Spørgsmål om krav på frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for datters erhvervskredit

Sagsnummer:310/2018
Dato:14-02-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Tredjemandspant - stiftelse
Ledetekst:Spørgsmål om krav på frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for datters erhvervskredit
Indklagede:Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens krav på frigivelse af et ejerpantebrev, der blev pantsat til sikkerhed for hendes datters erhvervskredit.

Sagens omstændigheder

Ved skøde af 2. juni 1999 købte klageren en fast ejendom for en købesum på 390.000 kr. I perioden 27. februar 2003 - 31. januar 2013 optog klageren fire realkreditlån på i alt 897.000 kr. Den 12. juni 2013 oprettede klageren et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i ejendommen. Pr. den 1. oktober 2017 udgjorde ejendommens værdi 680.000 kr.

Klagerens datter ejede en erhvervsvirksomhed, som havde en kredit hos Sparekassen Kronjylland. Den 28. februar 2014 underskrev klageren en aftale med sparekassen, hvorefter ejerpantebrevet blev lagt til sikkerhed for kreditten. Klageren havde endvidere påtaget sig kaution for kreditten.

I sommeren/efteråret 2014 blev kreditten misligholdt.

Ved et brev af 17. november 2014 anmodede sparekassen klageren om at betale 250.000 kr.

På baggrund af en besigtigelse af klagerens ejendommen den 9. december 2014 vurderede Sparekassen, at værdien af klagerens ejendom udgjorde 750.000 kr.

Med forbehold om bevilling fra sparekassens ledelse sendte sparekassen den 16. januar 2015 et ”udspil”, hvorefter sparekassen ville frigive klageren som kautionist og pantsætter, hvis hun betalte et engangsbeløb på 125.000 kr. Klageren svarede, at hun højst kunne betale 50.000 kr. Klageren anførte endvidere blandt andet, at kautionen på baggrund af hendes alder og økonomiske formåen var ugyldig.

Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.

Den 31. januar 2018 indgav klageren en klage over sparekassen til Ankenævnet med påstand om, ” At Spar Kron skal slette kautionen uden nogen betaling/akkord.”

Den 7. maj 2018 meddelte sparekassen, at den havde valgt at frafalde klagerens kaution. Begrundelsen var, at de omhandlede rådgivere i sparekassen ikke længere var ansat og dermed ikke kunne afgive forklaring. På baggrund af meddelelsen blev klagesagen afsluttet den 8. maj 2018.

I en e-mail af 24. maj 2015 til sparekassen anførte en repræsentant for klageren blandt andet:

”…

I forbindelse med I har frafaldet kautionen fra [klageren] for [datteren] er det naturligvis en konsekvens, at jeres underpantsætning i [klagerens] ejendom slettes af tingbogen.

…”

Ved e-mail af 19. juni 2018 anførte sparekassen blandt andet:

”…

Vi … kan oplyse, at underpantsætningen af ejerpantebrevet også er sket over for [datterens] engagement og ikke alene til sikkerhed for [klagerens] kaution. Dette er helt tydeligt ved, at underpantsætningen først er sket efter etableringen af kautionen.

Med baggrund heri fastholdes underpantet.

…”

Parternes påstande

Den 24. september 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal slette pantsætningen uden nogen betaling/akkord.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen, der har frafaldet kautionen, tillige bør frafalde pantet. Kautionen ”hviler” på pantsætningen, og ejerpantebrevet bør derfor kvitteres samtidig med frafald af kautionen.

Pantsætningen strider mod god bank-/sparekasseskik.

Pantsætningen skete på et forfejlet grundlag, da hun ikke på noget tidspunkt vil have mulighed for at honorere beløbet. Hun har/havde kun sin offentlige pension som indtægt, og hun har/havde ingen formue. Højesteret har i en lignende sag tilsidesat en kautionsforpligtelse som ugyldig.

Hendes repræsentant var ikke som hævdet af sparekassen til stede ved sparekassens besigtigelse af ejendommen. Repræsentanten vurderede ejendommens værdi til 550.000 kr.

Med baggrund i, at hun er pensionist med lav indkomst, bør der ikke spekuleres i, at gælden i ejendommen afvikles.

Baggrunden for tilbuddet om 50.000 kr., som ikke blev accepteret af sparekassen, var, at hun gerne ville have en løsning, så hun ikke skulle være bange for at miste sit hjem. På baggrund af dommen i Højesteret er det imidlertid hendes opfattelse, at sparekassen skal slette ejerpantebrevet af tingbogen og sende hende en kvittering på, at både kaution og pantet er bortfaldet uden nogen honorering.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en endelig bevisførelse af de uoverensstemmelser, der er mellem parterne vedrørende den stillede sikkerhed og det givne hændelsesforløb vil kræve, at der afgives vidneforklaring/partsforklaring. En sådan vidneforklaring/partsforklaring kan ikke finde sted over for Ankenævnet, og sagen bør derfor afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at klageren fik fyldestgørende rådgivning i forbindelse med indgåelsen af pantsætningsaftalen. Sparekassen sagsbehandling skete med henvisning til den retspraksis/kutyme, som var gældende på det tidspunkt, hvor aftalen blev ingået.

Klageren har selv underskrevet aftalen og har ønsket at hjælpe sin datter.

Klageren havde tidligere stillet sikkerhed i forbindelse med datterens virksomhed, og burde derfor være bekendt med betingelser og konsekvenser i forbindelse hermed.

Klageren har løbende modtaget orientering omkring engagementet med datteren.

Klageren har ikke tidligere rejst indsigelse mod den stillede sikkerhed, men har tværtimod indgået i forhandlinger om afviklingen.

Lånene i ejendommen bliver afviklet, og pantets værdi bliver derfor løbende forbedret.

Sparekassen vil ikke søge sig fyldestgjort i pantet, før klageren ønsker at sælge ejendommen.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at klagen skal afvises.

Klagerens datter havde en erhvervsvirksomhed, som havde en erhvervskredit i Sparekassen Kronjylland. I begyndelse af 2014 underpantsatte klageren et ejerpantebrev på 250.000 kr. i sin faste ejendom til sikkerhed for kreditten. Klageren havde endvidere påtaget sig kaution for kreditten.

I sommeren 2014 blev kreditten misligholdt, og sparekassen gjorde kautionen og pantsætningen gældende over for klageren. I 2018 frafaldt sparekassen kautionen i forbindelse med en klagesag herom i Ankenævnet.

Sparekassen afslog efterfølgende at frafalde pantet.

Bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 10, hvorefter en kautionsforpligtelse kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold til kautionistens økonomi, finder anvendelse på aftaler om tredjemandspant, der er indgået efter bestemmelsens ikrafttrædelse den 1. juli 2015. Pantsætningsaftalen i nærværende sag blev indgået før den 1. juli 2015. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge sparekassen at frafalde pantet med henvisning til lov om finansiel virksomhed § 48.

Ankenævnet finder ikke, at klageren i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen skal frafalde pantet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Opmærksomheden henledes på, at sparekassen har oplyst, at den vil ikke søge sig fyldestgjort i pantet, før klageren ønsker at sælge ejendommen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.