| Sagsnummer: | 253/2025 |
| Dato: | 10-10-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Iben Leisner, Elizabeth Bonde, Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Umyndighed - øvrige spørgsmål Umyndighed - udbetaling fra konto |
| Ledetekst: | Indsigelse fra privatskiftende arvinger mod forvaltningsafdelings forvaltning af en afdøds midler. Afdøde var under værgemål i henhold til værgemålslovens § 5. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse fra privatskiftende arvinger mod forvaltningsafdelings forvaltning af en afdøds midler. Afdøde var under værgemål i henhold til værgemålslovens § 5.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er de privatskiftende arvinger i boet efter nu afdøde A, som var kunde i Handelsbanken (nu Jyske Bank). De privatskiftende arvinger er repræsenteret af en af arvingerne, P1, der har fået skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger.
Ved en værgebeskikkelse af 24. juli 2018 blev A ved dom sat under værgemål, og advokat V1 blev beskikket som værge for A. Værgemålet omfattede alle økonomiske forhold i henhold til værgemålslovens § 5. A var ikke frataget sin retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6, hvilket vil sige, at A’s ret til selv at indgå juridisk bindende aftaler, herunder optagelse af lån, ikke var omfattet af værgemålet.
I perioden A var under værgemål, var hans engagement placeret i bankens forvaltningsafdeling. Forvaltningsengagementet blev placeret i forvaltningsafdelingen den 31. juli 2018. Banken har fremlagt en ”Aftale om kundeforhold”, der blev indgået i den anledning.
Da Jyske Bank overtog Handelsbanken i november 2023, fortsatte A’s engagement uændret i banken.
I perioden fra den 31. juli 2018 til A afgik ved døden den 1. februar 2024 havde A tre konti:
Banken har fremlagt posteringsoversigter fra såvel Handelsbanken som Jyske Bank for klagerens tre konti fra deres oprettelse til den 6. juni 2024.
Banken har oplyst, at A’s værge havde adgang til at se A’s konti via netbank i hele perioden. Værgen kunne ikke disponere over indeståendet på kontiene.
Banken har endvidere oplyst, at forvaltningsafdelingen administrerede kontiene i form af håndtering af faste udgifter, herunder husleje, forbrug m.m.
Alle indtægter blev sat ind på A’s NemKonto, og alle faste udgifter blev trukket fra denne konto. Forvaltningsafdelingen udbetalte og bogførte regninger m.m. på foranledning af værgen mod behørig dokumentation.
Når der var udgifter til fodterapeut, frisør og lignende, sendte værgen regningen til forvaltningsafdelingen, der betalte efter at have kontrolleret, at regningen omhandlede A og var en sædvanlig disposition.
Når der var tale om større usædvanlige udgifter, indhentede værgen godkendelse fra Familieretshuset, og godkendelsen blev medsendt anmodningen om betaling af udgiften.
Den 18. december 2023 skiftede A værge, og advokat V2 blev i henhold til en værgebeskikkelse af 18. december 2023 beskikket som værge for A.
Den 1. februar 2024 afgik A ved døden, og boet blev overtaget til privat skifte af tre arvinger, hvoraf den ene, P1, fik skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger og fik rådigheden over boet.
I perioden fra 27. juni 2024 til 28. november 2024 var der løbende korrespondance mellem klageren repræsenteret af P1 og banken om værgemålet og forvaltningsafdelingens administration af A’s konti.
I en e-mail af 13. oktober 2024 til bankens direktion, hvor banken var benævnt JB, anførte P1 blandt andet:
”… Jeg sammenfatter min klage i følgende temaer:
Tema 1 ? Min ret til at modtage specifikke kontoudskrifter
I forlængelse af allerede modtagne oplysninger afvises anmodning om oplysninger fra 2018 og 2019 (værgemålet starter i 2018).
Tema 2 ? Min ret til at modtage oplysning om indholdet af store enkeltudgifter.
