Tegning af livrente, spørgsmål om rådgivning vedrørende fradragsret.

Sagsnummer:79/2002
Dato:11-06-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:Forsikring - tegning af livrente
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Tegning af livrente, spørgsmål om rådgivning vedrørende fradragsret.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning vedrørende fradrag på en livrente oprettet af klagerens mor.

Sagens omstændigheder.

I juni 1998 oprettede klagerens mor, A, via indklagede en livrente i Enhjørningen (nu Tryg), der er koncernforbundet med indklagede. A indskød 250.000 kr. Udbetaling af livrenten blev påbegyndt den 1. september 1998 med årligt 27.879 kr. (eksklusiv bonus). Udbetalingerne skulle ske over 10 år betinget af, at A levede. Udbetalingerne var garanteret i en 5-årig periode indtil september 2003.

A, der var født den 9. juli 1937, døde den 28. november 2001. A's ægtefælle, der var klagerens far, var død sommeren i 1998. Klageren er enearving til A.

I indkomstårene 1998 - 2001 havde A fradraget i alt 135.260 kr. i sin skattemæssige indkomst af indskuddet på 250.000 kr. Uafskrevne fradrag udgjorde således ved A's død 114.740 kr.

Ved skrivelse af 12. december 2001 meddelte TRYG klageren, at han ville modtage udbetalingerne i den resterende garantiperiode som et engangsbeløb. Beløbet udgjorde 64.589,86 kr. inden fradrag af statsafgift og boafgift.

Ved skrivelse af 3. januar 2002 meddelte TRYG klageren, at der ved udbetalingen alene fragik boafgift med 9.688,48 kr. således, at han ville modtage 54.901,38 kr.

Ved skrivelse af 13. januar 2002 rettede klageren henvendelse til indklagedes Vestergade afdeling i Viborg, hvor A's livrente var blevet tegnet. Klageren anførte, at han havde deltaget i kundemødet med A, hvor tegningen af livrenten var drøftet. Indklagedes medarbejder havde oplyst, at uafskrevne fradrag af indskuddet på 250.000 kr. ved A's død ville gå videre til ham i form af arv, såfremt dødsfald indtraf i garantiperioden. Han havde imidlertid nu fra TRYG fået oplyst, at han ikke var berettiget til at arve de uafskrevne fradrag. Ved skrivelse af 14. samme måned meddelte indklagede, at værdien af resterende udbetalinger på livrenten i garantiperioden blev omregnet til en sum, som udbetaltes efter afgiftsberegningen på 40%. Da A ikke havde nået at fradrage den fulde indbetaling på livrenten, kunne det manglende fradrag modregnes i summen, inden afgiftsberegning skulle ske. I klagerens tilfælde ville det betyde, at han ikke skulle svare 40%-afgift af sumudbetalingen. Klageren ville derimod ikke opnå ret til at foretage fradrag på sin selvangivelse på samme måde som A.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 85.107 kr., subsidiært 18.056,89 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 17.478,33 kr..

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes rådgivning i forbindelse med livrentens tegning var mangelfuld. På mødet fremhævede han, at forsikringen ved tidlig dødsfald ville være en dårlig forretning. Han fandt, at forrentningsprocenten ikke ville stå mål med risikoen for at tabe en stor del af investeringen, såfremt A døde i garantiperioden. Indklagedes medarbejder fremhævede, at uafskrevne afdrag for indskuddet ville gå videre til ham i form af arv. Dette gjorde, at han kunne acceptere udbyttet for investeringen i forhold til risikoen ved et tidligt dødsfald.

Han bestrider indklagedes gengivelse af rådgivningen.

Rådgiveren var ikke omhyggelig. Dette underbygges af, at vedkommende ikke skrev mødereferat, hvilket skulle være sædvanlig praksis hos indklagede. Han selv foretog notater på et af indklagede udarbejdet tilbud, der er fremlagt. Tilbudet på livrenten indeholder ikke oplysning om skattemæssige forhold for uafskrevne fradrag ved dødsfald, selvom dette er et særlig kompliceret område, og uanset at indklagede påtog sig at rådgive herom.

