| Sagsnummer: | 481/2021 |
| Dato: | 06-09-2023 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Tina Thygesen og Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: | Udlån - øvrige spørgsmål Akkord - afslag |
| Ledetekst: | Indsigelse mod gæld efter salg af ejendom i fri handel med underskud m.v. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod gæld efter salg af ejendom i fri handel med underskud m.v.
Sagens omstændigheder
Klageren havde været kunde i Spar Nord Bank siden november 2011.
I 2011 overtog/købte klageren en dagligvareforretning fra sine forældre. Forretningen blev drevet i selskabsform – et ApS – som klageren ejede 100 %.
Forretningen udviklede underskudsgivende drift og negative kapitalforhold efter overtagelsen, og selskabet blev lukket i 2016. I forbindelse med nedlukningen indbetalte klagerens far en mio. kr. til banken til dækning af en kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig i forbindelse med klagerens overtagelse af forretningen.
Banken har oplyst, at klagerens gæld i Spar Nord Bank i 2016 ifølge aftale med hendes daværende advokat blev etableret på følgende måde: En budgetkredit -857 med et maksimum på 25.000 kr., en lønkredit -849 med et maksimum på 5.000 kr. og et lån -678 på 268.375,21 kr. Banken har oplyst, at afviklingen af lånet tog udgangspunkt i, hvor meget klageren havde mulighed for at afvikle.
Lån -678 blev den 12. december 2016 etableret som en forhøjelse af klagerens billån, der havde en restgæld på ca. 93.000 kr. Lånet blev forhøjet med 174.983,33 kr. til indfrielse af klagerens kautionsforpligtelse for sit selskab. Lånet skulle afvikles med 48 månedlige ydelser på 2.275 kr. og et restbeløb på 232.627,68 kr. den 5. januar 2021. Renten var variabel og udgjorde for tiden 7,1 % om året.
Til sikkerhed for engagementet havde banken blandt andet sikkerhed i et ejerpantebrev på 230.000 kr. i klagerens hus næst efter et realkreditlån optaget i Totalkredit og i en livsforsikring.
Klageren havde endvidere en driftskredit -976 i banken med et maksimum på 170.000 kr., som hun havde optaget sammen med sin mor og bror. Driftskreditten var optaget til driften af en ejerlejlighed, som klageren ejede sammen med sin mor og bror. Lejligheden var udlejet. Til sikkerhed for driftskreditten havde banken sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i ejerlejligheden.
Klageren har oplyst, at hun ønskede at sælge sit hus for at blive gældfri og flytte til noget mindre, og hun satte i 2019 sit hus til salg for 1,4 mio. kr. På grund af problemer med etablering af parkeringspladser på en nabogrund, skelforretning, herreløs jord og gamle målerblade kunne huset ikke sælges til den udbudte pris. Hun har oplyst, at hun i 2020 bad banken acceptere, at udbudsprisen for huset blev sat ned, men at banken på daværende tidspunkt ikke ville acceptere dette.
Klageren ønskede endvidere at opsige sin livsforsikring, som var pantsat til banken, men banken oplyste flere gange, at hun ikke kunne opsige livsforsikringen, så længe hun havde lån/kreditter i banken.
I juni 2020 underskrev klageren et nyt gældsbrev vedrørende lån -678, idet lånet blev forhøjet med 5.050 kr. inkl. stiftelsesomkostninger mod uændrede sikkerheder. Lånet skulle afvikles med seks månedlige ydelser på 2.275 kr. og et restbeløb på 235.984,96 kr. den 5. januar 2021. Renten var variabel og udgjorde for tiden 7,1 % om året.
I januar 2021 var klagerens hus fortsat ikke blevet solgt.
I midten af januar 2021 underskrev klageren et nyt gældsbrev vedrørende lån -678. Lånet med en hovedstol på 232.829,14 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.275 kr., første gang den 3. februar 2021 mod uændrede sikkerheder. Renten var variabel og udgjorde for tiden 7,1 % om året. I henhold til afviklingstabellen ville lånet være afviklet i februar 2034 under forudsætning af en uændret rente.
Senere i 2021 ophørte klageren med at afvikle lån -678 og oprettede en lønkonto i et andet pengeinstitut.