Mine gentage anmodninger afvises og det uanset en faktisk modtaget dokumentation af en stor enkeltudgift (kr. 25.000).
Tema 3 ? JB relativerer værgens ansvar for gældsstiftelse
Selv om JB afviser et formelt ansvar fortolker JB på Familieretshusets (FRH) klare vejledning og gør det uklart om værgens ansvar er gældende.
Tema 4 ? Uklar ansvarsfordeling mellem værge og forvaltningsbank
Det gælder i forhold til udvikling i indtægter, udgifter og formue, ? og i forhold til FRHs klare vejledning om rapportering. Uklarheden undergraver min mulighed for som bobestyrer at kontrollere forvaltningen af værgemålet.
Tema 5 ? Alvorlige sagsbehandlingsfejl
[Medarbejder] oplyser at min anmodning om oplysninger ikke kan imødekommes da jeg ikke som arving har haft rette fuldmagt til indsigten i perioden. Jeg har den ret der følger af min status som bobestyrer.
JB antager fejlagtigt at min bror har haft retlig handleevne i forhold til de oplyste banklån 2 og 3. Disse lån er optaget af værgen. Det forhold at retten udpeger en værge i alle økonomiske forhold og at værgen i forlængelse heraf er aktiv i etableringen af de nævnte lån undergraver troværdigheden af JBs påstand om min brors retlige handleevne. Har JB som forvaltningsbank haft adgang til min brors lægeerklæring?
Tema 6 ? Manglende sammenhæng mellem JBs og SKATs oplysninger om bankindestående.
Min anmodning om opklaring bliver ikke besvaret.
Tema 7 ? Uklarhed om min ret til at modtage årlige regnskaber for årene 2018-2023 inkl.
Det fremgår at hverken værgen eller FB har pligt til at udarbejde det af FRH forskrevne regnskab. JB oplyser: Der er ingen, der udarbejder regnskaber, når værgen ikke modtager indtægterne.
Tema 8 ? Uklarhed om betydningen af en central oplysning fra værgen
Værgen har oplyst ikke ville indsende regnskab til FRH idet meldepligten er placeret hos forvaltningsafdelingen i Handelsbanken (JB). Jeg formoder meldepligten vedrører den af FRH forskrevne pligt til at aflægge regnskab.
Tema 9 ? Korrekt forståelse af anmodning om aktindsigt
Jeg har anmodet om aktindsigt og fået svar på anmodninger om aktindsigt i specifikke oplysninger. Disse anmodninger er ikke i henhold til forvaltnings? eller offentlighedslovens relevante bestemmelse om aktindsigt, ? men i henhold til min ret til som bobestyrer at modtage de oplysninger som er nødvendige for kontrol af værgen og JBs forvaltning af værgemålet.
Tema 10 ? Forgæves efterlysning af retlig hjemmel
Jeg har forgæves bedt JB oplyse om retlig hjemmel til at afvise min ret til at modtage relevante oplysninger fra JB som forvaltningsbank.
…”
I en e-mail af 25. oktober 2024 til klageren svarede banken:
”Tak for din mail af den 13.10.2024 vedrørende ”boet efter [A]”.
[Navn på medarbejder] har forsøgt at forklare dig den tilgang, som Jyske Forvaltning har haft til værgemålet.
I forhold til regnskab så forholder det sig sådan, at værgen skal føre regnskab (indtægtsregnskab), hvis han modtager indtægter for den, der er under værgemål. Når værgen som i dette tilfælde, ikke modtager indtægterne, eksempelvis hvis den umyndiggjortes NemKonto er placeret i forvaltningsafdelingen, så har værgen ikke råderet over indtægterne og skal derfor ikke aflægge regnskab. Værgen skal således alene føre regnskab over indtægter, som værgen disponerer over.
For så vidt [A] er alle indtægter sat ind på hans NemKonto i forvaltningsafdelingen og alle faste udgifter er trukket fra denne konto. Hvis der har været særlige udgifter – fodterapeut, frisør og lignende – har værgen sendt regningen til forvaltningsafdelingen, der har betalt efter at have kontrolleret, at det omhandler den konkrete kunde og er en sædvanlig disposition.
