Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig

Sagsnummer:434/2012
Dato:06-05-2013
Ankenævn:John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Kjeld Gosvig Jensen, Bent Olufsen og Malene Stadil
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens hæftelse for fire hævetransaktioner på hver 6.000 kr. med klagerens MasterCard i december 2011, som klageren ikke kan vedkende sig.

Sagens omstændigheder

Nordea Bank, hvor klageren er kunde, udstedte et MasterCard til klageren. Kortet blev aktiveret den 2. november 2011.

Henholdsvis den 2., 3. og 4. november 2011 foretog klageren tre hævninger à 6.000 kr. med kortet i pengeautomater tilknyttet bankens afdelinger A, B og C i samme lokalområde.

De hævede beløb og gebyrer på 120 kr. pr. hævning, i alt 18.360 kr., blev dækket ved en MasterCard betaling den 1. december 2011 via klagerens grundkonto i banken.

Henholdsvis den 30. november, 3., 5. og 6. december 2011 blev der ifølge registreringer, som Nordea Bank har fremlagt, foretaget fire hævninger à 6.000 kr. med klagerens MasterCard og med anvendelse af den til kortet hørende pinkode. Én hævning blev foretaget i pengeautomat A, mens tre hævninger blev foretaget i pengeautomat B.

Umiddelbart forud for hævningen den 3. december 2011 blev et hæveforsøg afvist på grund af forkert pinkode.

Den 19. december 2011 blev et forsøg på at hæve 6.000 kr. i pengeautomat A afvist på grund af manglende dækning.

Klageren har anført, at han den 30. december 2011 konstaterede de fire hævninger på i alt 24.480 kr. inklusiv gebyrer.

Ved brev af 2. januar 2012 til klageren om MasterCardet bekræftede banken, at man den 31. december 2012 havde "modtaget Deres meddelelse om, at ovennævnte kort er bortkommet." Samme dag blev beløbet på 24.480 kr. dækket ved en MasterCard betaling via grundkontoen. Endvidere udfyldte og underskrev klageren en indsigelsesblanket hos Nordea Bank vedrørende hævningerne, som klageren oplyste, at han hverken havde deltaget i eller godkendt. Ved afkrydsning fremgår, at kortet var i klagerens besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner. Indsigelsen er stemplet modtaget i bankens "Card Service" den 4. januar 2012.

Ved brev af 8. marts 2012 afviste banken at tilbageføre hævningerne.

Den 27. juli 2012 anmeldte klageren sagen til politiet, idet det var hans opfattelse, at MasterCardet var blevet kopieret og efterfølgende misbrugt til de fire hævninger à 6.000 kr.

Parternes påstande

Den 1. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal betale 24.480 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omhandlede hævninger.

Banken bør ved en gennemgang af overvågningskameraerne i tilknytning til pengeautomaterne medvirke til at rense hans navn.

Nordea Bank har anført, at klageren ifølge egne oplysninger var i besiddelse af kortet, da de omhandlede hævninger blev foretaget.

Materiale fra Nets har bekræftet, at samtlige transaktioner blev foretaget ved aflæsning af chippen fra klagerens kort. Chippen kan ikke kopieres.

Klageren har ikke anført forhold, som underbygger et eventuelt tredjemandsmisbrug. Hævningerne skete over seks dage, hvilket ikke stemmer med et sædvanligt misbrugsmønster. Hævningerne blev endvidere foretaget i de samme pengeautomater, som klageren selv havde benyttet den forudgående måned.

Hvis koden til kortet var blevet afluret ved klagerens seneste transaktion den 4. november 2011, forekommer det usandsynligt, at første misbrugshævning først fandt sted 26 dage efter. Det forekommer også usandsynligt, at kortet skulle være blevet frataget klageren i perioden for de omhandlede hævninger.

Overvågningsoptagelser slettes automatisk efter 30 dage med mindre optagelserne rekvireres til efterfølgende behandling af en tvist. Dette stemmer med reglerne i persondataloven. Det beror på bankens egen vurdering, om bankens overvågningsoptagelser indhentes i en indsigelsessag. I den konkrete sag kunne banken højst have indhentet optagelser fra den 6. december 2011, hvor den sidste af de omstridte hævninger fandt sted.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Malene Stadil og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler:

Det må anses for uafklaret, om de omstridte hævninger i Nordea Banks pengeautomater den 30. november, 3., 5. og 6. december 2011 er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke, eller om de skyldes tekniske fejl eller misbrug.

Vi finder, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse af en karakter, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Lov om betalingstjenester fastsætter som noget nyt regler for bevisbedømmelsen når en betaler bestrider at have brugt et betalingskort. I § 64, stk. 1, 3. pkt. fastsættes det, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har autoriseret transaktionen. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår i øvrigt, at "Hvis en bruger af betalingstjenester bestrider at have brugt et betalingskort, uanset at udbyderen kan bevise, at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltninger har været anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen, vil det derfor være op til et ankenævn eller domstolene at tage stilling til, om brugen af kortet kan anses for foretaget af brugeren på baggrund af sagens omstændigheder."

I den konkrete sag har Nordea Bank ikke godtgjort andre omstændigheder til støtte for påstanden om, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, end at kortet og den til kortet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt. Da banken således, efter lov om betalingstjenester, ikke har løftet bevisbyrden for, at de omtvistede betalinger var autoriseret af klageren, følger det af lovens § 62, at banken straks skal tilbagebetale klageren beløbet, fraregnet selvrisikoen på 1100 kr., idet banken i øvrigt ikke har godtgjort omstændigheder i forbindelse med misbruget af klagerens betalingskort, der kan medføre, at klageren hæfter for et større beløb.

Vi bemærker, at det må komme banken til skade, at banken valgte ikke at indhente og gemme overvågningsoptagelser fra den 6. december 2011, hvor den seneste af de omstridte hævninger fandt sted.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.