| Sagsnummer: | 648/2023 |
| Dato: | 30-08-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Ratepension - skattemæssige forhold Omkostninger - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tidsforbrug i forbindelse med korrektion af pengeinstituts indberetning af pensionsindbetalinger til SKAT. Spørgsmål om hvorvidt pensionsindbetalinger indbetalt ved straksoverførsler den 30. december 2017 skulle indberettes med skattemæssig virkning i 2017 eller i 2018. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tidsforbrug i forbindelse med korrektion af Nykredit Banks indberetning af pensionsindbetalinger til SKAT. Spørgsmål om hvorvidt pensionsindbetalinger indbetalt ved straksoverførsler den 30. december 2017 skulle indberettes med skattemæssig virkning i 2017 eller i 2018.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en løbende konto, en ratepension, en aldersopsparing og netbankadgang.
Lørdag den 30. december 2017 overførte klageren via netbank som straksoverførsler 52.500 kr. til sin ratepension og 29.600 kr. til sin aldersopsparing i banken. Overførslerne blev bogført samme dag med valør den 2. januar 2018.
Banken indberettede indbetalingerne til SKAT for 2018.
Ved en mail af 11. marts 2018 til banken anførte klageren:
”Den 30. december 2017 overførte jeg 29.600 kr. til min aldersopsparing og 52.500 kr. til min ratepension jf. vedhæftede. Nykredit har ikke indberettet disse indbetalinger for 2017. Efter min opfattelse skal Nykredit indberette disse indbetalinger som foretaget i 2017.
…”
Ved en mail af 19. april 2018 til klageren svarede banken:
”I fortsættelse af vores telefonsamtale har jeg undersøgt problemstillingen en ekstra gang i vores pensionsafdeling, angående om dine pengeoverførsler til aldersopsparing samt ratepension den 30.12.2017 kan henledes/fradrages i skatteåret 2017.
Som nævnt pr. telefon fastholder vi, at overførslerne desværre er sket for sent for at få skattemæssigt fradrag i indkomsten for skatteåret 2017.
Vi har orienteret vores kunder i netbanken om at sidste indbetaling for 2017 skal foretages senest den 29.12.2017 kl. 22.00 og Jf. vedhæftede har du først overført beløbene den 30.12.2017 og derfor får indbetalingerne skattekonsekvens for skatteåret 2018.
Angående aldersopsparingen har regeringen efterfølgende nedsat loftet for den årlige indbetaling til kr. 5.100 for skatteåret 2018.
Mit bedste råd vil derfor være at du ansøger skat om tilladelse til at få kr. 29.600 retur fra din aldersopsparing, da det ud fra beløbet er oplagt, at pengene skulle være indsat i skatteåret 2017.”
Klageren rettede i foråret 2018 henvendelse til Skattestyrelsen og anmodede om korrektion af bankens indberetning af hans pensionsindbetalinger den 30. december 2017.
Klageren har oplyst, at Skattestyrelsen udarbejdede et første forslag til afgørelse af 8. oktober 2018 og et andet forslag til afgørelse af 27. november 2018.
Klageren har endvidere oplyst, at Skattestyrelsen ved årsskiftet 2018/2019 undersøgte visse pengeinstitutters praksis for indberetning af pensionsindbetalinger ved straksoverførsler. Undersøgelsen viste, at et andet pengeinstitut, P, indberettede straksoverførsler til pensionskonti, der fandt sted indtil den 31. december kl. 24.00, som indbetalinger i det pågældende indkomstår.
Klageren har yderligere oplyst, at bankens skattechef i en mail af 10. januar 2019 til Skattestyrelsen oplyste følgende, der vedrørte et eksempel på en indbetaling til en aldersopsparing, der fandt sted den 30. december 2018 og blev indberettet som en indbetaling i 2019:
”Så selvom jeg er af den faste overbevisning, at min betaling i eksemlet skatteretligt (og dermed også indberetningsmæssigt) burde høre til i 2018, har jeg ikke villet løbe risikoen ved standard at ændre indberetningerne på disse sager.”
Klageren har endvidere oplyst, at bankens skattechef i en mail til Skattestyrelsen af 11. februar 2019 anførte følgende:
”Jo mere jeg graver i dette område, jo mere overbevist bliver jeg om, at vi/BEC bør ændre logikken for indberetning, så vi medtager straksoverførsler foretaget inden 31.12. kl.23:59 …”
Klageren har oplyst, at Landsskatteretten i starten af 2022 traf afgørelse i en sag 21-0098390, der blev offentliggjort i Landsskatterettens afgørelsesdatabase. I sagen stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om at give afslag på ansøgning om, at indbetaling på en pensionsordning foretaget den 31. december 2020 kunne få virkning for indkomståret 2020. Klageren har oplyst, at han gennem en anmodning om aktindsigt har fået oplyst, at pengeinstituttet i sagen ligeledes var Nykredit Bank.