Klageren var herefter i dialog med banken om afvikling af sin gæld og spurgte, hvor meget banken ville akkordere. I denne forbindelse sendte hun sin årsopgørelse for 2020 fra Skat samt salgsopstilling på sit hus til banken.
Banken har oplyst, at den meddelte klageren, at den ikke kunne tage stilling på det foreliggende grundlag og bad om yderligere økonomiske oplysninger, som klageren afviste at give til banken. Herefter gik dialogen mellem klageren og banken i stå.
Den 26. oktober 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har oplyst, at klagerens lønkredit på 5.000 kr. og budgetkredit på 25.000 kr. udløb aftalemæssigt pr. 1. december 2021, og den rykkede herefter klageren for betaling af hele trækket på de pågældende konti.
Den 23. februar 2022 opsagde banken engagementet med klageren til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Gælden udgjorde i alt 253.079,18 kr., herunder 5.191,98 kr. på lønkonto -849, 18.428,82 kr. på budgetkonto -857 og 229.459,26 kr. på lån -678 efter modregning i et indestående i banken på 0,88 kr. Der blev beregnet en rente på p.t. 15 % om året af gælden, indtil den var indfriet.
Banken indgav efterfølgende betalingspåkrav til fogedretten vedrørende gælden på klagerens lønkonto og budgetkonto og sendte sagen vedrørende inddrivelse af gælden på lån -978 i fogedretten. Banken har oplyst, at det var bankens opfattelse, at disse forhold ikke var omfattet af klagen til Ankenævnet.
Ved en købsaftale af 16. juni 2022 solgte klageren sit hus pr. 1. oktober 2022 for 750.000 kr. med accept af panthaverne – Totalkredit og banken. Handlen blev gennemført som en underskudshandel med et tab for realkreditinstituttet på godt 242.000 kr., som banken efterfølgende betalte til Totalkredit i henhold til en indeståelse afgivet af banken over for Totalkredit. Banken indtrådte herefter i realkreditinstituttets krav mod klageren.
Da klageren under klagesagen har oplyst, at klagen til Ankenævnet skal omfatte en vurdering af hendes hæftelse for den samlede gæld til Spar Nord Bank, er sagen om betaling af gælden på klagerens lønkonto og budgetkonto blevet afvist af retten den 9. marts 2023, og fogedsagen om betaling af gælden på lån -978 er blevet tilbagekaldt fra fogedretten.
Klageren har endvidere sendt kopi af en stævning fra januar 2023 til Ankenævnet, som hun har oplyst, at hun har udarbejdet som selvmøder. Hun har oplyst, at hun venter med at stævne banken og har sat sagen i bero, indtil sagen er afgjort i Ankenævnet. Hun vil stævne banken med påstand om, at Spar Nord Bank skal anerkende, at hun ikke skylder banken noget beløb. Desuden vil hun anmode retten om, at alle tre sager mod hende (de to anlagte retssager og en mere i vente vedrørende underskuddet i forbindelse med hussalget) samles til en sag.
Klageren har under klagesagen anmodet banken om at få kontoudskrifter for driftskonto -976, som hun blandt har optaget sammen med sin mor. Klageren har under sagens forberedelse modtaget kontoudskrifter for driftskonto -976 fra banken, som hun har fremlagt under sagen. Det fremgår heraf, at klagerens mor i februar 2022 indfriede gælden på kontoen ved indbetaling af 120.000 kr. Af klagerens årsopgørelse for 2022 fra banken fremgår, at der pr. 31. december 2022 var et indestående på kontoen på ca. 33.000 kr.
Klageren har over for banken rejst krav om refusion af samtlige præmiebetalinger til hendes livsforsikring, som var pantsat til banken til sikkerhed for hendes engagement.
Banken har under sagens forberedelse pr. kulance godtgjort klageren samtlige præmiebetalinger til livsforsikringen, det vil sige både betalte præmier for perioden 2020 til 2022 på 5.240 kr. samt betalte præmier indtil 2020 på 11.064 kr. Beløbene er modregnet i bankens tilgodehavende hos klageren.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal anerkende, at hun ikke skylder banken noget beløb.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken ikke har været berettiget til at rejse sager om betalingskrav mod hende, da banken som udgangspunkt havde modregningsadgang i hendes andel af udlejningsejendommen. Banken har ved hindring af et salg af hendes hus påført hende et stort økonomisk tab. Banken havde indsigt i hendes økonomi. Banken havde tilstrækkelig sikkerhed for sit engagement, da den var bekendt med hendes medejerskab af udlejningsejendommen.
