Indsigelse om manglende indsættelse af provenu fra ejendomssalg i 1985 og om uberettigede hævninger.

Sagsnummer:83/2005
Dato:23-06-2005
Ankenævn:Peter Blok, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen
Klageemne:Kassekredit - hæftelse
Ledetekst:Indsigelse om manglende indsættelse af provenu fra ejendomssalg i 1985 og om uberettigede hævninger.
Indklagede:Vestfyns Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om manglende indsættelse på hans konto af et provenu fra et ejendomssalg i 1985 samt klagerens indsigelser om uberettigede hævninger i perioden efter ejendomssalget.

Sagens omstændigheder.

Med overtagelse den 1. juli 1985 solgte klageren den ene af sine to ejendomme til et pensionsforsikringsselskab for 750.000 kr. Den 9. september 1985 blev endeligt skøde tinglyst med anmærkning om to kreditforeningslån på henholdsvis 65.000 kr. og 172.000 kr.

Købesummen blev deponeret hos indklagede, hvor klageren var kunde.

Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for klagerens kassekredit hos indklagede for perioden 20. marts 1985 - 20. marts 1990. Det fremgår, at der den 6. september 1985 blev indsat 754.372,30 kr. på kassekreditten, som herefter havde en positiv saldo på 205.800 kr. Den 12. september 1985 blev der hævet 174.938,85 kr. med transaktionsteksten "Fonds".

Ved skrivelse af 10. oktober 1985 til indklagede frigav køberen "den kontante købesum 734.321,35 kr.", som ifølge skrivelsen var deponeret den 6. august 1985, idet der nu forelå tinglyst anmærkningsfrit skøde.

Af årsopgørelse pr. 31. december 1985 fremgår, at der er tilskrevet 20.050,95 kr. i renter på en deponeringskonto, og at kontoen er udgået den 6. september 1985.

Den 30. december 1988 ydede indklagede klageren et lån på 120.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. Låneprovenuet blev indsat på kassekreditten, som herefter havde en saldo på 8.245,67 kr. (negativ).

Den 23. marts 1990 blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut.

I slutningen af 1990-erne og senere rettede klageren henvendelse til indklagede om engagementet. Det var klagerens opfattelse, at han ikke havde modtaget provenuet af ejendomssalget i 1985, og at der uberettiget var blevet hævet ca. 1 mio. kr. på hans konto. Klageren rettede også henvendelse til en advokat om sagen, ligesom klageren indgav politianmeldelse mod indklagede.

Ved skrivelse af 2. september 2003 meddelte politiet, at man havde besluttet at indstille efterforskningen, fordi en fortsat undersøgelse ikke kunne forventes at føre til, at der ville blive rejst sigtelse mod nogen.

Parternes påstande.

Den 17. marts 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale ca. 1,5 mio. kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han igennem mange år arbejdede i udlandet, hvor han tjente godt og levede sparsommeligt.

Da han i 1985 skulle rejse til Norge for at arbejde, gav han en entreprenør fuldmagt til at sælge sin ejendom. Samtidig gav han indklagede besked om at spærre hans konto, så der ikke var andre, der kunne hæve på den.

Han troede, at den solgte ejendom blev købt af Assens Kommune, og ringede gentagne gange forgæves til både indklagede og kommunen for at høre, om købesummen var betalt. Efterfølgende fandt han ud af, at ejendommen var solgt til et firma i København.

Han er ikke bekendt med de transaktioner, som er foregået på kontoen, siden han gav entreprenøren fuldmagt til at sælge ejendommen.

Før afrejsen til Norge solgte han sin bil for 100.000 kr., hvoraf 50.000 kr. blev indsat på kontoen. Under opholdet i Norge indsatte han henholdsvis 30.000 kr. og 75.000 kr.

Under opholdet i Norge skulle indklagede sørge for betaling af terminer på den tilbageværende ejendom samt diverse regninger, i alt 120.000 kr. Han gav sin underskrift i forbindelse hermed. Det viste sig, at medarbejderen hævede alle pengene men undlod at gennemføre betalingerne.

Indklagede sendte et brev med oplysning om, at hans konto var tom. Han blev da klar over, at han var blevet snydt og bedraget. Kort tid efter fik han en blodprop og lå på sygehuset i 14 måneder. Han mistede sin førlighed og sin evne til at tale og kom på et længerevarende rekreationsophold. Han havde derfor i mange år ikke kræfter til at tage sagen op.

Indklagede har anført, at sagen vedrører dispositioner på klagerens konto i 1985. Det er ikke muligt nu at fremlægge andet end kontoudtog som dokumentation for transaktionerne på kontoen. I overensstemmelse med bogføringslovens regler opbevares ind- og udbetalingsbilag ikke længere end fem år.

Det fremgår af kontoudtogene, at provenuet fra ejendomssalget indgik på klagerens konto til nedbringelse af den debetsaldo, der var på det tidspunkt. Der er ikke noget, der tyder på, at der er foretaget uretmæssige hævninger.

Ifølge kontoudtogene blev der betalt terminsydelser formentlig på klagerens tilbageværende ejendom. Gælden steg jævnt indtil 1988, hvor der indgik en del større beløb, herunder overskydende skat fra 1985. Gælden blev yderligere nedbragt ved etableringen af lånet på 120.000 kr. Herefter er kun få bevægelser frem til marts 1990, hvor engagementet blev overført til et andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at provenuet fra klagerens ejendomssalg i 1985 blev indsat på klagerens kassekredit hos indklagede i efteråret 1985, og at provenuet primært blev anvendt til inddækning af den aktuelle gæld på kreditten.

Der er ikke noget, der tyder på, at der er foretaget uberettigede hævninger på klagerens konto, eller at der i øvrigt er begået fejl af indklagede i forbindelse med klagerens kontoforhold.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.