Vi har på din anmodning fremsendt en pakke med dokumenter fra Forvaltningsafdelingen vedrørende sagen, som jeg forstår, du ikke har afhentet. Pakken er nu retur hos os, og du er meget velkommen til at sige til, hvis du ønsker den udleveret. Det er en relativ stor pakke, som vi har pakket til dig, du har mulighed for at få den udleveret frem til 30. november 2024, derefter vil vi makulere materialet.
Jeg håber, at vi med ovennævnte har givet dig afklaring på dine spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, vil vi foreslå dig at tage en videre drøftelse med værgen eller i forlængelse af dette Familieretshuset. Vi har desværre ikke yderligere, vi kan bidrage med i den konkrete sag.”
Banken har oplyst, at den, som det fremgår af den ovennævnte e-mail, udleverede dokumenter i henhold til databeskyttelsesforordningen til klageren. Da P1 ikke var kunde i banken, kunne banken ikke sende materialet elektronisk via bankens kanaler. Da der var tale om en større mængde fortrolige personoplysninger, måtte disse ikke fremsendes pr. almindelig e-mail. Materialet blev derfor sendt fysisk til P1, der imidlertid ikke afhentede materialet.
Efter en omfattende skriftveksling foreslog banken et møde med P1, hvor de kunne drøfte sagen og bankens rolle. P1 svarede efter et par dage, men svarede ikke på invitationen til at mødes.
Herefter skrev banken til P1, at den ikke havde mere at bidrage med i sagen.
Af en e-mail af 28. november 2024 til bankens direktion anførte P1 blandt andet:
”Det videre forløb, ? herunder i forhold til ankenævnet, ? bør ske på et fuldt oplyst grundlag. Det betyder at Deres stillingtagen som ordførende direktør er af væsentlig betydning. Herunder om De i enhver henseende tilslutter dem [navn] og juridisk afdelings sagsbehandling og om De vurderer at min kritik heraf er uden sagligt grundlag.
De vil være orienteret om at Deres forvaltnings sagsbehandling er oplyst til Skifteretten og påklaget til Familiretshuset i henhold til vejledning og de ikke bestridte faktiske oplysninger i sagen.
De vil også vide at min underbyggede kritik af forvaltningsbanken er udmøntet i et økonomisk krav på vegne af boet på kr. kr. 50.748.
Hvorvidt værgen er medansvarlig for dette krav vil blive afklaret af Familieretshuset på baggrund af min dokumentation af en uacceptabel usikkerhed om ansvarsfordelingen mellem værge og forvaltningsbank.
Som oplyst i min klage til Dem er det min vurdering at Deres forvaltnings undvigende og utroværdige håndtering af min sagligt underbyggede kritik måske kan tilskrives en underliggende erkendelse af at Jyske Banks forvaltning af værgemålet har været ? jeg beklager ? venstrehåndarbejde i en grad som er uforenelig med Deres banks bredt anerkendte status.”
Den 2. juni 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har oplyst, at der i perioden fra Nem/afkastkontoens oprettelse til den 6. juni 2024 var tre posteringer på kontoen af større usædvanlige udgifter og har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt bilag vedrørende disse posteringer. Der var tale om en faktura på 20.259,99 kr. betalt den 28. februar 2020 til værgen V1 for løbende honorar m.m., der var godkendt af Familiehuset. Der var endvidere tale om en faktura på 25.002 kr. til køb af en markise betalt den 13. december 2021, der var godkendt af Familieretshuset (beløbet var blevet overført fra kapitalkontoen til NemKontoen). Endelig var der tale om betaling for et korttidsophold for A for forplejning, mad mv. for perioden fra maj til august 2022 til kommunen på 12.848,72 kr. betalt den 10. oktober 2022, som værgen bad banken betale.
