Krav om dokumentation for restgæld på kassekredit efter oplysning fra pengeinstituttet om, at det har overdraget en del af fordringen til tredjemand.

Sagsnummer:35/2017
Dato:05-12-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler
Klageemne:Udlån - øvrige spørgsmål
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om dokumentation for restgæld på kassekredit efter oplysning fra pengeinstituttet om, at det har overdraget en del af fordringen til tredjemand.
Indklagede:Folkesparekassen
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om dokumentation for restgælden på en kassekredit efter oplysning fra pengeinstituttet om, at det har overdraget en del af fordringen til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Den 10. januar 2012 underskrev klageren en kreditkontrakt med Folkesparekassen om en ”kassekredit mix rente Ejendomsudlejning” med en kreditramme på 1 mio. kr., ”som er en ændring af bestående kredit.” Til sikkerhed for kreditten havde sparekassen kaution fra klagerens ægtefælle og pant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. med pant i parrets bopælsejendom.

Sparekassen har anført, at kreditten var en erhvervskassekredit. Klageren har anført, at kreditten oprindelig blev anvendt til et andelsboligprojekt, hvor der var nogle usolgte andelsboliger, som hun udlejede i en periode. Den sidste andelsbolig blev solgt i 2007, og kreditten blev herefter alene anvendt privat.

Den 22. september 2016 gik klageren konkurs.

Ved et brev af 28. september 2016 til konkursboets kurator anmeldte sparekassen et tilgodehavende på 1.034.758,36 kr. i henhold til kreditten.

Sparekassen har oplyst, at den den 8. november 2016 modtog meddelelse fra kurator om, at ejendommen var begæret på tvangsauktion.

Konkursboet solgte ejendommen til tredjemand (herefter Køber). Skødet blev tinglyst den 10. januar 2017 og overtagelsesdagen var den 1. januar 2017. Sparekassen har fremlagt én side af købsaftalen. Heraf fremgik blandt andet:

”…

5.4 Ejerpantebreve tinglyst på Ejendommene transporteres til Køber i det omfang underpanthaverne kan godkende dette. …

5.5 Købers advokat indhenter underpanthavernes godkendelse af transporterne, …

…”

Sparekassen har oplyst, at den godkendte handelsvilkårene over for kurator, og at sparekassens underpant i ejerpantebrevet på 500.000 kr. i ejendommen blev aflyst.

Den 17. november 2016 blev der indsat 200.000 kr. på kreditten med posteringsteksten ”Indgået salg af fordring”.

Ved en e-mail af 10. januar 2017 sendte sparekassen skylderklæringer til underskrift hos klageren og ægtefællen. I e-mailen anførte sparekassen blandt andet:

”…

I fortsættelse af tidligere korrespondance kan oplyses, at sparekassen i forbindelse med salg af [bopælsejendommen] har besluttet at overdrage en andel på kr. 200.000 kr. af fordringen på opr. kr. 1.000.000 i henhold til kassekreditkontrakt, optaget af [klageren] og med selvskyldnerkaution fra [ægtefællen], til [Køber].

På den baggrund er fordringen nu nedskrevet med kr. 200.000 til at udgøre kr. 834.758,36 pr. konkursdatoen.

…”

De 834.758,36 kr. blev i skylderklæringen opgjort med udgangspunkt i betalingsforpligtelsen på 1.034.758,36 kr. i henhold til kassekreditkontrakten pr. konkursdagen med fradrag af ”indgået salgssum ved delsalg af fordring st. kr. 200.000 til [Køber] vedrørende dennes køb af [bopælsejendommen]”.

Ved en e-mail af 16. januar 2017 spurgte sparekassen om en e-mail, som klageren og ægtefællen havde sendt skulle forstås således, at de ikke ønskede at tiltræde de fremsendte skylderklæringer.

Ved en e-mail af 27. januar 2017 svarede ægtefællen:

”Som jeg tidligere har skrevet er vi ikke afvisende overfor at tiltræde dokumenterne, men jeg mangler din tilbagevenden omkring ejerpantet.”

Ved en e-mail samme dag til klageren og ægtefællen anførte sparekassen:

”…

På grund af bankfortrolighed har vi ikke mulighed for at videregive kopi af dokumenter og korrespondance vedrørende delsalg af fordringen. Sparekassens underpant vil i forbindelse med handelens færdigekspedition blive aflyst af tingbogen.

Retsstillingen for [klageren] er fortsat helt uforandret, dog nu med 2 kreditorer.

…”

Ved en e-mail ligeledes samme dag til sparekassen stillede ægtefællen spørgsmål ved ”bankfortrolighed overfor en køber af ejerpantet”, og ægtefællen anførte, at retten under en retssag ville blive pålægge sparekassen at ”fremlægge dokumenterne som dokumentation for kravet”. Ved en e-mail den 1. februar 2017 svarede sparekassen blandt andet:

”…

Som tidligere nævnt iagttager vi bankfortrolighed omkring sparekassens disponeringer. Endvidere er der aftalt fortrolighed med køberen, hvorfor vi fastholder dette.

