Værdipapirer, køb, bevis.

Sagsnummer:667/1992
Dato:28-05-1993
Ankenævn:Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Værdipapirer, køb, bevis.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I september 1992 havde klageren hos indklagede et obligationsdepot af en nominel størrelse på ca. 1,3 mio. kr. Obligationerne var fordelt på seks fondskoder.

Primo september 1992 forsøgte en navngiven medarbejder hos indklagede at kontakte klageren, der er bosiddende i England. Medarbejderen talte med klagerens søn, som herefter kontaktede klageren, som var på ferie i Danmark, hvorefter klageren den 9. september 1992 henvendte sig i indklagedes Højbro Afdeling, København, sammen med en tredjemand.

Ifølge indklagede foreslog indklagedes medarbejder klageren at omlægge en del af obligationsbeholdningen, således at der solgtes nominelt 115.000 kr. 12% Danske Stat 2001 samt 282.000 kr. 5% Nykredit 2017. Provenuet foreslog medarbejderen, at klageren anvendte til at købe obligationer udstedt af indklagede (supplerende kapital).

Indklagede udbød i perioden 9. - 15. september 1992 et 10-årigt obligationslån på 150 mio. kr. Tegningskursen var 100 franko. Obligationerne forrentedes frem til 22. september 1999 med en fast rente på 11,15% p.a. (svarende til den effektive rente på statsobligationer med tillæg af 1,5%). Lånet ville blive tilbagebetalt til kurs 100.

Indklagede har anført, at klageren under mødet accepterede forslaget og underskrev en tegningsblanket, som bortset fra angivelsen af det tegnede beløbs størrrelse blev udfyldt under mødet. Når tegningsbeløbet ikke blev påført under mødet, skyldtes det, at man først skulle kende provenuet ved salg af de nævnte obligationer. Klageren bestrider at have underskrevet en tegningsblanket, idet hun alene underskrev et hvidt, blankt papir af størrelse ca. 5 x 10 cm. Indklagede har under klagesagen fremlagt kopi af tegningsblanketten. Klageren bestrider, at hun har set blanketten før i forbindelse med klagesagen. Klageren har endvidere anført, at hun alene accepterede at købe en mindre post af indklagedes obligationer. Beløbet blev ikke endeligt fastsat, men selv regnede hun med at købe for 20-30.000 kr. Hun forventede at få et forslag tilsendt.

Ved fondsnotaer af 9. og 11. september 1992 afregnede indklagede salget af 115.000 kr. 12% Danske Stat, samt 282.000 kr. 8% Nykredit med ialt 372.443,26 kr. Den 22. september 1992 afregnede indklagede klagerens køb for 350.000 kr. i indklagedes eget obligationslån.

Omkring medio november 1992 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede og anmodede indklagede om at tilbageføre de i september foretagne fondshandler.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren alene afgav tegningsordre for højst 30.000 kr. af indklagedes obligationslån, og i øvrigt tilpligtes at tilbageføre handlerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun under mødet i september 1992 i afdelingen tilkendegav, at hun godt ville købe nogle af indklagedes obligationer, men højst for 30.000 kr. Der blev ikke indgået endelig aftale om størrelsen af klagerens køb, hvorfor hun regnede med at få et forslag tilsendt. Hun underskrev ikke nogen tegningsblanket, men alene et mindre, hvidt stykke papir, hvorpå der hverken var skrevet eller fortrykt noget. Bagefter undrede hun sig lidt herover, men slog sig til ro med, at det kun kunne være en underskrift, hvis der var noget at skrive under på.

Indklagede har anført, at klageren under mødet blev rådgivet omkring omlægningen af værdipapirerne med det formål at opnå en højere effektiv rente. De obligationer, som det blev aftalt skulle sælges, havde en effektiv rente på henholdsvis 10,48% og 9,83%. Samtalen med klageren varede ca. 20 minutter, og klageren blev gjort opmærksom på, at der var forbundet en teoretisk risiko med indklagedes obligationer, men at den faktiske risiko var minimal. Klageren fik udleveret prospektmateriale m.v. Klageren underskrev samtidig tegningsblanketten. Indklagede finder ikke grundlag for at tilbageføre fondshandlen, da klageren forinden tegningen blev rådgivet bl.a. om kursrisikoen på obligationerne, ligesom klageren først ca. to måneder efter modtagelsen af fondsnotaer reagerede overfor indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at klageren under mødet den 9. september 1992 underskrev en tegningsblanket om køb af indklagedes obligationer, idet det aftaltes, at to angivne poster obligationer, i alt nominelt 397.000 kr., skulle afhændes, således at provenuet skulle anvendes til køb af indklagedes obligationer. Klageren bestrider at have underskrevet tegningsblanketten og har anført, at hun alene accepterede at købe for højst 30.000 kr. af indklagedes obligationer. Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til tvisten ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.