| Sagsnummer: | 567/2024 |
| Dato: | 20-06-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Udlån - løbetid |
| Ledetekst: | Indsigelse mod forlængelse af løbetiden på lån. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod forlængelse af løbetiden på lån.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1945, var kunde i Danske Bank.
Den 30. januar 1992 underskrev klageren som låntager et gældsbrev vedrørende et lån på 168.000 kr. i Danske Bank. Af gældsbrevet fremgik, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr., som skulle forhøjes til 3.500 kr. pr. 28. februar 1993.
Den 15. april 1994 blev lånets hovedstol forhøjet med 34.500 kr. Hovedstolen udgjorde 192.962,55 kr., og en månedlig afvikling med 2.190 kr. frem for 2.500 kr.
Klageren har oplyst, at bankafdelingen, hun optog lånet i, i 1995 havde oplyst hende om, at gælden ville være indfriet, når hun gik på pension som 65-årig, og derefter ville betale 500 kr. om måneden uden renter. Der gik syv år yderligere før lånet var afviklet.
Klageren har oplyst, at bankafdelingen, hun optog lånet i lukkede, og lånet blev rykket over i en anden afdeling. Hun havde ikke kontakt med den nye afdeling, da afdragene af lånet foregik over betalingsservice.
Banken har fremlagt kontoudtog for perioden 1994 til 2018. Det fremgår af kontoudtoget, at efter forhøjelsen af lånets hovedstol i april 1994 betalte klageren afdrag de efterfølgende fem måneder, men afdragene for juni og august måned blev tilbageført.
Banken har oplyst, at klageren undlod at betale afdrag fra juli 1994 til februar 1996, og derved misligholdt aftalen.
Den 9. december 1996 indgik banken en aftale med klageren om en månedlig afvikling med 700 kr. Klageren underskrev aftalen den 11. december 1996. Den 30. november 2001 sendte banken et brev til klageren med forslag om at drøfte forøgelse af størrelsen på klagerens månedlige afdrag med henblik på at forkorte løbetiden. Banken har oplyst, at henvendelsen ikke blev besvaret.
Banken har oplyst, at gælden i 2005 blev overført til bankens inkassoafdeling som følge af klagerens misligholdelse af afviklingsaftalen. Banken har oplyst, at den ikke længere er i besiddelse af dokumenter vedrørende opsigelse af gælden. Restgælden udgjorde 119.276,35 kr. i 2005, og frem til november 2018 betalte klageren ikke afdrag hver måned. Klageren indbetalte ni gange i 2016, og frem til november 2018 betalte klageren 112.000 kr. af restgælden på 119.276,35 kr.
Banken har yderligere oplyst, at den den 22. november 2018 valgte pr. kulance at slette restgælden og endeligt frafaldt rentekrav, hvorved klageren i hele perioden kun har afviklet gældens hovedstol.
Den 22. november 2018 modtog klageren en saldokvittering med oplysning om, at gælden var afviklet.
Klageren har oplyst, at banken ved en fejltagelse to gange har rykket hende for manglende betaling.
Banken sendte breve til klageren i oktober 2020, juli 2021, februar 2023 og september 2023.
Af brevet fra oktober 2020 fremgik:
”… Vi skriver til dig fordi, du tidligere har haft en inkassosag hos os, der muligvis kan være påvirket af datafejl i det system, som beregner vores inkassokunders gæld. Det betyder desværre, at vi i flere tilfælde har opkrævet gæld, herunder renter, som vi ikke havde krav på, og det beklager vi dybt...”
Af brevet fra juli 2021 fremgik:
”… Vi har tidligere skrevet til dig vedrørende datafejl i det system, der håndterer inkassogæld. Det betyder, at vi desværre i nogle tilfælde har opkrævet gæld, herunder renter, som vi ikke havde krav på.
Her i brevet får du en status på din gældssag... ”
Af brevet fra februar 2023 fremgik:
”… Som vi tidligere har skrevet til dig, har vi desværre konstateret fejl i vores gældssystemer. I den forbindelse skriver vi nu til dig igen for at sikre os, at du er bekendt med, at du ikke længere har en inkassogæld på kontonummer [-916]. Har gælden været registreret forkert i tidligere opgørelser fra Skattestyrelsen, retter vi ikke dette. …”
Af brevet fra september 2023 fremgik:
”… vi har nu undersøgt din sag og kan konstatere, at du ikke skal modtage kompensation i relation til din tidligere gæld på konto [-916]. Gælden på kontoen er, som tidligere oplyst, sat til 0 kr.… ”
Den 22. marts 2024 skrev klageren til banken om, at hun gerne ville have en dataregistrering på sin sag.
Den 8. juli 2024 fremsendte banken en beregning på gælden, hvoraf fremgik:
”… i perioden januar 2005 til november 2018 mangler i alt 5 indbetalinger af ydelsen på 700kr. - samlet 3.500kr.
Var disse kommet ville du have haft en samlet indbetaling i perioden på 112.000 + 3.500 = 115.500kr.
Med en samlet gæld på -119.976,35kr. ville du derfor ikke have haft overbetalt på gælden.
Som tidligere nævnt, er den resterende gæld blevet nulstillet og du skylder os derfor ikke mere… ”
Klageren har anført, at hun aldrig har sprunget en betaling over, og at lånet skulle være indfriet, da hun fyldte 65 år.