…”  

Den 7. februar 2017 indgav klageren en klage over Folkesparekassen til Ankenævnet.

Sparekassen har fremlagt en udskrift af 25. april 2017 fra Erhvervsstyrelsen. Heraf fremgik, at klageren aktuelt var ejer af ét selskab under konkurs og bestyrelsesmedlem i to andre selskaber. Vedrørende ophørte relationer fremgik blandt andet en personligt ejet udlejningsvirksomhed, hvor klageren i juni 2007 var fratrådt som ”Fuldt ansvarlig deltager”.

Sparekassen har endvidere fremlagt kontoudskrifter for kreditten for perioden 8. januar 2007 - 3. januar 2017.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Folkesparekassen skal udlevere en kopi af overdragelsen af fordringen og vilkårene herfor.

Folkesparekassen har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ifølge sparekassen nu hæfter over for to kreditorer. Sparekassen bør derfor oplyse om omstændighederne omkring overdragelsen, herunder om det er sparekassens underpant i ejerpantebrevet, der er solgt eller om sparekassen har modtaget kr. 200.000 fra Køber for at tiltræde handlen som ufyldestgjort panthaver. Hun ønsker således dokumentation for mellemværendet med sparekassen. Hvis sparekassen har foranlediget kreditorskifte for kr. 200.000, vil hun også gerne have dokumentation for dette. Sparekassen har uberettiget afvist at give oplysninger omkring forholdet med begrundelse i bankfortrolighed og aftalt fortrolighed med Køber.

Klagen bør ikke afvises. Sparekassen har rejst et krav på 834.758,36 kr. og har samtidig erkendt at have solgt en del af kravet, men ønsker ikke at dokumentere dette salg eller hvordan det er sket. Klagen vedrører derfor en formueretlig tvist.

Klagen vedrører ikke erhvervsmæssige forhold. Kreditten er ydet til hende personligt, og hun har de seneste mange år ikke drevet virksomhed i eget navn.

Som professionel måtte sparekassen vide, at det ville blive nødvendigt at dokumentere aftalen om salget af fordringen og underpantet over for hende som debitor.

Det kan ikke udelukkes, at salget er foregået på en sådan måde, at hele fordringen er fortabt eller overgået til Køber. Den manglende dokumentation har gjort hende mistænksom.

Det er sparekassens eget ansvar, hvis den med Køber har indgået en aftale, som er til hinder for at opfylde sparekassens dokumentationspligt over for hende.

Det er sparekassen, der har indgået en aftale med Køber, og det er sparekassen, der er forpligtet til at dokumentere sit krav mod hende.

Det er uklart, om sparekassen har overdraget 200.000 kr. af pantet eller mere, og om sparekassen har frigjort pantet fra fordringen, og i så fald i hvilket omfang. Hvis sparekassen har solgt 500.000 kr. af fordringen, svarende til ejerpantebrevets hovedstol, for 200.000 kr. er det Køber og ikke sparekassen, der har retten til at kræve 500.000 kr.

Køber har over for hende oplyst, at han af sin advokat var blevet rådet til ikke at give oplysninger vedrørende handelen.

Det er ikke tilfredsstillende sikkerhed for hende, at sparekassen var af den opfattelse, at hendes gældsbyrde er uforandret. Hun har ikke tillid til at sparekassen kunne overskue konsekvenserne af overdragelsen.

Ved overdragelsen har sparekassen tilsidesat sin pligt til fortrolighed i forhold til hende som kunde.

I en konkurssituation er det ikke normalt at kræve underskrift på et skylddokument, idet boets anerkendelse af kravet er tilstrækkeligt til at afbryde forældelsen, jf. forældelseslovens § 17.

Folkesparekassen har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et dokumentationskrav og ikke en formueretlig tvist, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Sparekassen kan ikke opfylde klagen på grund af bankhemmeligheden samt indgået fortrolighedsaftale med køberen af fordringen, og sparekassen er ikke rette vedkommende omkring spørgsmål vedrørende disponeringer over ejerpantebrevet. Klagen må anses for unødvendig, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 3.

Klagen bør endvidere afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3, idet kundeforholdet må betragtes som et erhvervskundeforhold, der falder uden for Ankenævnets kompetence. Kreditten var en erhvervskredit og i hvert fald en del af posteringerne på kreditten havde erhvervsmæssig karakter. Klageren har helt frem til konkursen været ejer, direktør, bestyrelsesmedlem eller formand i flere selskaber.

Sagens klagepunkter bør ud fra en samlet vurdering omkring Ankenævnets kompetencer i henhold til §§ 2, 5 og 6 til at afvise sager kunne føre til afvisning. 

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at den umuligt kan opfylde klagens indhold. Klageren må henvende sig til henholdsvis Køber samt kurator for at få de ønskede oplysninger.

Den solgte fordring udgjorde 200.000 kr. af den oprindelige fordring på 1 mio. kr., og salget skete til kurs 100.

