Krav om erstatning for tab som følge af omlægning af investering i realkreditobligationer til obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (ScandiNotes Senior 2012 samt Kalvebod 2013 og 2014).

Sagsnummer:1080/2009
Dato:08-09-2010
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Krav om erstatning for tab som følge af omlægning af investering i realkreditobligationer til obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital (ScandiNotes Senior 2012 samt Kalvebod 2013 og 2014).
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab som følge af omlægning af investering i realkreditobligationer til ScandiNotes Senior og Kalvebod obligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1930, er kunde i Amagerbanken, hvor han har et frit værdipapirdepot.

Ved udgangen af 2003 havde værdipapirerne i depotet en værdi på ca. 6,4 mio. kr. fordelt med ca. 400.000 kr. i aktier og ca. 6 mio. kr. i obligationer, hvoraf hovedparten var danske realkredit- eller skibskreditobligationer.

I november 2004 henvendte klageren sig til banken med forespørgsel om mulighed for et højere afkast. Banken anbefalede Kalvebod og ScandiNotes obligationer, der er virksomhedsobligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital.

Ved udgangen af 2004 og 2005 bestod ca. 1/3 af klagerens obligationsbeholdning af ScandiNotes (Senior) obligationer.

Ved udgangen af 2006 havde depotet en værdi på knap 8 mio. kr. fordelt med ca. 1,5 mio. kr. i aktier og ca. 6,5 mio. kr. i obligationer, hvoraf ca. 4,7 mio. kr. var ScandiNotes (Senior, Mezzanine og Junior) og Kalvebod obligationer. Depotet indeholdt ingen realkreditobligationer eller skibskreditobligationer.

Ved udgangen af 2007 var fordelingen af investeringerne stort set uændret.

På baggrund af Roskilde Banks situation i efteråret 2008 blev en obligationspost i depotet på nominelt 1.920.000 kr. Kalvebod Plc S1 2013 nedskrevet med 11,7 %, idet nominelt 225.882,35 kr. blev udtrukket til kurs 0.

Ved udgangen af 2008 havde depotet en værdi på ca. 5 mio. kr. fordelt med ca. 1 mio. kr. i aktier og ca. 4 mio. kr. i obligationer, hvoraf 3 mio. kr. var Kalvebod og ScandiNotes (Senior og Mezzanine) obligationer. En beholdningsoversigt pr. den 30. december 2008 viser et kurstab i forhold til anskaffelseskurserne på i alt ca. 1.240.000 kr. Værdien af to poster Kalvebod obligationer var faldet med henholdsvis ca. 24 og 12 kurspoint (ca. 407.000 kr. og 131.000 kr.). Værdien af ScandiNotes Senior og Mezzanine obligationerne var faldet med henholdsvis ca. 37 og 33 kurspoint (ca. 370.000 kr. og 332.000 kr.).

I foråret 2009 rejste klageren krav om erstatning for tabet på Kalvebod og ScandiNotes obligationerne.

Banken tilbagekøbte pr. kulance klagerens beholdning af nominelt 1 mio. kr. 2 % ScandiNotes IIIMezzanine 2015 til anskaffelseskursen.

I september 2009 afslog banken en anmodning fra klageren om at tilbagekøbe de resterende obligationer, som var følgende:

Papirnavn

Værdi ved anskaffelse

Værdi pr. den 30. september 2009

Tab (urealiseret)

2 % Kalvebod Plc S1 2013

1.559.276 kr.

1.261.569 kr.

297.707 kr.

2 % Kalvebod Plc S3 2014

976.702 kr.

721.166 kr.

255.536 kr.

3 % ScandiNotesIISenior 2012

969.952 kr.

789.869 kr.

180.083 kr.

I alt

3.505.930 kr.

2.772.604 kr.

733.326 kr.

Parternes påstande.

Den 12. oktober 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken skal tilbagekøbe hans ScandiNotes og Kalvebod obligationer til anskaffelseskursen og yde en kompensation for udtrækningen af Kalvebod obligationerne den 12. november 2008.

Amagerbanken har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Amagerbanken som følge af fejlagtig/mangelfuld rådgivning bør erstatte hans tab på Kalvebod og ScandiNotes obligationerne.

Banken anbefalede omlægningen af realkreditobligationerne til ScandiNotes og Kalvebod obligationer, hvorved han blev påført en utilsigtet og uacceptabel risiko for tab på værdipapirporteføljen. Det bestrides, at han som anført af banken skulle have accepteret en større risiko. Hvis han havde kendt risikoen ved ScandiNotes og Kalvebod obligationerne, ville han aldrig have accepteret købene af disse papirer.

