Tidspunkt for opsigelse af eksisterende lån.

Sagsnummer:201/1994
Dato:30-11-1994
Ankenævn:Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Realkreditbelåning - differencerente
Ledetekst:Tidspunkt for opsigelse af eksisterende lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indklagedes Aabybro afdeling forestod i andet halvår 1993 omprioritering af klagerens faste ejendom, hvori et eksisterende kontantlån med en obligationsrestgæld på ca. 535.000 kr. baseret på 12% obligationer blev omlagt til et kontantlån på 564.000 kr. med en restløbetid på 19 år.

I juli 1993 modtog afdelingen en konsekvensberegning fra BRF Kredit vedrørende låneombytningen. Af denne fremgik, at der ved ombytningen forudsattes medfinansieret differencerenter på 22.544 kr. Afdelingen fremsendte beregningen til klageren, som den 11. august 1993 underskrev låneansøgning. Ved lånetilbud af 15. september 1993 tilbød BRF Kredit et kontantlån på 564.000 kr.; det oplystes, at var lånet ikke udbetalt inden tre måneder bortfaldt tilbuddet. Den 14. oktober 1993 sendte afdelingen tilbuddet til klageren. Klageren, der er bosat på Sjælland, underskrev kreditforeningspantebrev m.v. i indklagedes København afdeling, hvorefter dokumenterne modtoges retur i Aabybro afdeling den 26. oktober 1993. Kreditforeningspantebrevet fremsendtes derefter til tinglysning, og den 30. november 1993 modtog afdelingen pantebrevet retur i tinglyst stand.

Den 20. januar 1994 blev det eksisterende kontantlån straks-indfriet. Ved indfrielsen beregnedes differencerente for perioden 21. januar - 1. oktober 1994 med 29.706,52 kr. Indfrielsen skete ved modregning i det nye lån, idet dog en difference på 11.114,94 kr. indbetaltes af indklagede til BRF Kredit; beløbet hævedes på klagerens budgetkonto.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.415,02 kr. svarende til differencerentebeløbet for 1. april - 1. oktober 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ved sagens ekspedition har undladt at orientere ham om, at det gamle kreditforeningslån skulle indfries/opsiges inden udgangen af oktober måned 1993 til 1. april 1994. Ved straks-indfrielse inden udgangen af oktober 1993 skulle der alene have været betalt differencerenter frem til 1. april 1994. Indklagede undlod også at oplyse, at lånetilbuddet, der udløb i december måned 1993, automatisk blev forlænget, uanset at forholdene havde ændret sig. Uanset udviklingen i renteniveauet ville en omlægning af et eksisterende lån være fordelagtigt som følge af det gamle låns høje rente. Udbetalingstidspunktet for det nye lån burde derfor ikke have indflydelse på beslutningen om at opsige det gamle lån.

Indklagede har anført, at det med klageren aftaltes, at omlægningen skulle ske uden risiko, hvorfor det gamle lån ikke skulle opsiges, da dette ville nødvendiggøre optagelse af det nye lån til indfrielse af det gamle på et bestemt tidspunkt. Man har flere gange under sagsforløbet forklaret klageren, at det gamle lån havde særlige indfrielsesvilkår, som ville medføre differencerente i en periode på 5 - 11 måneder, afhængig af, hvornår opsigelsen skete. Det blev derfor aftalt at lade det nye pantebrev tinglyse og derefter se tiden an, og hermed var klageren fuldt indforstået. Indklagede har tilbudt klageren en finansiering af likviditetsunderskud over fem år; klageren har ikke lidt noget tab, bl.a. også henset til, at han opnår fradrag for differencerenteudgiften.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren gør gældende, at indklagede ikke har vejledt ham om det gamle låns særlige indfrielsesvilkår og de deraf følgende konsekvenser for differencerentens størrelse. Indklagede bestrider dette, idet det tværtimod gøres gældende, at klageren gentagne gange er blevet orienteret herom.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen herefter forudsætter afholdelse af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men må ske for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, således at det

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.