Overdragelsen skete med henblik på at begrænse sparekassens tab mest muligt i forbindelse med klagerens konkurs, idet klageren og hendes ægtefælle flere gange har oplyst, at de intet ejer og intet kan afvikle på gælden.

I forbindelse med kurators realisation af ejendommen fik sparekassen en henvendelse fra Køber med forespørgsel om, hvorvidt sparekassen var interesseret i at overdrage sparekassens fordring med tilhørende underpanterettigheder.

Sparekassen indgik aftale med Køber og har efterfølgende meddelt klageren, at der er indbetalt 200.000 kr., hvilket beløb er indsat på kassekreditten.

Køber har mulighed for at inddrive fordringen personligt hos klageren. Køber havde imidlertid alene interesse i at købe ejendommen og ikke fordringen. Sparekassen havde ikke noget kundeforhold til Køber. Der var ikke tale om overdragelse af en afskrevet fordring, men derimod tale om tabsbegrænsende foranstaltninger i forbindelse med realisation af en pantsat ejendom som følge af klagerens konkurs.

Sparekassen har indgået aftale om fortrolighed omkring aftalens indhold, hvilket sparekassen i forhold til Køber skal respektere, hvorfor sparekassen ikke har mulighed for at udlevere det materiale, som klageren ønsker.

Sparekassen har sendt nødvendige og relevante oplysninger til klageren, herunder fremsendt udkast til skylddokument med det reducerede gældsbeløb og redegjort for bankhemmeligheden samt fortrolighedsaftalen.

Ifølge almindelige obligationsretlige grundsætninger gælder der fri overførlighed for en kreditor uden krav om forudgående samtykke fra debitor eller anden form for involvering.

Klagerens gældsbyrde er uforandret.

Sparekassens krav er dokumenteret via fremsendte kontoudtog og udkast til skylddokument, hvorved den oprindelige gældsforpligtelse er nedskrevet med kontant 200.000 kr., svarende til købesummen for fordringen.

Sparekassen blev bistået af advokat i forbindelse med sagens håndtering, og sparekassen har overholdt regler og retningslinjer. Sparekassen har ikke udleveret fortroligt kundemateriale om klageren til Køber.

Sparekassen ønsker at få tilvejebragt et eksigibelt fundament, hvilket spørgsmål ikke er reguleret i forældelsesloven. Sparekassen har af omkostningsmæssige årsager forsøgt denne løsning i forhold til klageren, men blev mødt med modkrav om til gengæld at skulle udlevere den omtvistede aftale.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører opgørelsen af Folkesparekassens tilgodehavende hos klageren i henhold til en erhvervskredit med et maksimum på 1 mio. kr., efter at sparekassen under klagerens konkurs solgte en del af sin fordring mod klageren i henhold til kreditten til en køber af klagerens faste ejendom og aflyste et ejerpantebrev på 500.000 kr. i ejendommen. Pantebrevet havde ligget til sikkerhed for kreditten. Fordringssalget indbragte 200.000 kr., som blev indsat på erhvervskreditkontoen.

Ankenævnet finder ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at den omhandlede kredit var ydet til klageren personligt, at klagerens erhvervsvirksomhed er ophørt, og at det spørgsmål, som klagen angår, ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Ankenævnet finder heller ikke, at sagen skal afvises af andre grunde. Det bemærkes herved, at en klage til Ankenævnet som udgangspunkt kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 5.

Sparekassen har ikke dokumenteret, at den solgte fordring ikke oversteg 200.000 kr., og klageren har derfor afslået at underskrive en skylderklæring på 834.758,36 kr., svarende til restgælden på kassekreditten pr. konkursdatoen med fradrag af de indbetalte 200.000 kr. Den manglende dokumentation var fra sparekassens side begrundet i reglerne om tavshedspligt og en aftale med Køber om fortrolighed. Det er uoplyst, om klageren fra Køber har modtaget meddelelse om overdragelsen, herunder om størrelsen af den af den fordring, som Køber har købt.

Ankenævnet bemærker, at klagerens samlede gæld ikke kan overstige det beløb, som følger af kreditaftalen.

Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge Folkesparekassen at udlevere en kopi af aftalen vedrørende overdragelsen af fordringen til køberen af klagerens faste ejendom.

Ankenævnet finder endvidere, at klageren ikke er forpligtet til at underskrive skylderklæringen på 834.758,36 kr.

Ankenævnet finder, at det er uklart, om banken ved overdragelsen af fordringen til Køber har tilsidesat sin tavshedspligt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 117, jf. Finanstilsynets afgørelse af 15. oktober 2003 som stadfæstet af Erhvervsankenævnet den 18. februar 2005 og Finanstilsynets afgørelse af 28. marts 2011. Ankenævnet finder, at dette spørgsmål efter sin karakter er uegnet til behandling i Ankenævnet, hvorfor denne del af sagen afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Folkesparekassen skal anerkende, at klageren ikke er forpligtet til at underskrive skylderklæringen på 834.758,36 kr.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.