Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om indgåelse af to leasingkontrakter vedrørende samme bil og krav om friholdelse for betaling af faktura fra et selskab, som ikke var omfattet af Ankenævnets kompetence.
Sagens omstændigheder
Den 29. september 2021 indgik AL Finans (finansieringsselskabet) en operationel leasingaftale ”Privatleasingaftale – fast ydelse” med klageren via finansieringsselskabets samarbejdspartner, selskab 1. Bilen skulle leveres af selskab 1.
Af privatleasingaftalen fremgik blandt andet, at leasingbilen var af mærket Porsche Panamera, og at leasingperioden var 36 måneder.
Klageren har fremlagt en aftale af 29. september 2021 indgået med selskab 1, hvoraf blandt andet fremgår:
”Tillæg til leasingkontrakt vedrørende:
Porsche Panamera
Stelnr. […]
Reg. nr. [ikke udfyldt]
Beregnet restværdi ved leasingaftalens ophørsdato: kr. 554.500 ekskl. moms og registreringsafgift.
Det aftales hermed at leasingtager, ved leasingaftalens udløb har pligt til, enten selv at købe, eller anvise en køber til den beskrevne bil til den beregnede restværdi.
For tilbagekøbserklæringen gælder i øvrigt følgende supplerende forhold, der er pålagt leasingtager:
…”
Kort tid inden at bilen skulle afleveres, blev klageren opmærksom på, at der var indgået to leasingaftaler vedrørende bilen, og han kontaktede en rådgiver herom. Klageren har fremlagt en mail af 9. august 2024 til ham fra hans rådgiver, hvoraf blandt andet fremgår:
”Tak for snakken. Som sagt skelner man mellem operationel leasing (AL finans-kontrakten) og Finansiel/Fleks-leasing.
1. Operationel leasing, Her betaler en engangsydelse, et beløb hver måned, hvorefter man leverer den tilbage efter en periode, men betaler for de skader man har lavet. Ligesom hvis du havde lejet en lejlighed. Det er normalt denne form vi anbefaler, og som egner sig for de fleste af vores medlemmer. Du vil ofte være dækket af købeloven, og den giver sjældent anledning til juridiske tvister. Dog er det også ofte dyrere.
2. Finansiel leasing var oprindeligt beregnet til erhvervsdrivende, men man har fået lov til også at udstede dem til forbrugere. Dine rettigheder vil alene afhænge af, hvad du har aftalt. Du har en meget dårlig forbrugerbeskyttelse og stor risiko, men hvis det går godt, vil det oftest være den billigste måde at have bil på. Du vil typisk ikke have nogen reklamationsret over for leasinggiver.
Den store forskel imellem de to leasingformer er dog, at du ved finansiel leasing har pligt til at anvise en køber, og hvis du ikke kan få det for bilen, som anvisningsprisen er aftalt til, vil du hæfte for differencen. Jeg har som sagt aldrig set denne konstruktion før, hvor du får det dårligste fra begge leasingformer. Den dyrere løsning fra operationel leasing, men i tillæg risikoen fra finansiel leasing.
Da leasingaftalen er indgået med AL-Finans, er det dem der er leasinggiver og i udgangspunktet din aftalepart. Umiddelbart vil [selskab 1] derfor ikke kunne gøre en anvisningspligt gældende, da det jo ikke er deres bil, men AL-Finans’.
Det kan dog ikke afvises, at [selskab 1] måske vil gøre gældende, at de efter du har tilbageleveret bilen til AL-finans vil købe den af AL-finans, og at de herefter har ret til at kræve, at du anviser bilen, da det nu er deres bil, og da du jo har skrevet under på dette. Jeg tænker at vi er langt inde i en gråzone, og at hvis [selskab 1] fastholder anvisningspligten, bør dette efter min opfattelse tilsidesættes som et urimeligt aftalevilkår jf. aftalelovens §§ 36 og 38c. Da sagen grundet beløbsgrænse ikke kan indbringes for Forbrugerklagenævnet, og da det finansielle ankenævn kun kan behandle sagen mod AL-finans (som du umiddelbart ikke har et krav imod), vil sagen skulle behandles ved de almindelige domstole, hvis det kommer dertil.
Ind til videre synes jeg dog, at du skal gøre AL-finans og [selskab 1] opmærksom på, at din hensigt var at du ville levere bilen tilbage, som det fremgår af AL-finans aftale, og da der gælder to modstridende aftaler, samt da du er forbruger, skal eventuelle uklarheder fortolkes til gunst for dig, altså at du skal have ret til at aflevere bilen tilbage med frigørende virkning, som det fremgår af aftalen med AL-finans. Som sagt tænker jeg også, at det ikke kan være i AL-Finans interesse, at deres samarbejdspartner bevæger sig inden for denne gråzone. Du kan derfor sideløbende høre AL-finans, om vil være dig behjælpelig med at tage dialogen med deres samarbejdspartner ([selskab 1]).”
Af en mail af 12. august 2024 fra AL Finans til klageren fremgår blandt andet:
”I [privatleasingaftalen] mellem AL-Finans som leasinggiver og dig som kunde, står der at bilen skal leveres tilbage til et, af leasinggiver, angivet sted. I dette tilfælde og i denne aftale, er det [selskab 1] der er tilbagekøber og dermed det sted vi anviser.
Derfor har du lavet en aftale med [selskab 1] omkring selve vilkårene for tilbagelevering, som er det dokument du også medsender.
Vi er ikke involverede i dokumentet fra [selskab 1] og hvad i aftaler omkring tilbagelevering, da det er noget i aftaler indbyrdes.