Skattestyrelsen udarbejdede et tredje forslag til afgørelse af 15. marts 2022 og et fjerde forslag til afgørelse af 9. august 2022. Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 27. september 2022, hvor Skattestyrelsen gav afslag på klagerens ansøgning om, at korrektion af pensionsindbetalingerne foretaget den 30. december 2017 kunne få skattemæssig virkning i 2017.
Den 19. december 2022 indbragte klageren sagen for Landsskatteretten.
Den 10. maj 2023 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen, hvoraf fremgik:
”Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren er berettiget til korrektion af indbetalinger til pensionsordninger foretaget den 30. december 2017, så pensionsindbetalingerne får skattemæssig virkning i indkomståret 2017.
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 2. pkt., at en pensionsopsparer (kontohaveren) kan fratrække indbetalinger til ratepension i det indkomstår, hvor indbetalingerne er sket.
Klageren har den 30. december 2017 foretaget indbetaling på henholdsvis 52.500 kr. til sin ratepension og 29.600 kr. til sin aldersopsparing. Klageren har oplyst, at begge indbetalinger blev foretaget som straksoverførsler.
[Nykredit Bank] A/S har oplyst, at straksoverførsler kan gennemføres hele døgnet alle dage, og at en straksoverførsel køres igennem med det samme. Banken har endvidere oplyst, at bogføringen sker med det samme, når overførslen gennemføres, og at betalingen derefter ikke kan fortrydes, annulleres eller slettes igen.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens pensionsindbetalinger på henholdsvis 52.500 kr. til klagerens ratepension og 29.600 kr. til klagerens aldersopsparing foretaget den 30. december 2017 er foretaget rettidigt.
Landsskatteretten lægger til grund, at begge pensionsindbetalingerne blev bogført den 30. december 2017.
Landsskatteretten lægger vægt på det af banken oplyste om, at straksoverførsler bogføres med det samme, når overførslen gennemføres, og at betalingen derefter ikke kan fortrydes, annulleres eller slettes igen.
Det forhold, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at de to pensionsindbetalinger er dateret den 2. januar 2018, kan ikke føre til et andet resultat. Der henses til det af banken oplyste om, at bogføring sker straks ved en straksoverførsel, selvom overførslen ikke foretages på en bankdag, og at overførslen i disse tilfælde vil blive dateret med en valørdato, som sættes til den førstkommende bankdag.
Landsskatteretten finder derfor, at klageren er berettiget til korrektion af indbetalinger til pensionsordninger foretaget den 30. december 2017, så pensionsindbetalingerne får skattemæssig virkning i indkomståret 2017.
Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.”
Klageren har oplyst, at som det fremgår af referatet af Landsskatterettens afgørelse, har der været en del arbejde forbundet at få korrigeret bankens fejl. Arbejdet har blandt andet omfattet følgende:
Klageren rejste herefter krav mod banken om en godtgørelse på 49.000 kr. I en mail af 12. oktober 2023 til klageren anførte banken:
”Jeg kan forstå, at du nu har fået medhold i din sag hos Landskatteretten, hvorfor du nu kan få fradrag i 2017. Efter du har fået medhold i din sag kan jeg endvidere forstå, at du ønsker en godtgørelse af Nykredit for tid, som du har brugt på at føre sagen.
Vi kan ikke imødekomme dit krav herom, da Nykredit ikke har begået fejl ved at indberette i det efterfølgende indkomstår. Nykredit har fulgt en praksis, som på daværende tidspunkt var Skattestyrelsens praksis. Efter afgørelsen i Landsskatteretten har Skattestyrelsen valgt at ændre denne praksis fremadrettet. Dette medfører dog ikke et krav om godtgørelse for den tid, som du har brugt på at føre sagen.
…”
Parternes påstande
Den 24. oktober 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal betale en godtgørelse på 49.000 kr., subsidiært en mindre godtgørelse efter Ankenævnets skøn.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken har indberettet hans pensionsindbetalinger, der fandt sted den 30. december 2017, forkert til Skattestyrelsen, idet banken burde have indberettet indbetalingerne med skattemæssig virkning i 2017 og ikke med skattemæssig virkning i 2018.
Såvel sagen ved Skattestyrelsen, klagen til Landsskatteretten som denne sag ved Ankenævnet er en konsekvens af, at banken har indberettet hans pensionsindbetalinger foretaget den 30. december 2017 forkert.
