overstiger 100 kr. Et loft over rykkergebyrer på 100 kr. vil derfor efter vores opfattelse være ensbetydende med, at kreditor kommer til at bære en del af omkostningerne ved udsendelse af rykkerbreve.

Rykkergebyr er en misligholdelsesomkostning, jf. kreditaftaleloven § 13, stk. 2, nr. 1, som retspraksis ikke har nedsat. Vi finder heller ikke, at kriterierne i aftaleloven § 38 c, jf. § 36 for at tilsidesætte vilkår kan anvendes på rykkergebyrer som omhandlet i nærværende sag.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger indsætte 100 kr. på klagerens konto med valør 22. oktober 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.