Så man kan sige, at begge de aftaler du vedhæfter, er gældende. Kontrakten med Al-Finans med vilkårene i aftalens løbetid og kontrakten med [selskab 1] omkring vilkårene for tilbagelevering.”
Al Finans har oplyst, at bilen efter endt leasingperiode blev leveret tilbage i overensstemmelse med principperne for operationel leasing. Bilen blev gennemgået af en uvildig tredjepart. Klageren blev opkrævet for skader på bilen fratrukket underkørte kilometer. Opkrævningen var på 28.193 kr. inkl. moms, som klageren betalte. Finansieringsselskabet havde herefter ikke længere noget mellemværende med klageren.
Klageren har fremlagt en faktura fra selskab 1 til ham, hvoraf fremgår, at selskab 1 krævede, at han betalte 73.188,20 kr. + moms, i alt 91.485,25 kr. Beløbet på 73.188,20 kr. var opgjort som restværdi på 501.481 kr. + moms samt klargøring på 1.600 kr. + moms fratrukket et beløb på 439.892,80 kr. + moms indvundet ved salg af bilen. Fra dette beløb var fratrukket salgsomkostninger og udgifter til annoncering på 10.000 kr.
Den 23. januar 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet som en klage over både AL Finans og selskab 1.
Ved et brev af 24. januar 2025 til klageren afviste Ankenævnets sekretariat at behandle klagen over selskab 1 og anførte, at selskab 1 hverken var et pengeinstitut eller ejet af et pengeinstitut, og at Ankenævnet derfor ikke kunne behandle en klage over selskab 1. Da Ankenævnet alene kunne behandle klagen over AL Finans, bad sekretariatet klageren oplyse, om han ønskede at fortsætte klagen som en klage over AL Finans.
Den 24. januar 2025 meddelte klageren, at han ønskede at fortsætte klagen.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at AL Finans skal friholde ham for betaling af fakturaen på i alt 91.485,25 kr., som han har modtaget fra selskab 1.
AL Finans har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at da selskab 1 har benævnt sit dokument ”Tillæg til aftale”, og da der er tale om et tillæg til hans privatleasingaftale med AL Finans, er AL Finans rette indklagede i sagen.
Da han leasede bilen, kendte han ikke noget til leasing. Han fandt til sin store forundring først ud af, at der var indgået to kontrakter vedrørende den samme bil, da han skulle aflevere bilen.
AL Finans har anført, at klagen over AL Finans bør afvises.
Finansieringsselskabet har indgået en operationel leasingaftale med klageren. Efter endt leasingaftale blev bilen leveret tilbage i overensstemmelse med privatleasingaftalen, og klageren blev opkrævet og betalte for skader på bilen fratrukket underkørte kilometer. Finansieringsselskabet har således ikke længere noget økonomisk mellemværende med klageren.
Finansieringsselskabet kan forstå, at der er indgået en aftale mellem selskab 1 og klageren. Finansieringsselskabet er ikke part i denne aftale og har derfor ikke forholdt sig til et eventuelt mellemværende mellem de to parter.
Ankenævnets bemærkninger
Den 29. september 2021 indgik AL Finans (finansieringsselskabet) en operationel leasingaftale ”Privatleasingaftale – fast ydelse” med klageren via finansieringsselskabets samarbejdspartner, selskab 1. Bilen skulle leveres af selskab 1.
Klageren har fremlagt en aftale af 29. september 2021 indgået med selskab 1 vedrørende ovennævnte bil benævnt tillæg til leasingkontrakt. Af aftalen fremgik en beregnet restværdi for bilen ved leasingaftalens ophørsdato, og klageren og selskab 1 aftalte, at klageren som leasingtager ved leasingaftalens udløb havde pligt til enten selv at købe eller anvise en køber til bilen til den beregnede restværdi.
Al Finans har oplyst, at bilen efter endt leasingperiode blev leveret tilbage i overens-stemmelse med principperne for operationel leasing. Bilen blev gennemgået af en uvildig tredjepart. Klageren blev opkrævet for skader på bilen fratrukket underkørte kilometer. Opkrævningen var på 28.193 kr. inkl. moms, som klageren betalte. Finansieringsselskabet havde herefter ikke længere et mellemværende med klageren.
Klageren har fremlagt en faktura fra selskab 1 til ham, hvoraf fremgår, at selskab 1 krævede, at han betalte 73.188,20 kr. + moms, i alt 91.485,25 kr.
Klageren har stillet krav om, at AL Finans skal friholde ham for betaling af fakturaen på i alt 91.485,25 kr., som han har modtaget fra selskab 1.
Ankenævnet kan ikke behandle en klage over selskab 1, idet selskab 1 ikke er et pengeinstitut eller ejet af et pengeinstitut, der er etableret i Danmark, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, litra a. Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning af klagen over selskab 1. Mellemværendet mellem klageren og selskab 1 må i stedet behandles ved en eventuel retssag ved domstolene.
Ankenævnet finder, at klageren har indgået to aftaler vedrørende samme bil, en privatleasingaftale med AL Finans og en aftale om tilbagekøb af bilen med selskab 1. Bilen blev tilbageleveret i overensstemmelse med privatleasingaftalen, klageren blev opkrævet for skader på bilen fratrukket underkørte kilometer, og der var herefter ikke længere noget mellemværende mellem AL Finans og klageren.
Ankenævnet finder endvidere, at AL Finans ikke er part i aftalen mellem klageren og selskab 1 om tilbagekøb af bilen og derfor ikke kan pålægges at friholde klageren for betaling af fakturaen udstedt af selskab 1 i henhold til denne aftale.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen over AL Finans.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.