Banken har ikke samarbejdet med hende i forbindelse med vejtvisten med kommunen og hendes hussalg. Banken har afskåret hende fra at have indblik i sine aktiver i forbindelse med hendes medejerskab af udlejningsejendommen. Banken kunne have taget værdien af denne til sikkerhed ved hendes hussalg med et eventuelt tab. På grund af manglende samarbejde fra banken blev hun forhindret i at sætte sit hus til salg, mens markedet var opportunt, og hun kunne dermed have undgået den økonomiske situation, som hun nu er havnet i. Banken er ansvarlig for konsekvensen af sin handling, der direkte er skyld i hendes dårlige økonomiske situation og dermed direkte erstatningsansvarlig.
Banken har ikke levet op til sit rådgiveransvar/professionsansvar. Den har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, og den har umyndiggjort hende vedrørende hendes egne aktiver. En bank må ikke skade en person økonomisk, men har et ansvar for at hjælpe personen til at blive bedre stillet økonomisk. Det er ikke sket i hendes tilfælde. Banken har direkte gjort hendes økonomiske situation dårligere.
På grund af sagens historik og længde bør hun opnå rentefrihed, mens sagen kører. Banken har varslet en rente på både 15 % og 26,85 %.
Banken kalder det en sag, men det er hele hendes liv. Hun havde aktiver stående i banken, og hun kunne være gået i nul, hvis ikke banken havde tilbageholdt hendes aktiver fra hende direkte foranlediget af hendes mor. Det er ikke lovligt. Hun har været stavnsbundet siden 2019 af banken. Det er fire år, og det sidste år har især været meget belastende. Det har været på grænsen til en decideret personlig chikane.
Banken har, efter at hun klagede til Ankenævnet den 26. oktober 2021, smidt hende ud af banken og har anlagt to retssager/fogedsager mod hende, og der kommer en mere vedrørende tabet i forbindelse med hussalget. Hendes hus blev solgt pr. 1. oktober 2022 efter 3,5 år på markedet. Et salg, som banken hindrede i første omgang med det opgjorte tab for hende til følge.
Banken har indledt en fogedretssag vedrørende lån -678 på 247.546,41 kr. Det var oprindelig et billån oprettet af hendes eksmand. Erhvervsgælden fra hendes dagligvareforretning på 174.000 kr. blev lagt oveni. Den personlige hæftelse for erhvervsgælden på 174.000 kr. burde ikke eksistere på et ”billån” – og reelt burde gælden slet ikke eksistere. Der blev afholdt et bankmøde med hendes forældre (om hendes økonomi) uden hende. Hun var ikke repræsenteret ved afslutning af erhvervskontoen og betaling af kautionsforpligtelsen. Havde hun været repræsenteret med advokat/rådgiver, var dette beløb blevet forhandlet væk, idet banken fik betaling for en mio. kr. Hendes modkrav er en dekort på 174.000 kr.
Banken vil rejse krav mod hende på 242.000 kr. vedrørende tabet fra hussalget. Banken har ikke sendt hende dokumentation herfor. Havde banken samarbejdet med hende om at sætte huset ned, kunne hun have solgt det om end nedsat og stadig langt bedre end de 750.000 kr., som det blev solgt for i sommeren 2022. Banken er direkte erstatningspligtig for forskellen mellem en pris på 1.195.000 kr., som huset kunne have indbragt, mens markedet var gunstigt, og den opnåede pris på 750.000 kr., og hun kunne derved have undgået et samlet tab på 445.000 kr. Den eneste grund til at banken ikke sendte hende til direkte konkurs var, at hun selv tog kontakt og fik hjælp fra Totalkredit og dermed stoppede bankens direkte forsøg på at begære hende konkurs. Herefter skete der en afvikling af hendes hus, som hun havde ejet i 22 år, ved en form for ”reduceret tvangsauktion”.