Da forudsætningerne for tegningen af livrenten var forkerte eller viser sig ikke at holde, bør aftalen ophæves således, at han stilles, som om aftalen ikke var indgået. Hans krav på 85.107 kr. fremkommer som differencen mellem indskuddet på 250.000 kr. og de samlede udbetalinger inklusiv engangsbeløbet, i alt 164.893 kr.

Subsidiært bør indklagede stille ham, som om han havde fået den skattemæssige værdi af de uafskrevne fradrag, som endnu ikke er benyttet. I de uafskrevne fradrag på 114.740 kr. skal fradrages 62.926, 83 kr. for at reducere statsafgiften til 0 kr. Skatteværdien af det herved fremkomne beløb på 51.813,17 kr. udgør ved en beskatning på 41 % 21.243,40 kr. Med fradrag af boafgiften på 15 % af skatteværdien, eller 3.186,51 kr., udgør hans tab 18.056,89 kr.

Indklagede har anført, at A og klageren modtog korrekt og fyldestgørende rådgivning i forbindelse med tegningen af livrenten. Den pågældende rådgiver husker, at klageren stillede en del spørgsmål. Nogle af spørgsmålene gav rådgiveren anledning til at rådføre sig med andre rådgivere forinden en besvarelse. Det er derfor ikke sandsynligt, at rådgiveren skulle have stillet klageren i udsigt, at han ved As død i garantiperioden ville være stillet bedre, end hvad der følger af pensionsbeskatningslovens regler.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18 stk. 7 bortfalder fradragsretten for uafskrevne indskud, når der ved indskyderens død indtræder afgiftspligt. Ved indskyderens død svares der en afgift på 40 % til staten af det udbetalte beløb jf. § 29. Efter § 35 kan bortfaldne (uafskrevne) fradrag fradrages i det afgiftspligtige beløb, der udbetales til arvingen. Det beløb, som arvingen skal betale afgift af, nedsættes således med de uafskrevne fradrag, i det omfang de uafskrevne fradrag kan rummes i det afgiftspligtige beløb. Uafskrevne fradrag, der ikke kan rummes i det afgiftspligtige beløb, går tabt. Det er derfor kun i livrentens garantiperiode, at uafskrevne fradrag kan "arves" af indskyderens arvinger.

Klagerens egne oplysninger om, at det var en forudsætning for at arve de uafskrevne fradrag, at A døde i garantiperioden, indikerer at rådgiveren korrekt forklarede, hvorledes der blev forholdt med uafskrevne fradrag ved As død.

Klageren er muligvis blevet skuffet i sin forventning om at ville arve fradragsretten af uafskrevne fradrag, men han har ikke personligt lidt noget tab som følge af indklagedes rådgivning til A om tegningen af livrenten.

Til støtte for sin subsidiære påstande har indklagede anført, at måtte Ankenævnet finde indklagede erstatningsansvarlig, er forskellen mellem den fordel, klageren har fået af de uafskrevne fradrag, og de fulde uafskrevne fradragsbeløb højest 17.478,33 kr. Beløbet fremkommer ved at fradrage udbetalingsbeløbet på 64.589,86 kr. i de 114.740 kr. Det herved fremkomne beløb på 50.150,14 kr. har en skatteværdi på 20.561,56 kr. ved 41% beskatning; herfra skal yderligere fradrages 15% svarende til 3.084,23 kr., hvorved beløbet på 17.478,33 kr. fremkommer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

3 medlemmer - John Mosegaard, Rut Jørgensen, Kåre Klein Emtoft - udtaler:

Vi finder, at en afgørelse af, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar for at have ydet urigtig rådgivning om klagernes skattemæssige stilling i til fælde af A's død under udbetalingsperioden, vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted under en retssag ved domstolene. Af den grund stemmer vi for, at sagen afvises i henhold til vedtægternes § 7, stk. 1.

2 medlemmer - Karin Duelund og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:

Det har formodningen imod sig, at indklagede har rådgivet anderledes, end hvad der følger af pensionsbeskatningslovens regler og derved har givet klageren en berettiget forventning om en bedre retsstilling, der kan begrunde et erstatningsansvar. Da klageren ikke har godtgjort et ansvarsgrundlag og tab, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

Efter stemmeflertallet

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage

Klagegebyret tilbagebetales klageren.