Den 5. september 2024 skrev banken, at klageren ikke var blevet opkrævet renter, og at hun havde foretaget indbetalinger for et lavere beløb end gældens hovedstol, og at hun ikke havde betalt for meget.
Parternes påstande
Den 12. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal tilbagebetale 7 års afdrag.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken beregnede, at hun ville blive færdig med sin gæld som 65-årig, hvis hun betalte 500 kr. uden renter.
Hun endte i inkassoafdelingen og havde på tidspunktet ingen kontakt med banken, da afdrag af lånet kørte over betalingsservice. Banken fremsendte to gange rykkere for manglede betaling. Det viste sig begge gange at være en fejl fra bankens side, da de var rykket over i nyt edb-system. Pengene blev betalt manuelt.
Bankafdelingen, hun optog lånet i, lukkede, og lånet blev rykket over i anden afdeling.
Da hun blev 65 år, rykkede hun forgæves banken for en opgørelse. Der blev stadig trukket for lånet syv år derefter, da hun var 72 år.
Hun efterspurgte en opgørelse over lånet, og banken oplyste i den forbindelse, at det drejede sig om 42.000 kr.
Hun har aldrig sprunget en betaling over. Det var bankens fejl, at betalingerne ikke var trukket over betalingsservice, som den havde været under hele låneperioden.
Banken har aldrig indberettet renter til Skattestyrelsen.
Hun har aldrig modtaget svar fra banken om hvorfor hun endte i inkasso. I hendes optik er det kun dårlige betalere, der ender der, og det har hun aldrig været.
Danske Bank har anført, at det ikke var aftalt med klageren, at hendes lån ville blive indfriet, når hun fyldte 65 år, og det fremgik ikke af gældsbrevet eller den efterfølgende brevkorrespondance med klageren. Allerede af den årsag har hun ikke betalt 7 år for meget på sit lån.
Banken har forsøgt at støtte klageren ved at bevilge frafald af rentetilskrivning for hele perioden og eftergive restgælden.
Hvis der var aftalt en forventet løbetid på lånet, ville løbetiden blive forlænget, når hun var i restance og/eller afdrog med et lavere beløb end aftalt i gældsbrevet.
Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, men alene betalt den gæld hun optog i 1992.
Ved klagerens misligholdelse i 2005 blev gælden, som på dette tidspunkt udgjorde 119.276,35 kr., overført til bankens inkassoafdeling. Fra dette tidspunkt og frem til bankens eftergivelse af gælden i 2018, havde klageren alene tilbagebetalt 112.000 kr. Den resterende gæld på 7.276,35 kr. valgte banken pr. kulance at eftergive i november 2018, og i den forbindelse fremsendte banken saldokvittering
Hun var nok nærmere blevet skuffet i sin forventning om, at lånet var færdigbetalt på et tidligere tidspunkt end det faktiske indfrielsestidspunkt. Skuffede forventninger berettiger ikke til erstatning.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank.
Den 30. januar 1992 underskrev klageren som låntager et gældsbrev vedrørende et lån på 168.000 kr. i Danske Bank. Af gældsbrevet fremgik, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr., som skulle forhøjes til 3.500 kr. pr. 28. februar 1993.
Den 15. april 1994 blev lånets hovedstol forhøjet med 34.500 kr. Hovedstolen udgjorde 192.962,55 kr., som skulle afvikles med 2.190 kr. om måneden.
Klageren har oplyst, at bankafdelingen, hun optog lånet i, havde oplyst hende om, at gælden ville være indfriet, når hun gik på pension som 65-årig, hvis hun betalte 500 kr. om måneden uden renter.
Banken har oplyst, at klageren ikke betalte afdrag fra juli 1994 til februar 1996, og derved misligholdt aftalen.
Den 9. december 1996 indgik banken en aftale med klageren om en månedlig afvikling med 700 kr. Klageren underskrev aftalen den 11. december 1996.
Den 30. november 2001 foreslog banken at forøge størrelsen af klagerens månedlige afdrag med henblik på at forkorte løbetiden. Banken har oplyst, at henvendelsen ikke blev besvaret af klageren.
Banken har oplyst, at restgælden udgjorde 119.276,35 kr. i 2005, og frem til november 2018 betalte klageren ikke afdrag hver måned.
Banken har oplyst, at gælden i 2005 blev overført til bankens inkassoafdeling som følge af klagerens misligholdelse af afviklingsaftalen.
Banken har yderligere oplyst, at den den 22. november 2018 valgte pr. kulance at slette restgælden og endeligt frafaldt rentekrav, hvorved klageren i hele perioden kun har afviklet gældens hovedstol. Den 22. november 2018 modtog klageren en saldokvittering med oplysning om, at gælden var afviklet.
Klageren har anført, at hun aldrig har sprunget en betaling over, og at lånet skulle være indfriet, da hun fyldte 65 år.
Ankenævnet finder, at banken ikke havde garanteret klageren en bestemt løbetid, og at det må lægges til grund, at løbetiden blev længere end oprindeligt fastsat som følge af manglede afdrag i perioder, låneforhøjelsen og efterfølgende aftaler med banken om at nedsætte den månedlige ydelse.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken har opkrævet for meget hos klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.