Banken har oplyst, at banken ikke er i besiddelse af alle sagens dokumenter, som kan være gået tabt i forbindelse med konverteringen fra Handelsbanken til banken. Banken har derfor henvendt sig til værgen V2 og fået udleveret flere af de bilag, som den har fremlagt vedrørende de tre ovennævnte større usædvanlige posteringer på Nem-/afkastkontoen.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om:
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren repræsenteret af P1 har blandt andet anført, at banken har misforvaltet det økonomiske værgemål for A og henviser i den forbindelse til den omfattende korrespondance, som han har haft med banken og klagepunkterne heri, herunder en e-mail af 13. oktober 2024 til bankens direktion, hvor har han sammenfattet sin klage i 10 klagetemaer.
Han har indgivet en klage over forvaltningsbanken til Familieretshuset. I et brev af 23. januar 2025 fra Familieretshuset har han fået oplyst, at Familieretshuset ikke har tilsyn med forvaltningsafdelingerne.
Det er en overraskende oplysning. Af Familieretshusets egen vejledning fremgår: ”Når du er udpeget som værge vedrørende alle økonomiske forhold for en anden person, er du forpligtet til at aflægge årligt regnskab over indtægter og udgifter på vegne af personen, du er værge for. Du skal føre regnskab over, hvordan du administrerer indtægterne for den person, der er iværksat værgemål for. Regnskabet skal indsendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer formuen. Bestyres formuen ikke i en forvaltningsafdeling, skal regnskabet sendes til Familieretshuset.”
Det fremgår således, at Familieretshusets vejledning ikke er blevet efterlevet hverken af værgen eller af forvaltningsbanken. Det betyder, at han som bobestyrer ikke har mulighed for via et formelt årligt regnskab at få indsigt i den faktiske udvikling i A’s økonomi under værgemålet. Hvis ikke enten værgen eller forvaltningsbanken er ansvarlig for at føre kontrol med den løbende forvaltning af A’s indtægter og udgifter, bliver formålet med værgemålet undergravet. Det er uklart, hvordan ansvaret for forvaltning af indtægter, udgifter (herunder væsentlige enkeltudbetalinger), gældsstiftelse og den samlede effekt heraf på udviklingen i formuen kan skilles ad med risiko for retstab til følge.
Han har kommunikeret med banken og modtaget oplysninger om A’s økonomi. Disse oplysninger har ført til spørgsmål om bankens varetagelse af sit ansvar som forvaltningsbank. Bankens svar har været undvigende, utilstrækkelige og uklare. På trods af en uproblematisk modtagelse af konkrete oplysninger (bankudskrifter og enkeltoplysninger) afviser banken at oplyse om tilsvarende centrale økonomiske oplysninger.
Det betyder, at han ikke kan oplyse tilsynsmyndigheden, Familieretshuset om oplysninger, som er nødvendige for, at Familieretshuset på et fuldt oplyst grundlag kan vurdere, om banken har efterlevet Familieretshusets krav til korrekt forvaltning.
Sagsbehandlingen har afdækket en utilfredsstillende usikkerhed om ansvarsfordelingen mellem den beskikkede værge og forvaltningsbanken om administrationen af A’s økonomi, herunder oplysningspligten til Familieretshuset.
Hans kritik af forvaltningsbanken har også udmøntet sig i et økonomisk krav på vegne af boet på 50.748 kr.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har overholdt reglerne i værgemålsloven og bekendtgørelse om værgemål i forvaltningen af kundens midler.
Banken har stillet de oplysninger, som klageren havde krav på, til rådighed for klageren.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren i sagen er de privatskiftende arvinger i boet efter nu afdøde A, som var kunde i Handelsbanken (nu Jyske Bank). De privatskiftende arvinger er repræsenteret af en af arvingerne, P1, der har fået skiftefuldmagt fra de øvrige arvinger.
Ved en værgebeskikkelse af 24. juli 2018 blev A ved dom sat under værgemål, og advokat V1 blev beskikket som værge for A. Værgemålet omfattede alle økonomiske forhold i henhold til værgemålslovens § 5.
