Spørgsmål om friholdelse for eventuelle tab ved genbetaling til tredjemand, som hævdede at have erhvervet pantebrevet.

Sagsnummer:72/1998
Dato:14-09-1998
Ankenævn:Peter Blok, Inge Frølich, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne:Pantebreve - øvrige spørgsmål
Depot - øvrige spørgsmål
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om friholdelse for eventuelle tab ved genbetaling til tredjemand, som hævdede at have erhvervet pantebrevet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Efter at have betalt sidste ydelse på et gældsbrev med pant i klagernes ejendom blev klagerne mødt med et krav fra tredjemand, som hævdede at have fået transport i pantebrevet 16 år tidligere. Sagen vedrører, om indklagede, der løbende havde opkrævet og modtaget ydelserne på den oprindelige kreditors vegne, har pådraget sig ansvar over for klagerne.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med køb af en fast ejendom i Sverige i 1979 udstedte klagerne, der har bopæl i Danmark, den 24. marts 1980 et gældsbrev på 60.000 kr. med pant i ejendommen til sælger, A, der har bopæl på Kanaløerne.

A deponerede pantebrevet i et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Ved anbefalet skrivelse af 8. december 1980 fra pengeinstituttet fik klagerne meddelelse om deponeringen, ligesom det blev meddelt klagerne, at fremtidige ydelser med frigørende virkning kun kunne indbetales til indklagede.

Indklagede fremsendte løbende terminsopkrævninger til klagerne, som betalte ydelserne via deres eget pengeinstitut.

Af indklagedes terminsopkrævning pr. 11. juni 1994 fremgår, at restgælden herefter var 337,07 kr., hvilket beløb med tillæg af renter blev betalt den 12. december 1994. Klagerne har oplyst, at de ikke modtog gældsbrevet efter indfrielsen.

I maj 1997 modtog klagerne en henvendelse fra en tredjemand, B, som stillede krav om indfrielse af gældsbrevet, hvis restgæld inklusiv renter blev opgjort til 251.095,31 kr. B har angivet at være i besiddelse af gældsbrevet og har henvist til en erklæring af 5. marts 1981 om overdragelse af gældsbrevet fra A og en skrivelse af 6. marts 1981 fra B til klagerne. Skrivelsen indeholder en underretning til klagerne om overdragelsen og en meddelelse om, at betaling med frigørende virkning alene kunne ske til B eller et af B anvist betalingssted.

Klagerne har oplyst, at de ikke var bekendt med den af B hævdede overdragelse, og at de ikke har modtaget B's skrivelse af 6. marts 1981.

Klagerne rettede henvendelse til indklagede, der bl.a. oplyste, at gældsbrevet havde været opbevaret i et værdipapirdepotet oprettet den 3. september 1981. Indklagede var ikke i besiddelse af en kvittering for udlevering af gældsbrevet. Man antog, at gældsbrevet var udleveret mere end 5 år tidligere, idet almindeligt arkivmateriale ikke opbevares i mere end 5 år. Indklagede afviste ethvert ansvar i forbindelse med sagen.

Parternes påstande.

Den 4. marts 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, de måtte lide i sagen. Tabet omfatter fornyet erlæggelse af allerede betalte ydelser og morarenter på grund af for sen betaling samt alle omkostninger, der måtte påløbe ved sagens behandling, herunder omkostninger til B og til deres advokat.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede har pådraget sig ansvar ved at modtage ydelserne uden at udlevere gældsbrevet efter indfrielsen og uden i dag at kunne godtgøre, hvorledes der er forholdt med gældsbrevet. Er dette blevet udleveret fra depotet forud for indfrielsen, burde indklagede have givet dem meddelelse om udleveringen. De har løbende betalt opkrævningerne fra indklagede i tillid til, at indklagede opbevarede gældsbrevet på A's vegne. Såfremt de havde været bekendt med, at gældsbrevet var blevet udleveret, havde de i højere grad været opfordret til at søge at sikre deres retsstilling.

Indklagede har anført, at man ikke var bekendt med den af B hævdede overdragelse af gældsbrevet i marts 1981, hvorfor det var berettiget fortsat at opkræve ydelserne på den oprindelige kreditors vegne. Opkrævningen af ydelserne forudsatte ikke, at indklagede var i besiddelse af gældsbrevet. Det er ikke godtgjort, at klagerne har lidt eller vil lide et tab. I givet fald må et eventuelt krav som følge af den påståede transport rettes mod A.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har afvist det af B fremsatte krav. Det må forventes, at der under en eventuel retssag anlagt af B mod klagerne vil blive afgivet forklaringer af A og B vedrørende den overdragelse af gældsbrevet, som ifølge B har fundet sted, herunder vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt, på hvilket tidspunkt og under hvilke nærmere omstændigheder indklagede måtte have udleveret gældsbrevet til A eller B. Disse spørgsmål kan også have betydning for vurderingen af det krav om friholdelse, som klagerne gør gældende mod indklagede. Det må endvidere forventes, at der under den eventuelle retssag vil blive foranstaltet bevisførelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klagerne var eller burde have været bekendt med den hævdede overdragelse, jf. herved gældsbrevslovens § 20, stk. 1. Også dette spørgsmål kan have betydning for vurderingen af klagernes krav mod indklagede. Ankenævnet finder på denne baggrund, at sagen - i hvert fald på nuværende tidspunkt - er uegnet til behandling i nævnet og afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.