Der var ikke en skatteretlig praksis om, at straksoverførsler, der fandt sted efter et tidspunkt om aftenen på årets sidste bankdag, skulle indberettes, som om indbetalingerne havde fundet sted den første bankdag i det efterfølgende år.
Banken har ikke dokumenteret påstanden om, at banken ifølge Skattestyrelsen skulle indberette efter særlige regler, der var i strid med lovgivningen, og anderledes end de regler, som pengeinstituttet P indberettede efter.
Den reelle begrundelse for, at Nykredit Bank A/S ikke indberettede pensionsindbetalinger, der fandt sted med straksoverførsler, korrekt, var, at banken allerede indsamlede data til skatteindberetningen om aftenen på årets sidste bankdag og ikke natten efter den 31. december.
Banken skulle indberette pensionsindbetalinger som fradragsberettigede (ratepension) eller med skattemæssig virkning (aldersopsparing) i det indkomstår, hvor indbetalingerne var fradragsberettigede eller havde skattemæssig virkning for kunden.
Banken levede ikke op til sit ansvar for at sikre korrekte årsopgørelser, når banken ikke indberettede indtægter og udgifter som henholdsvis skattepligtige og fradragsberettigede i de indkomstår, hvori beløbene var skattepligtige og fradragsberettigede for bankens kunder.
Den såkaldte ”frist”, som banken kommunikerede, var uden betydning.
Det var konkurrenceforvridende, hvis banken ikke behøvede at indberette korrekt og bruge ressourcer på at ajourføre bankens forældede systemer, så de opfyldte lovgivningens krav, når eksempelvis pengeinstituttet P indberettede straksoverførsler korrekt.
Bankens henvisninger til afgørelserne 342/2016 og 421/2011 er uden betydning, da han ikke har anmodet om kompensation for sit tidsforbrug ved Ankenævnet.
Hans tidsforbrug har været nødvendigt for at få fradrag i 2017 for indbetalingen på 52.500 kr. til hans ratepension og for at undgå afgiften i 2018 på 20 % af indbetalingen til aldersopsparing på 29.600 kr.
Udgiften ville have været i størrelsesordenen 200.000 kr. ekskl. moms, hvis han skulle have betalt et kvalificeret revisionsfirma eller en egnet advokat for at føre sagen, og hans krav er derfor meget beskedent og langt under markedsprisen for det udførte arbejde.
Kompensationen skal også dække udgifter til papir, printerblæk, kørsel, parkering mv. Med taksterne for kørselsgodtgørelse udgør udgiften 850 kr. (2 x 114 km x 3,73 kr. pr. km). Han betalte 20,50 kr. for at parkere ved Skatteankestyrelsen. Han måtte endvidere holde fri 2,5 time den 1. marts 2023 som følge af mødet. Kompensationen dækker således ligeledes konkrete udgifter ud over kompensation for mistet fritid i væsentligt omfang.
Det er ikke en betingelse for erstatningsansvar, at banken var part i skattesagen.
Eget arbejde og mistet fritid kan i væsentligt omfang værdiansættes ved fastsættelse af en kompensation.
Det skyldtes i høj grad banken og misinformation fra banken, at hans skattesag trak ud. Især bankens datering af indsætning og hævning med forkert dato, fremdateringen af hævninger og indsætninger til det efterfølgende indkomstår og Landsskatterettens misforståelse af situationen i sagen 21-0098390 som følge af bankens mangelfulde information til Landsskatteretten medførte, at han måtte bruge ekstra tid på skattesagen.
Bankens første prioritet har været ikke at skulle bruge ressourcer på at ændre bankens forældede forretningsgang for skatteindberetning, der byggede på en forudsætning om, at der ikke skete noget efter lukketid på årets sidste bankdag, frem for at sikre korrekte skatteindberetninger.
Nykredit Bank har blandt andet anført, at den tid, som klageren har brugt på at føre sin egen sag, ikke giver grundlag for en godtgørelse fra banken.
En godtgørelse for tidsforbrug i forbindelse med at føre sin egen sag ses heller ikke som praksis hos Ankenævnet, jf. afgørelserne 342/2016 og 421/2011. Ankenævnets praksis har omhandlet tid brugt i forbindelse med at føre en sag for Ankenævnet. At føre en sag mod Landsskatteretten må sidestilles hermed.
Banken skal ikke betale en godtgørelse for klagerens tidsforbrug i en sag, hvor banken tilmed ikke kan tilregnes at have handlet forkert. Under alle omstændigheder bør klageren ikke få medhold i sin påstand om tilkendelse af sagsomkostninger for en anden instans, og hvor banken ikke var part i denne sag.
