Indsigelse mod rådgivning om placering af frie midler i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod serie 1, 2013) i forhold til ”almindelige obligationer”.

Sagsnummer:494/2008
Dato:25-06-2009
Ankenævn:Peter Blok, Carsten Holdum, Peter Stig Hansen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Indsigelse mod rådgivning om placering af frie midler i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (2 % Kalvebod serie 1, 2013) i forhold til ”almindelige obligationer”.
Indklagede:Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved placering af frie midler i 2 % Kalvebod serie 1, 2013.

Sagens omstændigheder.

I 2005 blev klageren kunde i Sparekassen Kronjylland. Engagement bestod bl.a. af et åbent værdipapirdepot.

Den 24. juni 2005 blev der afholdt et møde om klagerens investeringer. I forlængelse af mødet underskrev klageren en investeringsaftale med sparekassen og et dokument vedrørende sin investeringsprofil. Investeringshorisonten var længere end fem år og risikovilligheden moderat til større. Sparekassen fandt klageren egnet til investering i investeringsbeviser og danske børsnoterede aktier og obligationer. Der blev aftalt en fordeling på 0-20 % aktier, 0-80 % obligationer og 0-100 % investeringsbeviser.

Den 22. november 2005 gennemførte sparekassen klagerens køb af nominelt 710.000 kr. 2 % Kalvebod serie 1, 2013 til kurs 92,19, svarende til en kursværdi på ca. 655.000 kr. Sparekassen har anført, at investering i Kalvebod var blevet diskuteret på investeringsmødet den 24. juni 2005. Klageren fik oplyst, at der var tale om en obligation, der er udstedt af Nykredit med sikkerhed i en portefølje af ansvarlig lånekapital i 13 danske pengeinstitutter. Klageren har anført, at sparekassen anbefalede Kalvebod obligationerne, som hun opfattede som almindelige obligationer udstedt af Nykredit.

Ifølge en beholdningsoversigt pr. den 31. december 2005 havde depotet en værdi på ca. 5 mio. kr. fordelt med ca. 1,9 mio. kr. i "REALKREDITOBLIGATIONER", ca. 650.000 kr. i "OBLIGATIONER VARIABEL" (Kalvebod 2013), ca. 350.000 kr. i "AKTIER" og ca. 2,1 mio. kr. i "INVESTERINGSFORENINGER" omfattende såvel aktie- som obligationsbaserede investeringsbeviser.

Den 23. januar 2008 blev der afholdt et investeringsmøde, hvor klageren underskrev bl.a. en ny investeringsaftale med sparekassen. Værdien af depotet udgjorde i alt ca. 5,1 mio. kr. med stort set uændret fordeling. Et af sparekassen udarbejdet diagram viste en fordeling med 79 % i obligationer og 21 % i aktier. Obligationsdelen omfattede realkreditobligationer, obligationsbaserede investeringsbeviser og Kalvebod 2013. Aktiedelen omfattede enkeltaktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Sparekassen fandt klageren egnet til investering i investeringsbeviser og danske børsnoterede aktier og obligationer. Klageren var "godkendt" til produkterne aktier, obligationer og investeringsbeviser. På grundlag af klagerens besvarelse i et spørgeskema vurderede sparekassen klagerens risikoprofil til "mellem" svarende til en fordeling med maksimalt 50 % i aktier. Klageren valgte imidlertid "at investere ca. 20 % i aktier og ca. 80 % i obligationer, hvilket er lav risiko". Investeringshorisonten var 7-10 år. Om lav risiko fremgår i øvrigt bl.a.:

"Det har højeste prioritet, at der kun er er små kursudsving og at afkastet er stabilt. Enkelte investeringer kan være beskedne og foretaget ud fra andre hensigter end direkte afkast og risiko.

Hovedparten af investeringerne skal ske i obligationer. Investeringshorisonten er afgørende for hvor stor rente- og kreditrisiko må være. Ved kort investeringshorisont skal rente- og kreditrisikoen være lav, ved længere løbetider kan rente- og kreditrisikoen være højere. En mindre del af investeringerne kan foregå i aktier, hvor der tilstræbes en behørig spredning. Investeringerne skal fortrinsvis ske i DKK eller EUR. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. Ved længere investeringshorisonter kan der også indgå strukturerede obligationer med begrænset risiko."

I august/september 2008 orienterede sparekassen klageren om, at den nominelle værdi af Kalvebod obligationerne ville blive nedskrevet med 11,8 %. Baggrunden var Nationalbankens overtagelse af Roskilde Bank, der med en andel på 11,8 % var et af de hæftende pengeinstitutter bag Kalvebod obligationerne. Sparekassen har oplyst, at klageren blev kontaktet telefonisk om nedskrivningen og under samtalen bekræftede, at dette var risikoen, når man investerer. Klageren har anført, at hun blev kontaktet i sin arbejdstid, og at hendes umiddelbare udtalelse ikke kunne opfattes som en accept af noget som helst fra hendes side.

Klageren har under sagen fremlagt et papir udarbejdet af Nykredit Markets vedrørende Kalvebod og Roskilde Bank. Heraf fremgår bl.a.:

"Kalvebod Serie I og II

Kalvebod-udstedelserne er strukturerede pengeinstitutobligationer udstedt af Kalvebod Plc, hvor de underliggende aktiver er kapitalbeviser i danske regionale og lokale pengeinstitutter. Roskilde Banks kapitalbeviser indgår i Kalvebod Serie I og II."