Spar Nord Bank har blandt andet anført, at klageren ikke har godtgjort, at banken skulle have begået ansvarspådragende fejl i sin rådgivning eller behandling af sagen i øvrigt.
Banken kan ikke pålægges at indgå aftale om akkordering eller anden gældsordning med klageren og var heller ikke forpligtet til at acceptere en bestemt salgspris på klagerens hus.
Da klagerens hus blev solgt ved en købsaftale af 16. juni 2022 efter sagens indbringelse for Ankenævnet, anser banken klagen om bankens forpligtelse til at acceptere en nedsat salgspris for huset som bortfaldet. Handlen var en underskudshandel, og banken har efterfølgende betalt 242.000 kr. til Totalkredit i henhold til en indeståelse afgivet af banken over for Totalkredit. Banken er herefter indtrådt i realkreditinstituttets krav på betaling af 242.000 kr. mod klageren.
Banken har efterfølgende indgivet betalingspåkrav til fogedretten vedrørende gælden på klagerens lønkonto og budgetkonto og sendt sagen vedrørende inddrivelse af gælden på lån -978 i fogedretten, idet det var bankens opfattelse, at disse forhold ikke var omfattet af klagen til Ankenævnet. Da klageren under klagesagen har oplyst, at klagen til Ankenævnet omfatter hendes hæftelse for den samlede gæld til banken, er sagen om betaling af gælden på klagerens lønkonto og budgetkonto blevet afvist af retten den 9. marts 2023, og fogedsagen om betaling af gælden på lån -978 er blevet tilbagekaldt fra fogedretten.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank.
Den 23. februar 2022 opsagde banken engagementet med klageren til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Den samlede gæld udgjorde på daværende tidspunkt i alt 253.079,18 kr., hvortil kom renter på p.t 15 % om året.
Ved en købsaftale af 16. juni 2022 solgte klageren sit hus pr. 1. oktober 2022 for 750.000 kr. Dette skete med accept af panthaverne – Totalkredit og banken. Handlen blev gennemført som en underskudshandel med et tab for realkreditinstituttet på godt 242.000 kr., som banken efterfølgende har betalt til Totalkredit i henhold til en indeståelse afgivet af banken over for Totalkredit. Banken er herefter indtrådt i realkreditinstituttets krav mod klageren på 242.000 kr., som klageren således hæfter for.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet pr. kulance godtgjort klageren samtlige præmiebetalinger til hendes daværende livsforsikring, der var pantsat til banken, det vil sige både betalte præmier for perioden 2020 til 2022 på 5.240 kr. samt betalte præmier indtil 2020 på 11.064 kr. Beløbene er modregnet i bankens tilgodehavende hos klageren.
Klageren har anført, at banken er ansvarlig for hendes økonomiske situation/tab ved hussalget, idet banken som panthaver ikke ville medvirke til, at huset blev solgt til en lavere pris end udbudsprisen i 2020, hvor markedet var mere gunstigt.
Da banken havde sikkerhed i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i klagerens hus til sikkerhed for klagerens gæld til banken, finder Ankenævnet ikke, at banken som panthaver i ejendommen var forpligtet til at acceptere en salgspris, hvorved banken ikke fik dækning for sit pant. Ankenævnet finder således ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved først at acceptere et salg af ejendommen til en lavere pris i sommeren 2022.
Ankenævnet finder endvidere, at det beroede på bankens egen kreditmæssige afgørelse, hvorvidt den ønskede sikkerhed i klagerens ideelle anpart af udlejningsejendommen, som klagen blandt andet ejede sammen med sin mor. Hertil kommer, at driftskonto -976 til drift af udlejningsejendommen havde flere ejere, og at banken ikke var forpligtet til at anvende klagerens andel af et eventuelt indestående på kontoen efter klagerens mors indbetaling af 120.000 kr. til indfrielse af gælden, til delvis modregning af klagerens gæld i banken.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens hussalg og opsigelsen af klagerens engagement i februar 2022, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at klagerens gæld til banken skal nedsættes helt eller delvis.
Det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil acceptere en akkordordning. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere hverken en akkord eller et rentestop.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.