Realkreditbelåning, kurssikring af ejerskiftelån.

Sagsnummer:437/1994
Dato:31-01-1995
Ankenævn:Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Realkreditbelåning, kurssikring af ejerskiftelån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved slutseddel af 10. januar 1994 solgte klageren sin faste ejendom.

Ved skrivelse af 9. februar 1994 anmodede den medvirkende ejendomsmægler efter aftale med klageren indklagede om at forestå hjemtagelse af et ejerskiftelån på 321.000 kr. i Nykredit. Samtidig fremsendtes dokumenter til brug ved hjemtagelse og tinglysning. Af skrivelsen fremgik bl.a.:

"Endvidere beder vi Dem tage kontakt med sælger og i samråd med denne eventuelt foretage kurssikring.

.......

Vi har anmodet sælger om at indbetale handlens underskud direkte til Dem."

Med henvisning til en telefonsamtale den 15. februar 1994 mellem klageren og en navngiven medarbejder hos indklagede meddelte klageren i skrivelse af samme dag, at han havde indsat 30.000 kr. på sin konto til dækning af handlens underskud, ligesom han henviste til et indestående på sin gevinstgirokonto.

Slutsedlen indeholdt bl.a. følgende "supplerende oplysning":

"Idet der i forbindelse med handelen er aftalt, at købesummen kan ændre sig i forbindelse med hjemtagelse af ejerskiftelånet - som følge af den i nærværende aftale indeholdte reguleringsklausul - og idet det endvidere er aftalt, at køber alene skal bære risikoen for stigning i den årlige låneydelse på max. kr. 500,00, dog minimum 2% af de i købsaftalens pkt. 14 anførte prioritetsydelser, kan der først ske endelig afhændelse af sælgerpantebrevet, når lånet er udbetalt eller fastrentesikret. Såfremt sælger ikke omgående, når lånetilbud foreligger, foretager fastlåsning af renten eller lader lånet udbetale (f.eks. mod garanti), vil der således ikke kun ske et bindende salg af sælgerpantebrevet til en fastlåst kurs. Det er sælgers risiko, hvis sådant salg ikke kan ske. ....... Sælger er således gjort bekendt med, at manglende fastlåsning af ydelsen kan medføre risiko vedrørende sælgerpantebrevet og sælger er indforstået med denne risiko."

I skrivelse af 22. februar 1994 til klageren anslog indklagede underskuddet til 40.000 kr. inkl. omkostninger. Endvidere blev klageren anmodet om at meddele, hvornår lånet skulle hjemtages.

Den 24. februar 1994 underskrev klageren fuldmagt og håndpantsætningserklæring, hvorefter han ud over at forpligte sig til at betale et eventuelt manglende beløb på anfordring efter sagens afslutning bemyndigede indklagede til at hæve manglende beløb på sine øvrige konti.

Ejerskiftelånet blev hjemtaget den 24. marts 1994. På grund af kursfald blev underskuddet i forbindelse med omprioriteringen større end forventet, og sælgerpantebrevet blev på grund af reguleringsklausulen nedskrevet med 21.000 kr.

Da klageren i juni 1994 blev bekendt hermed, gjorde han indsigelse mod betaling af underskuddet og tilbagekaldte sit samtykke til, at underskud kunne dækkes ved træk på hans konti uden skriftligt tilsagn.

Den 12. juli 1994 hævede indklagede 23.769 kr. på klagerens gevinstgirokonto til dækning af underskuddet på omprioriteringskontoen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, der opstod som følge af manglende kurssikring.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Klageren har anført, at han i februar 1994 telefonisk meddelte indklagede, at han skulle sikres så godt som muligt. I juni 1994 fik han meddelelse om, at han havde tabt yderligere ca. 21.000 kr. på grund af reguleringsklausulen i slutsedlen, der trådte i kraft, da kursen ikke var sikret. Han var uforstående heroverfor, idet han ikke havde modtaget rådgivning vedrørende kurssikring eller var gjort bekendt med betydningen af reguleringsklausulen. Indklagede burde ikke have dækket underskuddet på omprioriteringskontoen ved træk fra hans øvrige konto, før han havde haft lejlighed til at gennemgå og godkende opgørelsen.

Indklagede har anført, at klagerens tab som følge af kursfald i perioden fra den 15. februar 1994, hvor kurssikring kunne have været foretaget, til den 24. marts 1994, hvor lånet blev hjemtaget, udgør ca. 10.000 kr. Umiddelbart efter modtagelsen af omprioriteringssagen tog den ekspederende medarbejder telefonisk kontakt til klageren. Under samtalen blev spørgsmålet om kurssikring drøftet nøje, herunder hvorledes kurserne på det seneste havde udviklet sig. Det blev endvidere oplyst, at kurssikring ville koste ca. 2.000 kr. På dette grundlag besluttede klageren sig for ikke at kurssikre. Klageren var bekendt med muligheden for at kurssikre, idet denne mulighed fremgår af slutsedlens standardbestemmelser. Klageren var ikke berettiget til at tilbagekalde erklæringen om, at underskuddet i forbindelse med omprioriteringen kunne inddækkes ved træk på hans øvrige konti. Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede gjort gældende, at en endelig stillingtagen til spørgsmålet må forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at indklagede foretog modregning til inddækning af underskudet på omprioriteringskontoen uden at afvente klagerens skriftlige tilsagn herom.

Klageren gør bl.a. gældende, at indklagede ikke har vejledt ham om muligheden for at foretage kurssikring. Indklagede bestrider dette, idet det tværtimod gøres gældende, at spørgsmålet om kurssikring nøje er blevet drøftet med klageren, og at denne besluttede ikke at kurssikre. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen herefter forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.