Rådgivning ydet af person, med hvem pengeinstituttet havde indgået formidlingsaftale.

Sagsnummer:70/1999
Dato:27-09-1999
Ankenævn:Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning ydet af person, med hvem pengeinstituttet havde indgået formidlingsaftale.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

I 1997 foretog klageren efter anvisning fra en person, med hvem indklagede havde indgået en aftale om formidling af indklagedes produkter, en investering på ca. 1,2 mio. kr. i et selskab med hjemsted i Belize. Klagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt indklagede kan drages til ansvar i denne forbindelse.

Sagens omstændigheder.

I juli, august og november 1994 indskød klageren i alt 2.065.000 kr. på en konto hos indklagede.

Klageren har anført, at kundeforholdet blev etableret i indklagedes Køge afdeling, hvor hendes rådgiver var medarbejderen D. Indklagede har anført, at indklagede ikke har nogen afdeling i Køge. Indklagede havde frem til ultimo august 1997 en formidlingsaftale med D med henblik på, at D skulle etablere kundeforhold hos indklagede.

Af kvitteringer udstedt til klageren vedrørende de omhandlede indbetalinger fremgår:

"[F] ApS ......

Indbetaler:

[Klageren] .....

Vi har i dag modtaget til indsættelse i [indklagede]:

.......

De er blevet betjent af [D]"

Klageren har anført, at D i 1997 foreslog hende at investere i såkaldte Contract Notes udstedt af selskabet P med hjemsted i Belize. Hun erhvervede herefter i januar og maj 1997 mod betaling af 563.001 kr. og 650.000 kr. to Contract Notes med pålydende på henholdsvis 670.000 kr. og 740.000 kr.

De to Contract Notes forrentes med 6% p.a. med kvartårlig rentebetaling. Begge lån forfalder til betaling den 31. december 2002.

Ved skrivelse af 7. maj 1998 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagedes direktion. Af skrivelsen fremgår, at klageren over for D havde fremsat ønske om at afvikle investeringen i P. Såfremt dette ikke kunne ske, forbeholdt klageren sig at gøre krav gældende mod indklagede. Indklagede afviste at være ansvarlig for investeringen, idet D ikke havde haft bemyndigelse til at handle på indklagedes vegne, men alene til at formidle salg af indklagedes produkter.

Under sagen er fremlagt korrespondance mellem klagerens advokat og D vedrørende en eventuel afvikling af klagerens investering. D fremtræder i korrespondancen som ansat i et selskab med adresse i London. Klageren har oplyst, at hun har modtaget renteafkast af investeringen til og med 1. juli 1999, den sidste betaling dog med en måneds forsinkelse.

Af formidlingsaftalen indgået mellem indklagede og D fremgår:

"§ 1

Formidler udøver formidlingsvirksomhed for banken med henblik på at etablere kundeforhold mellem alle slags bankkunder og banken.

.......

Formidler markedsfører bankens produkter i ovennævnte område på baggrund af nærværende aftale og i overensstemmelse med eventuel anden supplerende instruktion af banken.

........

§ 6

Alle forretninger og betingelser skal godkendes af banken, idet det udtrykkeligt bemærkes, at formidler ikke er overdraget fuldmagt fra banken til at afslutte forretninger af nogen art."

Parternes påstande.

Klageren har den 10. februar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at friholde hende for den omhandlede investering.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun på anbefaling fra sin søn, der var kunde i indklagedes Køge afdeling, kontaktede afdelingen, hvor hun mødte D. Det var hendes sikre opfattelse, at D var ansat hos indklagede og handlede på indklagedes vegne. Indklagede har ved at lade D optræde på sine vegne givet hende den opfattelse, at D rådgav på indklagedes vegne, med hvem hun havde et direkte kundeforhold. Hun er over 70 år og havde sin formue anbragt i korte danske obligationer. Den foretagne investering er så usædvanlig og risikobetonet, at indklagede bør friholde hende for den risiko, hun er blevet påført ved D's rådgivning.

Indklagede har anført, at investeringen ikke er foretaget efter anbefaling fra indklagede, idet D ikke havde nogen beføjelse eller legitimation til at handle på indklagedes vegne. Der foreligger heller ikke omstændigheder, som med føje kunne give klageren en sådan opfattelse. Af formidlingsaftalen med D fremgår udtrykkeligt, at formidleren ikke er overdraget fuldmagt til at afslutte forretninger af nogen art. Af kvitteringer vedrørende klagerens indbetalinger i 1994 fremgår, at beløbene blev modtaget af F ApS - D's selskab - og kvitteringerne angiver, at beløbene blev modtaget til indsættelse hos indklagede. F ApS var således en særskilt virksomhed og ikke en del af indklagede. Af F ApS's brevpapir, der er fremlagt under sagen, fremgår, at F ApS er formidler for indklagede. D's rådgivning af klageren må anses udøvet i hans egenskab af selvstændig rådgiver for klageren og var i øvrigt i strid med formidlingsaftalen med indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En hæftelse for indklagede for den rådgivning, klageren modtog fra D i forbindelse med investeringen, må forudsætte, at klageren havde grund til at antage, at D var ansat hos indklagede, eller at investeringen var anbefalet af indklagede eller på anden måde havde forbindelse med denne. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til disse spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, og nævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.