Krav om tilbageførsel af Mastercardbetalinger, der skete med henblik på valutahandel

Sagsnummer:257/2018
Dato:14-02-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af Mastercardbetalinger, der skete med henblik på valutahandel
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af Mastercardbetalinger, der skete med henblik på valutahandel.

Sagens omstændigheder

I oktober 2017 betalte klageren 250 EUR, der skulle indsættes på en konto hos A, der fremstod som udbyder af handel med valuta. Betalingen skete med et betalingskort, der var udstedt af pengeinstituttet P.

Klageren havde to Visakort og et Mastercard, der var udstedt af Danske Bank. I perioden 30. december 2017 - 4. januar 2018 blev der med disse kort foretaget i alt syv transaktioner, svarende til i alt cirka 5.400 EUR eller i alt cirka 40.000 kr. Transaktionerne var i EUR og i USD, og modtagerne var ifølge posteringsteksten henholdsvis A og B. Klageren har oplyst, at alle transaktionerne blev registreret på hans konto hos A.

I samme periode blev der med klagerens kort hos P foretaget yderligere fire transaktioner til A, svarende til i alt 3.500 EUR.  

Den 12. januar 2018 underskrev klageren tre indsigelsesblanketter med tro- og loveerklæring til Danske Bank, hvor han gjorde indsigelse mod de i alt syv transaktioner, svarende til i alt cirka 40.000 kr. Heraf var fire transaktioner, svarende til i alt cirka 25.000 kr., foretaget med Visakortene, og tre transaktioner, svarende til i alt 15.000 kr., var foretaget med Mastercardet. Indsigelsesårsagen var:

”Varen eller ydelsen, som jeg har modtaget, er defekt eller mangelfuld.”

Ved udfyldning af fortrykte felter anførte klageren, at han havde bestilt en trading konto hos A, men at han havde fået en fiktiv konto, hvor det ikke var muligt at få udbetalt en ellers stor gevinst/profit. Klageren anførte videre blandt andet:

” …

Beløbet på min trading konto er vokset fra 250 [EUR] til 40.000 [EUR]. Jeg har investeret 9.150 [EUR], men det er ikke muligt at få udbetalt min fortjeneste eller tilbagebetalt de 9.150 [EUR]

..”

I en e-mail af 8. februar 2018 til klageren oplyste banken, at Mastercard ikke gav mulighed for chargeback i investeringssager, og at klageren måtte søge en løsning med A. Banken ville vende tilbage angående indsigelserne vedrørende Visa, når der var nyt, hvilket kunne vare op til fire måneder.

På foranledning af Visa blev der indhentet yderligere oplysninger hos klageren og A. Heraf fremgik blandt andet, at klageren havde underskrevet og indsendt en ”Account opening form” sammen med kopi af pas, kopi af regning som dokumentation for adresse samt kopi af betalingskort i forbindelse med, at han oprettede en konto hos A. Klageren havde endvidere i forbindelse med alle overførslerne til kontoen hos A underskrevet en ”Declaration of Deposit form”. Heraf fremgik blandt andet:

”…

I shall not hold [A] liable for losing the invested funds due to certain market circumstances and/or the risk I have chosen to take, which was known to me beforehand. I understand that this deposit is non-refundable and cannot be cancelled or reversed once completed.

…”

Af de yderligere oplysninger fremgik endvidere blandt andet, at klageren den 27. februar 2018 underskrev en ”Account Disclaimer Agreement”, hvori han bekræftede, at han havde modtaget ”all requested services”, og at alle mellemværender med A var løst eller afsluttet.

Ved e-mail af 13 juni 2018 til klageren meddelte banken, at Visa med baggrund i ovenstående havde afvist klagerens indsigelser.

Klageren gjorde gældende, at han havde underskrevet ”Account Disclaimer Agreement” under falske forudsætninger.