Da A var under værgemål, var hans engagement placeret i bankens forvaltningsafdeling. Forvaltningsengagementet blev placeret i forvaltningsafdelingen den 31. juli 2018.
Da Jyske Bank overtog Handelsbanken i november 2023, fortsatte A’s engagement uændret i banken.
I perioden fra den 31. juli 2018 til A afgik ved døden den 1. februar 2024 havde A tre konti i banken: Kapitalkonto -918, hvor A’s formue var placeret, Nem-/afkastkonto -300, der var betalingskonto og NemKonto og fra den 6. juni 2023 en lommepengekonto -274, som A havde et hævekort med dækningskontrol til.
Banken har fremlagt posteringsoversigter fra såvel Handelsbanken som Jyske Bank for klagerens tre konti fra deres oprettelse til den 6. juni 2024.
Banken har oplyst, at A’s værge havde adgang til at se A’s konti via netbank i hele perioden. Værgen kunne ikke disponere over indeståendet på kontiene.
Banken har endvidere oplyst, at forvaltningsafdelingen administrerede kontiene i form af håndtering af faste udgifter, herunder husleje, forbrug med mere.
Alle indtægter blev sat ind på A’s NemKonto i forvaltningsafdelingen, og alle faste udgifter blev trukket fra denne konto. Forvaltningsafdelingen udbetalte og bogførte regninger m.m. på foranledning af værgen mod behørig dokumentation.
Når der var udgifter til fodterapeut, frisør og lignende, sendte værgen regningen til forvaltningsafdelingen, der betalte efter at have kontrolleret, at regningen omhandlede A og var en sædvanlig disposition.
Når der var tale om større usædvanlige udgifter, indhentede værgen godkendelse fra Familieretshuset og godkendelsen blev medsendt anmodningen om betaling af udgiften.
Banken har oplyst, at der i perioden fra Nem/afkastkontoens oprettelse til den 6. juni 2024 var tre posteringer på kontoen af større usædvanlige udgifter og har under sa-gens forberedelse i Ankenævnet fremlagt bilag vedrørende disse posteringer. Der var tale om en faktura på 20.259,99 kr. betalt den 28. februar 2020 til værgen V1 for løbende honorar m.m., der var godkendt af Familiehuset. Der var endvidere tale om en faktura på 25.002 kr. til køb af en markise betalt den 13. december 2021, der var godkendt af Familieretshuset (beløbet var blevet overført fra kapitalkontoen til Nem-Kontoen). Endelig var der tale om betaling for et korttidsophold for A for forplejning, mad mv. for perioden fra maj til august 2022 til kommunen på 12.848,72 kr. betalt den 10. oktober 2022, som værgen bad banken betale.
Ankenævnet lægger til grund, at nogle af de ovennævnte bilag først er fremlagt under sagens forberedelse i Ankenævnet, og klageren får derfor klagegebyret tilbage.
Ankenævnet finder, at banken har identificeret større usædvanlige udgifter i perioden fra oprettelsen af NemKonto -300 til den 6. juni 2024 og dermed opfyldt klagepunkt 5.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser ved at fortage større usædvanlige udbetalinger uden godkendelse, og Ankenævnet finder således ikke, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Endvidere påtager Ankenævnet sig ikke at foretage ikke en revisionsmæssig gennemgang af A’s engagement i forvaltningsafdelingen. Klageren får herefter ikke medhold i klagepunkterne 3 og 4.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Som følge heraf afviser Ankenævnet klagepunkterne 1 og 2, der angår en generel retlig vurdering af forvaltningsafdelingens ansvar og pligter og ansvarsfordelingen mellem forvaltningsafdelingen og værgen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagepunkterne 1 og 2, det vil sige spørgsmålet om banken har opfyldt sine pligter som forvaltningsafdeling i henhold til Familieretshusets vejledning, herunder om regnskaber og store udbetalinger, og spørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem forvaltningsafdelingen og værgen.
Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.