Forudsætninger for kautionstilssagn.

Sagsnummer:205/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Kaution - hæftelse
Ledetekst:Forudsætninger for kautionstilssagn.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 29. november 1994 udtog indklagede stævning mod klageren ved Retten i Silkeborg med påstand om, at klageren tilpligtedes at betale 28.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Indklagede gjorde gældende, at kravet bestod i henhold til en af klageren underskrevet kautionserklæring dateret 23. november 1991.

Klageren nedlagde påstand om frifindelse.

I et retsmøde den 21. maj 1996 blev sagen henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Ved klageskema af 12. juli 1996 har klageren for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke skylder indklagede noget beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Det fremgår af sagen, at indklagede i november 1991 ydede en kunde (i det følgende kaldet debitor) et billån på 57.000 kr.

Der er under sagen fremlagt kopi af to enslydende gældsbreve vedrørende lånet. Det ene gældsbrev er påført debitors underskrift under rubrikken "Debitor og håndpantsætter". Navnet på debitors samlever B er anført med forskellig håndskrift i rubrikkerne vedrørende underskrift som debitor og som selvskyldnerkautionist. Underskrifterne er dateret 17. november 1991. Gældsbrevet er med håndskrift påført navnene på to vitterlighedsvidner. Det andet gældsbrev er alene påført debitors udaterede underskrift; på forsiden er med håndskrift anført "kopi til dig".

Ved skrivelse af 18. november 1991 tilbød debitor indklagede sikkerhed for lånet ved kaution fra tre navngivne personer, herunder klageren, i stedet for løsørepant.

Ifølge separat kautionserklæring underskrevet af klageren og dateret 23. november 1991 påtog klageren sig selvskyldnerkaution over for indklagede indtil et beløb af 28.500 kr. til sikkerhed for "opfyldelse af enhver forpligtelse, som [debitor] måtte have iflg. lån".

Klageren underskrev endvidere som vitterlighedsvidne på en tilsvarende kautionserklæring af samme dato underskrevet af en person M.

Debitor fremsendte de to kautionserklæringer til indklagede den 24. november 1991.

Det er oplyst, at der den 5. april 1993 blev indledt gældssaneringssag for debitor, men at gældssaneringssagen blev trukket tilbage den 7. juni 1993.

På grund af misligholdelse af lånet anmodede indklagede den 12. november 1993 en advokat om at indlede inkassosag mod debitor og kautionisterne.

I efteråret 1994 indgav debitor og B politianmeldelse mod indklagede for dokumentfalsk. Ved skrivelse af 26. januar 1995 fra politimesteren i Herning til debitor blev det meddelt, at man havde besluttet at indstille efterforskningen i sagen. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at en teknisk undersøgelse af det originale dokument sammenholdt med Deres genpart af dokumentet ikke har givet holdepunkter for at antage, at der er begået dokumentfalsk."

Klageren har anført, at hans underskrift på kautionserklæringen blev givet i forbindelse med udarbejdelsen af et lånedokument, som ikke blev anvendt som grundlag for lånet. Det lånedokument, der er gældende, er det, som kun debitor har underskrevet. Indklagede har stemplet det dokument, som også bærer B's navn og uberettiget anvendt dette som grundlag for lånet. Det korrekte lånedokument blev underskrevet af debitor efterfølgende, og han underskrev ikke en kautionserklæring i forbindelse hermed.

Indklagede har anført, at debitor i forbindelse med lånets etablering tilbød sikkerhed ved kaution fra tre navngivne personer, hvoraf klageren var den ene. Debitors samlever B underskrev som kautionist på selve lånedokumentet, mens klageren og M underskrev hver sin separate kautionserklæring. Man er ikke bekendt med, hvem der har anført B's navn i rubrikken vedrørende debitor, men det er ikke gjort gældende, at B hæfter som debitor på lånet. Efter debitors returnering af lånedokumentet og de to kautionserklæringer fremsendte man en gennemslagskopi af lånedokumentet til debitors eget brug. Gennemslagskopien er det dokument, der er påført ordene "kopi til dig". Debitor underskrev imidlertid også gennemslagskopien og fremsendte den til indklagede. Den underskrevne gennemslagskopi blev returneret til debitor, da den jo var til hans eget brug. Det var debitors forslag, at lånet skulle sikres ved kaution fra tre personer, hvorfor man har svært ved at forstå, at klageren skulle have underskrevet under falske forudsætninger.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at det på baggrund af klagerens underskrift på kautionserklæringen dateret 23. november 1991 må lægges til grund, at klageren påtog sig selvskyldnerkaution begrænset til 28.500 kr. for det lån på 57.000 kr., som indklagede på samme tid ydede den i kautionserklæringen anførte debitor.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han er frigjort for denne forpligtelse.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.