Den 30. juli 2018 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

I begyndelsen af november 2018 valgte Visa alligevel at give klageren chargeback vedrørende Visatransaktionerne og indsatte den 9. november 2018 25.947,08 kr. på klagerens konto i banken.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre transaktionerne med Mastercardet svarende til i alt cirka 15.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i god tro overførte beløbene til sin trading konto hos A. Han startede i oktober 2017 med at indbetale 250 EUR som var minimum for oprettelse af konto. I løbet af 1-2 måneder voksede hans indestående til 2.000 EUR via de trades, hans account manager foretog.

Han indvilligede i at tage et såkaldt “Margin Loan” på 5.000 EUR, da det kunne give et godt afkast. Beløbet på hans konto steg for hver trade. For at få noget af afkastet udbetalt skulle han indløse “Margin Loan”. Det gjorde han, men så begyndte problemerne. Pludselig kom A med en regel om, at hans samlede indskud ikke var stort nok i forhold til hans fortjeneste. En regel, der ikke er at finde på A’s hjemmeside, og som heller ikke fremgår af den kontoåbning, han havde underskrevet.

Han skulle indbetale 3.872 EUR for at få fuld rådighed over indeståendet på sin konto. Han blev overtalt og overførte beløbet. Det næste der skete var, at en person hos A kontaktede ham og beklagede, at de havde begået en regnefejl. Han skulle nu betale yderligere 6.028 EUR for at få adgang til indeståendet. Han protesterede dagligt via mails. Indeståendet udgjorde 40.487,54 EUR.

Efterfølgende undersøgte han A på internettet og fandt flere lignende tilfælde. Det var åbenlyst, at der var tale om svindel. Hans konto har tilsyneladende været fiktiv, men A fik det til at se virkeligt ud. Han har således ikke fået den vare han købte.

Han har meddelt A, at han fortryder kontooprettelsen, og at alle indskud skal tilbageføres, da han ikke har fået den vare, han blev stillet i udsigt.

Han har med de fremlagte udskrifter dokumenteret, at A uberettiget har afskåret ham fra at få udbetalt både sit indskud og sin gevinst.

Banken tog ikke hans henvendelser alvorligt. Der gik lang tid, før banken henvendte sig til Nets. På trods af at A var et svindelfirma, bad banken ham om selv at forsøge at finde en løsning med A. Dette medførte, at han under falske forudsætninger underskrev et dokument om lukning af kontoen, som ifølge Nets gjorde det umuligt at lave chargeback.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv gik ind på A’s hjemmeside og oprettede en investeringskonto samt accepterede A’s vilkår og forretningsbetingelser i forbindelse hermed.

Transaktionerne skete med klagerens samtykke.

I forbindelse med transaktionerne skrev klageren under på en ”Declaration of Deposit form”, hvoraf det fremgik, at betalingerne ikke kunne refunderes eller annulleres.

De overførte midler indgik på klagerens konto hos A.

De bestilte ydelser blev leveret i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, da beløbet blev indsat på kundekontoen hos A med klagerens samtykke.

Banken har løftet bevisbyrden efter § 112.

Klagerens betalingskort er ikke blevet misbrugt ved transaktionerne.

Mastercards indsigelsesbestemmelser gav ikke mulighed for at søge chargeback.

Klageren underskrev en erklæring, hvori han bekræftede, at han havde modtaget alle services, og at alle mellemværender med A var løst eller afsluttet.

Banken henvendte sig til Nets kort tid efter klagerens indsigelse. Klageren har ikke mistet nogen rettigheder som følge af sagsbehandlingen eller sagsbehandlingstiden.

I henhold til betalingslovens § 112, stk. 2, skal kunden forud for en indsigelse forgæves have kontaktet betalingsmodtager med krav om tilbagebetaling af udestående beløb eller levering af den manglende vare eller tjenesteydelse. Banken anbefalede derfor klageren at lave en anmodning om tilbagetrækning. Banken har aldrig rådet klageren til at underskrive ”Account Disclaimer Agreement”.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, hvorfor Ankenævnet bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

De omtvistede tre transaktioner med klagerens Mastercard, svarende til i alt cirka 15.000 kr., skete med klagerens samtykke.

Beløbene blev indsat på en konto, som klageren havde oprettet hos betalingsmodtageren A.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at godtgøre klageren beløbene.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.