Investeringerne stemte hverken med hans alder, hans behov for et sikkert pensionsafkast eller hans hidtidige risikoprofil. Han er afhængig af en stabil og sikker økonomi.

Købene af Kalvebod og ScandiNotes obligationerne skete i tillid til bankens rådgivning, der ikke gav ham anledning til at tro andet, end at der var tale om almindelige sikre obligationer, som ifølge rådgiveren var de eneste obligationer, som kunne give et positivt (om end ikke stort) afkast. Obligationerne kunne forventes indfriet førtidigt, hvilket var forklaringen på det forventelige lidt højere afkast. Banken foreviste ikke noget skriftligt materiale om obligationerne. Han blev ikke informeret om, at der var tale om papirer med en væsentlig anderledes risikoprofil end almindelige obligationer.

Den pågældende rådgiver har bekræftet, at man betragtede risikoen ved obliga­tionerne som ren teoretisk.

Det bestrides, at han tidligere skulle have investeret i obligationer svarende til ScandiNotes og Kalvebod obligationerne.

Banken bør tilbagekøbe hans resterende beholdning af Kalvebod og ScandiNotes obligationer og yde en kompensation for udtrækningen af Kalvebod obligationerne den 12. november 2008 på baggrund af Roskilde Banks situation.

Banken har tilsyneladende en meget tydelig erindring om rådgivningen, som imidlertid er udokumenteret.

Amagerbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet bør afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, idet en afklaring af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at investeringerne blev valgt under hensyn til klagerens ønske om at modtage et højere afkast. Klageren blev informeret om, at den højere effektive forrentning i forhold til stats- og realkreditobligationer blev modsvaret af en større risiko. Medarbejderen, der rådgav klageren, erindrer tydeligt, at klageren spurgte indgående til karakteristika ved ScandiNotes og Kalvebod obligationerne. Klageren blev udtrykkeligt informeret herom, herunder at obligationerne var udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital, og at risikoen for klageren var, at han i tilfælde af et pengeinstituts konkurs kunne miste den procentdel af lånekapitalen, som det pågældende pengeinstitut havde udstedt.

Klageren havde i en årrække investeret i diverse værdipapirer og kendte risikoen herved.

For så vidt angår 3 % ScandiNotes II2012, der er udstedt i to trancher – junior og senior – blev klageren informeret om, at et eventuelt tab først bæres af junior tranchen og dernæst senior tranchen. Trancheopdelingen medvirkede således til en forøgelse af sikkerheden for ScandiNotes Senior obligationerne.

Banken vurderede, at der set i forhold til klagerens samlede investeringsportefølje var en tilfredsstillende risikospredning ved klagerens investeringer i de i sagen omhandlede papirer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas – udtaler:

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet må det anses for uafklaret, om Amagerbanken ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes omlægning af navnlig realkreditobligationer til virksomhedsobligationer Kalvebod og ScandiNotes i 2004 og de efterfølgende år på fyldestgørende måde oplyste om den risikomæssige forskel mellem disse obligationer og realkreditobligationer.

På denne baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en beviseførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at sagen afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Søren Geckler og Carsten Holdum – udtaler:

Vi lægger til grund, at klagerens risikovillighed var lav, hvilket stemmer overens med klagers alder, at klager er pensioneret og den hidtidige placering med mere end 90% i stats- og realkreditobligationer. Investering i erhvervsobligationer sker på Amagerbankens opfordring, og rådgivning herom gives telefonisk. Derudover har banken ikke har været i stand til at dokumentere den faktisk ydede rådgivning, herunder særligt at Amagerbanken påtager sig en dobbeltrolle ved at rådgive kunden til at låne penge til banken selv, eftersom Amagerbanken er låntager bag disse obligationer, samt at bankerne bag disse obligationer hæfter pro rata og ikke solidarisk som man som kunde umiddelmart måtte forvente, hvorved en kunde lider tab på obligationen hvis blot en enkelt bank ikke kan betale. Desuden lægges vægt på, at der alene forefindes et prospekt på engelsk, der direkte angiver kun at henvende sig til professionelle investorer, hvilket understøttes af, at der ikke er udarbejdet noget forenklet prospekt til detailkunder. Under disse omstændigheder finder vi, at Amagerbanken ved at råde klageren til udelukkende at investere sine penge i erhvervsobligationer har pådraget sig et ansvar, herunder at der burde være rådet til risikospredning. Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge således at Amagerbanken tilpligtes at tilbageføre købet såfremt klager fremsætter anmodning herom inden 8 uger.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.