Sparekassen har under sagen fremlagt en udskrift fra Finansrådet hjemmeside vedrørende strukturerede produkter. Heraf fremgår bl.a.:

"Strukturerede obligationer

Ved en struktureret obligation forstås et gældsinstrument, der adskiller sig fra andre obligationer ved, at afkastet (rente/kuponbetalinger og/eller indfrielseskurs) afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver (optionselementet)."

Parternes påstande.

Den 26. november 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal overtage Kalvebod obligationerne til dagskursen pr. den 23. januar 2008.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at klagen ikke vedrører anskaffelsen af Kalvebod obligationerne i 2005, men sparekassens mangelfulde rådgivning på investeringsmødet den 23. januar 2008.

Hun var af den opfattelse, at Kalvebod obligationerne svarede til andre almindelige obligationer udstedt af Nykredit. Først i forbindelse med nedskrivningen i efteråret 2008 blev hun klar over, at der var tale om strukturerede obligationer, som risikomæssigt måtte sidestilles med bankaktier. Hun husker dog ikke, hvad der er blevet sagt forud for købet i 2005, og hun kan derfor ikke bestride, at hun er blevet orienteret om, at der var tale om obligationer med sikkerhed i ansvarlig lånekapital i en række pengeinstitutter.

Investeringen i Kalvebod obligationerne var væsentligt større end hendes aktieinvesteringer, som hun bevidst spredte af risikohensyn. Dette forhold understøtter, at det var hendes opfattelse, at Kalvebod obligationerne var almindelige obligationer. I sparekassens diagrammer indgik Kalvebod obligationerne i obligationsdelen. Ifølge investeringsaftalen af 23. januar 2008 var hun godkendt til investering i aktier, obligationer, og investeringsforeningsbeviser men ikke i strukturerede produkter. Det fremgår klart, at hun valgte at investere ca. 20 % i aktier og ca. 80 % i obligationer, svarende til lav risiko. Kalvebod obligationerne, der af Nykredit selv betegnes som strukturerede obligationer, passede ikke til hendes investeringsprofil.

Sparekassen burde derfor på mødet den 23. januar 2008 have gjort hende opmærksom på, at den faktiske sammensætning af depotet ikke stemte overens med investeringsprofilen, idet Kalvebod obligationerne blev medregnet på linje med realkreditobligationer og investeringsforeningen Dannebrog. Sparekassen burde have gjort opmærksom på, at depotet indeholdt strukturerede obligationer. Sparekassen har således ikke opfyldt sin rådgivningsforpligtelse i medfør af bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Hvis hun var blev rådgivet korrekt, ville hun have solgt Kalvebod obligationerne med henblik på at få overensstemmelse mellem risikoprofilen og depotets faktiske indhold.

Det bestrides, at hun ved sparekassens uvarslede telefoniske henvendelse i efteråret 2008 skulle have accepteret investeringen.

Sparekassen Kronjylland har anført, at 2 % Kalvebod ikke er en struktureret obligation, idet den ikke er afhængig af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver, jf. Finansrådets definition af strukturerede produkter. Det bestrides, at Kalvebod obligationerne som anført af klageren stort set svarer til bankaktier. 2 % Kalvebod er en obligation, hvor der er fast rente og fast indfrielseskurs, ligesom realkreditobligationer.

Ifølge investeringsprofilerne var klageren godkendt til investering i aktier, obligationer og investeringsforeninger. I alle årene fra 2005 modtog klageren løbende depotoversigter og grafiske opstillinger over depotsammensætningen, hvilket på intet tidspunkt har givet klageren anledning til at komme indsigelser.

Ved købet af Kalvebod obligationerne i 2005 opnåede klageren en højere effektiv rente end på alternative obligationsinvesteringer. På daværende tidspunkt var der ingen, der forventede, at de 13 danske pengeinstitutter, der stod bag Kalvebod, kunne komme i vanskeligheder.

Investeringen udgjorde kun en mindre del af klagerens samlede portefølje.

Klageren blev rådgivet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (MIFID) underskrev klageren en aftale med sparekassen om handel med finansielle instrumenter, en investeringsaftale og en risikoprofil. På mødet den 23. januar 2008 blev indholdet af depotet gennemgået, og klageren bekræftede, at hun fastholdt fordelingen i depotet. Med den faktiske sammensætning af depotet blev klagerens investeringsprofil overholdt. Der var en fornuftig spredning i depotet.

Da klageren blev kontaktet om nedskrivningen, bekræftede hun, at det er risikoen, når man investerer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for uafklaret, om Sparekassen Kronjylland ved sin rådgivning af klageren forud for dennes køb af Kalvebod obligationerne i 2005 på fyldestgørende måde oplyste om den risikomæssige forskel mellem disse obligationer og realkreditobligationer.

I beholdningsoversigterne for depotet fremgår Kalvebod obligationerne i en særlig kategori adskilt fra realkreditobligationer, mens de i sparekassens diagrammer rubriceres som obligationer sammen med realkreditobligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.