Modregning.

Sagsnummer:586/1991
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Udlån - hæftelse
Ledetekst:Modregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved lånedokument af 9. juli 1985 ydede indklagedes Skive afdeling klageren og hans daværende ægtefælle et lån på 130.000 kr. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 1.900 kr., første gang den 31. august 1985. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren sit værdipapirdepot hos indklagede, og klageren og ægtefællen håndpantsatte et ejerpantebrev på 145.000 kr. med pant i deres faste ejendom.

Ved skrivelse af 26. januar 1989 til afdelingen meddelte klageren, at hans nu fraskilte ægtefælle var flyttet ind i den pantsatte ejendom og ønskede at overtage denne. Klageren anmodede derfor indklagede om at standse overførsel af ydelser fra klagerens konto til lånet. Indklagede imødekom denne anmodning, og afviklingen af lånet ophørte. Den 13. oktober 1989 blev den pantsatte ejendom bortsolgt på tvangsauktion uden dækning til indklagede.

Ved skrivelse af 15. februar 1990 til klageren rykkede afdelingen for indbetaling af en restance på lånet på 16.700 kr. Ved skrivelse af 7. maj 1990 meddelte afdelingen klageren, at man d.d. havde overført 15.000 kr. fra klagerens aktionærkonto til delvis dækning af restancen på lånet. Restgælden på lånet udgjorde herefter 118.546,90 kr.

I sommeren 1990 aftaltes det med klageren og den tidligere ægtefælle, at et nyt lånedokument, hvor lånets hovedstol blev forhøjet til 134.500 kr., skulle udfærdiges. Dokumentet blev sendt til underskrift hos den fraskilte ægtefælle den 29. maj 1990. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr., første gang den 30. juni 1990. Det aftaltes, at det overskydende provenu på ca. 15.000 kr. skulle udbetales til klageren til dækning af det beløb, der var hævet på klagerens aktionærkonto den 7. maj 1990. Den 6. juli 1990 rykkede klageren for tilbageførslen af beløbet. Den 19. juli 1990 meddelte indklagede, at tilbageførslen ville finde sted, så snart det fremsendte lånedokument var underskrevet af ægtefællen og klageren.

I begyndelse af august 1990 modtog Skive afdeling lånedokumentet retur fra ægtefællen i underskrevet stand. Den 7. august 1990 blev lånedokumentet sendt til indklagedes Hovedbanegården afdelig, hvor klageren skulle underskrive. Skive afdeling modtog lånedokumentet retur den 16. august 1990. Klageren havde imidlertid alene underskrevet som håndpantsætter og ikke som debitor, hvorfor dokumentet påny fremsendtes til Hovedbanegården afdeling med henblik på, at klageren skulle underskrive som debitor, hvilket herefter skete.

Den 28. august 1990 meddelte afdelingen klageren, at det overskydende provenu i forbindelse med låneforhøjelsen, ialt 9.953,10 kr., var overført til hans aktionærkonto, idet ydelser pr. 30. juni og 31. juli, 6.000 kr. var fradraget. Efter at klageren havde rykket for overførsel af beløbet på 6.000 kr., meddelte indklagede den 7. september 1990, at lånet på underskriftstidspunktet var i restance med 6.000 kr. Da lånet var et fælleslån, og da indklagede ikke havde modtaget yderligere indbetaling, ville tilbageførsel af beløbet på 6.000 kr. ikke finde sted. Klageren blev rykket for indbetaling af restance på lånet den 26. oktober og den 15. november 1990. Indklagede havde forinden, den 5. oktober 1990, modregnet 3.000 kr. fra aktionærkontoen, og den 3. december 1990 modregnede man 475,45 kr. fra aktionærkontoen. Samme dag opsagde indklagede lånet til fuldstændig indfrielse inden 8 dage.

Den 30. april 1991 foretog indklagede modregning i klagerens aktionærkonto med 357,02 kr., og den 2. maj foretog indklagede modregning for 89,62 kr. i klagerens lønkonto.

På et møde i fogedretten den 12. august 1991 anviste klagerens tidligere ægtefælle en bil ejet af klageren og ægtefællen i fællesskab for udlæg. Bilen, der var ubehæftet, blev efterfølgende solgt for 40.000 kr., hvilket beløb blev afskrevet på lånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opdele lånet i 2 separate lån til henholdsvis klageren og den tidligere ægtefælle, at anerkende, at klageren ikke hæfter for restancer vedr. den tidligere ægtefælles andel af lånet, at en berammet fogedretssag standses samt at de modregnede beløb tilbageføres til hans konti.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i forbindelse med sin skilsmisse i oktober 1988 beboede den pantsatte ejendom. Ved hjemkomst fra en tjenesterejse medio januar 1989 konstaterede han imidlertid, at hans tidligere hustru var flyttet ind i huset, og en henvendelse til politiet og andre myndigheder gav intet resultat. Klageren kontaktede herefter indklagede med henblik på at standse afviklingen af lånene. Klageren blev telefonisk kontaktet af en medarbejder i afdelingen, der meddelte, at indklagede var indstillet på at imødekomme dette ønske. Efter at klageren i 1990 blev kontaktet af indklagede, genoptog han afviklingen af sin del af lånene. Inden underskrivelsen af det nye lånedokument bekræftede indklagedes medarbejder overfor klageren, at han kun hæftede for den ene halvdel af lånet, og det fremgår da heller ikke af dokumentet, at han og den fraskilte ægtefælle skulle hæfte som solidarisk hæftende debitorer. Da klageren har afviklet sin del af lånet, er indklagede ikke berettiget til at modregne for ægtefællens restancer i klagerens indlånskonti hos indklagede.

Indklagede har anført, at det ganske vist ikke udtrykkeligt fremgår af lånedokumentet underskrevet i august 1990, at klageren og den tidligere ægtefælle hæfter solidarisk. Det følger imidlertid af gældsbrevslovens § 2, stk. 1, at når et gældsbrev er udstedt af flere, hæfter udstederne solidarisk, med mindre andet er aftalt. Da andet ikke er aftalt, hæfter klageren og hans tidligere ægtefælle solidarisk. Indklagede kan ikke imødekomme klagerens ønske om lånets opdeling i to separate lån. De beløb, som indklagede har hævet på klagerens aktionærkonto, er overført til dækning af restancer på lånet. Selv om klageren månedligt afvikler lånet med 1.500 kr., kan indklagede ikke imødekomme klagerens ønske om, at den berammede fogedsag standses. Indklagede bestrider, at en medarbejder i afdelingen, før klageren underskrev lånedokumentet, skulle have oplyst klageren om, at han kun hæftede for halvdelen af lånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da det ikke er godtjort, at andet er aftalt med indklagede, hæfter klageren og dennes tidligere ægtefælle solidarisk for betaling af ydelser og restgæld i henhold til gældsbrevet underskrevet i august 1990, jfr. gældsbrevslovens § 2, stk. 1. Dette gælder, selv om der indbyrdes mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle måtte være indgået aftale om, at de hver skal betale halvdelen. Klagerens påstande kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.