Der var endvidere tale om, at banken på indberetningstidspunktet fulgte Skattestyrelsens indberetningspraksis, hvorfor bankens indberetninger ikke var forkerte. Landsskatteretten har heller ikke i sin afgørelse konkluderet, at banken har indberettet forkert, men har alene forholdt sig til spørgsmålet om rettidig indbetaling i skattemæssig henseende.
Ligningsmæssigt var Skattestyrelsen ikke bundet af bankens indberetninger. Den kunne derfor have givet klageren medhold i første instans med samme argumenter som Landsskatteretten, hvorfor sagens lange tidsforløb med klage til Landsskatteretten og klagerens tidsforbrug hertil, var udløst af Skattestyrelsens afslag til korrektion – og ikke af banken.
Landsskatteretten har tilladt skattemæssig korrektion af klagerens indbetalinger uagtet, hvordan banken har indberettet, hvilket med andre ord betyder, at klageren vandt sagen, så hans indbetalinger fik skattemæssig virkning for 2017. Landsskatterettens afgørelse handler ikke om forkert indberetning, men derimod om hvilket år indbetalingerne skattemæssigt tilhører, uanset hvordan der måtte være indberettet.
Det var ikke inden for bankens sfære at bestemme, til hvilket skatteår klagerens indbetalinger skulle regnes.
Klageren har anført, at banken ikke har dokumenteret påstanden om, at banken fulgte den indberetningspraksis, som var anerkendt på daværende tidspunkt. Det har ikke været muligt for banken at fremfinde relevant korrespondance med Skattestyrelsen. Dette skyldes, at kommunikationen med Skattestyrelsen er slettet, jf. bankens sletteregler.
Dog skal det understreges, at Landsskatteretten – i modstrid med, hvad klageren har anført – ikke fastslog, at banken har indberettet forkert. Endvidere er banken underlagt kontrol- og sanktionsbestemmelser, hvilket betyder, at Skattestyrelsen har mulighed for at give pålæg om at korrigere indberetninger, den anser for forkerte, og i sidste ende pålægge bøder. Ingen af delene er sket i klagerens sag til trods for, at bankens indberetningspraksis var kendt for Skattestyrelsen. Det må derfor lægges til grund, at banken ikke har indberettet forkert.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en løbende konto, en ratepension, en aldersopsparing og netbankadgang.
Lørdag den 30. december 2017 overførte klageren via netbank som straksoverførsler 52.500 kr. til sin ratepension og 29.600 kr. til sin aldersopsparing i banken. Overførs-lerne blev bogført samme dag med valør den 2. januar 2018.
Banken indberettede indbetalingerne til SKAT for 2018.
Banken har oplyst, at den i netbanken havde orienteret sine kunder om, at indbetaling for indkomståret 2017 skulle ske senest fredag den 29. december kl. 22 for at blive registreret som indberettet for 2017.
Klageren rettede i foråret 2018 henvendelse til Skattestyrelsen og anmodede om korrektion af bankens indberetning af hans pensionsindbetalinger den 30. december 2017.
Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 27. september 2022, hvor Skattestyrelsen gav afslag på klagerens ansøgning om, at korrektion af pensionsindbetalingerne foretaget den 30. december 2017 kunne få skattemæssig virkning i 2017.
Den 19. december 2022 indbragte klageren sagen for Landsskatteretten.
Den 10. maj 2023 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen, hvoraf fremgik, at Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til korrektion af indbetalinger til pensionsordninger foretaget den 30. december 2017, så pensionsindbetalingerne fik skattemæssig virkning i indkomståret 2017.
Klageren har rejst krav om en erstatning på 49.000 kr. for det betydelige arbejde mv., som han har haft med at få korrigeret sine indbetalinger til ratepension og aldersopsparing i 2017, fordi banken havde indberettet indbetalingerne forkert til Skattestyrelsen.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nykredit Bank har handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med indberetningen af pensionsindbetalingerne foretaget den 30. december 2017. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at Landsskatteretten i starten af 2022 traf afgørelse i en sag 21-0098390, der blev offentliggjort i Landsskatterettens afgørelsesdatabase, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at give afslag på ansøgning om, at indbetaling på en pensionsordning foretaget den 31. december 2020 kunne få virkning for indkomståret 2020. Endvidere gav Skattestyrelsen den 27. september 2022 afslag på klagerens ansøgning om, at korrektion af pensionsindbetalingerne foretaget den 30. december 2017 kunne få skattemæssig virkning i 2017.
Selv om Landsskatteretten den 10. maj 2023 ændrede Skattestyrelsens afgørelse, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken har begået ansvarspådragende fejl i sagen, og Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at betale en godtgørelse til klageren.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.