Indsigelse mod betalingstransaktioner på kort. Bortkommet kort.

Sagsnummer:17/2018
Dato:21-08-2018
Ankenævn:Vibeke Rønne, Andrea Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod betalingstransaktioner på kort. Bortkommet kort.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod betalingstransaktioner foretaget med klagerens betalingskort.

Sagens omstændigheder

Klageren boede i Århus og var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en kredit på 25.000 kr. med et tilknyttet Visa/dankort.

Torsdag den 19. oktober 2017 brugte klageren sit kort i en butik i Århus, hvor han indtastede sin pinkode i forbindelse med et køb på 322 kr.

Banken har fremlagt en transaktionsliste fra Nets, hvoraf fremgår, at der mandag den 23. oktober 2017 blev foretaget følgende transaktioner med klagerens kort:

Dato

Tid

Forretning

Beløb

Status

23-10-2017

11:30

MobilePay

35,00

Gennemført

23-10-2017

17:59

A

21.947,95

Gennemført

23-10-2017

18:41

B

23.497,00

Gennemført

23-10-2017

18:47

C

12.998,00

Gennemført

23-10-2017

18:53

D

1.246,00

Gennemført

23-10-2017

19:21

E

18.797,00

Gennemført

23-10-2017

19:47

F

4.000,00

Gennemført

23-10-2017

20:12

G

19.497,00

Gennemført

23-10-2017

20:36

H

10.999,00

Afvist

23-10-2017

20:37

H

10.999,00

Afvist

23-10-2017

22:00

MobilePay

200,00

Afvist

23-10-2017

22:55

I

46,95

Afvist

Forretningerne A–H var alle beliggende i København og forretning I var beliggende på Fyn.

Banken har oplyst, at de sidste fire forsøg på betalinger med klagerens kort blev afvist på grund af Nets overvågning.

Af transaktionslisten fremgår, at bortset fra MobilePay-transaktionerne, hvor der ikke blev anvendt pinkode, blev alle transaktioner foretaget ved brug af chip og indtastning af pinkode, som blev indtastet korrekt i første forsøg. Nets har endvidere meddelt, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren har oplyst, at han tirsdag den 24. oktober 2017 om morgenen blev kontaktet telefonisk af banken vedrørende hævningerne på hans kort. Han opdagede på daværende tidspunkt, at hans kort var blevet stjålet, og bad banken om at spærre kortet.

Den 25. oktober 2017 indsatte banken 76.736,95 kr. på klagerens konto, idet banken på grund af manglende dækning tilbageførte de betalinger til forretningerne, der var større end 4.000 kr. Det fulgte af de aftaler om kortindløsning, der var indgået mellem forretningerne og Nets, at forretningen alene var garanteret 4.000 kr. pr. transaktion.

Ved et indsigelsesskema af 31. oktober 2017 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de syv betalinger til forretningerne A-G på i alt 101.982,95 kr. Klageren oplyste, at kortet ikke var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner, og at kortet sandsynligvis var tabt eller stjålet.

Klageren oplyste endvidere, at han senest brugte sit kort den 19. oktober 2017 i Århus, og at han opbevarede kortet i sin jakke, sandsynligvis i sin pung.

Efterfølgende oplyste klageren, at ingen andre end ham kendte pinkoden, og at han havde indgivet en politianmeldelse i sagen.

Banken afviste at tilbageføre de omtvistede transaktioner til klageren.

Banken har oplyst, at efter tilbageførslen af 76.736,95 kr. vedrørende betalingerne trukket på klagerens konto, udgør det omtvistede beløb i forhold til banken 25.246 kr. (5 x 4.000 kr. til forretningerne A, B, C, E og G samt 1.246 kr. til forretning D og 4.000 kr. til forretning F).

Parternes påstande

Den 11. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte hævninger på i alt 101.982,95 kr.

Nordea Danmark har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omtalte betalinger. Han kan dokumentere, at han ikke var i København på de tidspunkter, hvor misbruget fandt sted.

Han har været udsat for tyveri og misbrug af sit kort, og i sådanne tilfælde kan han selv højst hæfte for 8.000 kr.

Han har gjort alt det, som banken og politiet har vejledt ham om. Banken burde tage sagen alvorligt og ikke anklage ham for at have handlet groft uansvarligt/selv at have medvirket til transaktionerne.

Han er studerende og har en meget lav indtægt. Han ønsker derfor hjælp til at komme ud af sagen uden at have mistet 102.000 kr.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, og at sagen derfor bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at alle de omtvistede transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

De omtvistede transaktioner blev gennemført ved anvendelse af chip og pinkode, som blev indtastet korrekt i første forsøg.

Klageren har erklæret, at kun han kendte pinkoden. Tredjemand kan således kun være kommet i besiddelse af pinkoden ved afluring, og afluring kan senest være sket ved klagerens anvendelse af kortet den 19. oktober 2017, det vil sige ca. fire døgn før den første af de omtvistede transaktioner, som blev foretaget i København.

Hvis det lægges til grund, at kortet blev stjålet i forbindelse med klagerens seneste anerkendte transaktion, er det et atypisk misbrugsmønster, at tredjemand ventede med at hæve på kortet i København ca. fire døgn efter klagerens seneste anerkendte transaktion i Århus.

Hvis det lægges til grund, at kortet først blev stjålet umiddelbart før den første af de omtvistede transaktioner, forekommer det usandsynligt, at tredjemand skulle have afluret pinkoden den 19. oktober 2017 i Århus, men først have stjålet kortet umiddelbart før den første omtvistede transaktion i København den 23. oktober 2017 kl. 17:59.

Det forekommer samlet set usandsynligt, at tredjemand skulle aflure pinkoden, stjæle kortet, vente i op til fire døgn, for derefter at tage fra Århus til København for at foretage misbruget.

Sagsforløbet tyder på, at de omtvistede transaktioner enten blev foretaget af en person, som klageren bemyndigede hertil eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

I overensstemmelse med den fremlagte transaktionsliste lægges det til grund, at chippen på klagerens Visa/dankort blev aflæst ved de ikke vedkendte korttransaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1., 3. pkt., følger, at registre-ring af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet lægger som oplyst af banken til grund, at det omtvistede beløb i forhold til banken udgør 25.246 kr. som følge af de transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug, eller om transaktionerne er foretaget med klagerens samtykke.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.