| Sagsnummer: | 549/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbank overførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang. Klageren havde derudover MitID.
Den 28. september 2024 blev der via netbank foretaget følgende to kontooverførsler på i alt 49.900 kr. fra klagerens konto i banken til en anden konto i banken tilhørende en ukendt tredjemand samt til en konto i et andet pengeinstitut tilhørende en ukendt tredjemand:
|
Dato og tidspunkt |
Beløb |
Modtagerkonto |
|
28.09.2024 20:37:00 |
46.000,00 kr. |
-162 |
|
29.09.2024 21:41:00 |
3.900,00 kr. |
-152 |
Banken har oplyst, at kontooverførslerne blev gennemført ved, at klageren loggede på sin netbank i banken ved at indtaste sit brugernavn og adgangskode til MitID samt godkendelse med MitID. Det samme gjorde klageren, da han skulle gennemføre overførslerne, men som en ekstra sikkerhed i bankens netbank blev der ved en udvalgt overførsel sendt en SMS til klageren, til hvilken han skulle svare ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres.
Banken har fremlagt en SMS-log over SMS’er sendt til telefonnummer -586 for perioden 24. september 2024 til 14. oktober 2024, herefter fremgår, at der til telefonnummer -586 blev sendt en SMS med indholdet den 28. september 2024:
’’OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. I tvivl? Ring til os via din mobilbank-app eller på 70 33 11 01. Bekræft overførsel af 46.000,00 kr. til konto ... 289 162. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Venlig hilsen Nordea”
Det fremgår herudover, at der fra telefonnummer -586 blev modtaget en SMS den 28. september 2024 med indholdet: ”Ja”, hvorefter en SMS blev sendt til telefonnummer -586 med indholdet:
”Overførslen på 46.000,00 kr. gennemføres. Venlig hilsen Nordea”
Banken har fremlagt en udskrift over klagerens aktive identifikationsmidler, hvoraf klagerens aktive kodeviser -2161 fremgår. Banken har oplyst, at det var klagerens kodeviser, der blev anvendt til at anlægge og godkende transaktionerne.
Banken har oplyst, at kontooverførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han den 28. september 2024 blev ringet op af en dansktalende mand, der udgav sig for at være ansat ved politiet. Manden gav ham et journalnummer og afdelingens navn samt sit ansættelsesnummer. Manden oplyste, at Nets og bankens svindelafdeling havde bemærket, at der var blevet forsøgt svindel med hans konti, og at det var i gang, mens de talte sammen. For at forhindre "svindlerne" i at hæve penge på hans konto, bad manden ham om at overføre i alt 55.759 kr. til en konto i banken, til en konto i et andet pengeinstitut samt overføre et beløb via MobilePay. Overførslen til det andet pengeinstitut på 46.000 kr. skulle laves som en "straksoverførsel". Manden sagde, at der ville komme en advarsel frem, som han skulle ignorere, og at han bare skulle svare ”ja” til den sms'en, der blev sendt til hans mobiltelefon. Han gjorde, som manden bad ham om. Overførslen til banken på 3.900 kr. gik igennem uden advarsel, og det gjorde MobilePay-overførslen også. Manden bedyrede, at pengene ville stå på hans konto igen efter 12 timer. Manden kom med mange tekniske oplysninger om, hvilke systemer, som svindlerne brugte. Han talte med manden i fire timer, og manden vendte løbende tilbage og fortalte, hvad der blev gjort. Dagen efter blev han klar over, at han var blevet svindlet, og han anmeldte derfor sagen til politiet.
Ved tro- og loveerklæring af 29. september 2024 gjorde klageren indsigelse mod kontooverførslerne overfor banken. Det fremgår blandt andet af erklæringen, at klageren selv foretog kontooverførslerne.
Banken har oplyst, at det ikke er lykkedes banken at få nogle af pengene tilbage fra modtagende pengeinstitutter.
Parternes påstande
Den 1. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale 49.900 kr. til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han blev svindlet til at overføre pengene.
Han blev desværre fanget i svindlernes net. Det var en lang telefonsamtale med mange tekniske oplysninger.
Han handlede i god tro. Svindleren oplyste, at han kom fra politiet, og svindleren oplyste både afdeling, ansættelsesnummer og journalnummer hos politiet, og han virkede meget overbevisende.
Han er 82 år og meget autoritetstro. Derfor tror han på, at når folk udgiver sig for at være fra politiet, så er de fra politiet.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne alle er autoriserede overførsler.
Overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren oplyser for Ankenævnet og i tro- og loveerklæringen, at han selv anlagde og godkendte overførslerne, da han troede, at personen var ansat hos politiet og virkede overbevisende.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at klageren selv har foretaget overførslerne.
Herudover svarede klageren ”JA” til den SMS, som han modtog vedrørende overførslens gennemførelse.
Teksten i SMS´en var meget tydelig omkring, hvad den omhandlede og med klagerens ”JA”, godkendte han gennemførslen.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at overførslerne er autoriserede, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren de omhandlede transaktioner.
Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Det skal bemærkes, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da klageren har foretaget overførslerne via sin netbank.
Ved klagerens indsigelse til banken anvendte han bankens indsigelsesblanket for kortbetalinger, som anvendes, når man hverken kender til, har godkendt eller deltaget i betalingerne. Dette var imidlertid ikke korrekt, da klageren havde foretaget overførslerne i sin egen netbank, hvilket også fremgår af indsigelsesblanketten og klagerens egen sagsfremstilling.
På baggrund af ovenstående bør klageren ikke få medhold i sin klage.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang. Klageren havde derudover MitID.
Den 28. september 2024 blev der foretaget to kontooverførsler på i alt 49.900 kr. i klagerens netbank til en konto i banken og en konto i et andet pengeinstitut tilhørende en ukendt tredjemand.
Klageren har oplyst, at han den 28. september 2024 blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. Personen oplyste, at han var ved at blive svindlet, og at han derfor skulle forhindre svindlen ved at overføre i alt 55.759 kr. til en konto i banken, en konto i et andet pengeinstitut og via MobilePay. Han overførte herefter 4.900 kr. til en konto i banken og 46.000 kr. til en konto i et andet pengeinstitut samt foretog en overførsel via MobilePay.
Ved tro- og loveerklæring af 29. september 2024 gjorde klageren indsigelse mod kontooverførslerne og MobilePay-overførslen. Det fremgår blandt andet af erklæringen, at klageren selv foretog kontooverførslerne.
Banken har anført, at overførslerne blev godkendt med klagerens MitID.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Mette Lindekvist Højsgaard og Signe Vejen Hansen – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder vi, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 41.900 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.