Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en bar i Polen

Sagsnummer:288/2016
Dato:23-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en bar i Polen
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en bar i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visakort.

I starten af juli 2016 var klageren på rejse til Gdansk i Polen. Den 5. juli 2016 besøgte klageren en bar, P, hvor der blev foretaget to Visakort transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Banken har udarbejdet en oversigt over transaktioner foretaget på klagerens Visakort den 4. og 5. juli 2016 på bl.a. P og en klub, O:

 

Dato

Klokkeslæt

Beløb afregnet i PLN (polske zloty)

Beløb afregnet i DKK

Forretning

Status

1

040716

15.47

 

127,76

 

Vedkendt

2

040716

16.36

1.599,00

 

O

Vedkendt

3

040716

17.19

1.599,00

 

O

Vedkendt

4

040716

18.35

1.217,00

 

O

Vedkendt

5

040716

19.22

949,00

 

O

Vedkendt

6

050716

12.54

60,00

 

[hotelbar]

Vedkendt

7

050716

20.38

12,05

 

Taxa

Vedkendt

8

050716

21.52

 

161,16

P

Vedkendt

9

050716

21.58

 

8.917,64

P

Ikke

vedkendt

10

050716

22.22

 

2.865,10

P

Ikke

vedkendt

Banken har oplyst, at transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af korrekt pinkode.

Klagerens Visakort blev spærret den 11. juli 2016 som følge af overtræk. Klageren fik meddelelse om spærringen den 12. juli 2016.

Den 13. juli 2016 indgav klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring vedrørende de ovenfor nævnte transaktioner nr. 9 og 10 på P samt de ovenfor nævnte transaktioner nr. 3 og 5 på klubben O. Klageren har under klagesagen begrænset indsigelserne til transaktionerne nr. 9 og 10 på P. I blanketten havde klageren afkrydset, at kortet var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. I en redegørelse til banken af 20. juli 2016 oplyste klageren, at han havde købt drinks og dans, at bartenderen på P fjernede 6.000 DKK i kontanter fra hans tegnebog, og at to kvindelige medarbejdere på P må have afluret Visakortets pinkode.

I et brev af 24. juli 2016 til banken anførte klageren bl.a.:

”bartenderen … holdt mit kort, puttede det ind i sin terminal og bad mig godkende beløbet. Jeg mener, at det var beløbet 1.630,82 danske kroner. Herefter skete der en masse. … Jeg … rakte ud efter pengene (6000), og mit dankort. …”

Den 7. september 2016 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Klageren har anført, at en overførsel af klagegebyr til Ankenævnet, som han havde anmodet banken om at foretage i september 2016, ikke var gennemført. Af en kontoudskrift fremgår, at et beløb på 200 kr. blev hævet på klagerens konto den 6. september 2016 og herefter samme dag indsat på kontoen. Den 3. november 2016 modtog Ankenævnet klagegebyret på 200 kr. fra klageren.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 11.782,72 DKK til ham.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har godkendt transaktionerne på P. Der var tale om et tricktyveri. Han blev kørt til P i en taxa. Han var ikke selv klar over, hvor taxachaufføren kørte ham hen.

Han blev franarret 6.000 DKK i kontanter og 11.782,72 DKK på sit kort. Han ville naturligvis ikke have brugt ca. 18.000 kr. på P.

Han blev overfuset af bartenderen på P. Det hele gik meget stærkt og foregik kort tid efter, at han var ankommet til P. Bartenderen tog de 6.000 DKK og bad ham om at udlevere Visakortet. Bartenderen sagde herefter en masse uforståeligt på polsk. Han har muligvis oplyst koden til bartenderen, som jonglerede med og fjernede kortet. Efter ca. 5 minutter var bartenderen tilbage. Han var nervøs over situationen. Han havde ikke kræfter til at kontakte politiet. På hotellet sagde receptionisten, at han intet ville få ud af at anmelde sagen til politiet.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en vurdering af, om der foreligger tredjemandsmisbrug, forudsætter en yderligere bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet. Klagerens redegørelse er usammenhængende. Der er ikke overensstemmelse mellem klagerens oplysninger på tro- og loveerklæringen og klagerens efterfølgende oplysninger i klagesagen.  

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke samlet set er sandsynliggjort, at der foreligger tredjemandsmisbrug.

Klagerens kort har ikke været bortkommet. Klageren bekræftede ved afkrydsning i tro- og loveerklæringen, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet. Klageren har efterfølgende ændret denne forklaring.

Klageren har under klagesagen frafaldet sine indsigelser vedrørende transaktionerne på O. Banken forstår herefter klagerens oplysninger som om, at klageren opholdt sig på P i mindst to timer, og at han i dette tidsrum drak en enkelt øl og så på dansepiger mod at betale et vederlag på 161,16 PLN. Klageren har endvidere oplyst, at bartenderen ”legede” med hans kort, og bad ham godkende et beløb på 1.630,82 DKK, hvilket imidlertid ikke svarer til den første transaktion på P, som klageren ikke har gjort indsigelse mod. I klagesagen har klageren forklaret, at han muligvis oplyste sin kode til bartenderen, og at denne var i besiddelse af hans kort i ca. 5 minutter. Der gik imidlertid 24 minutter mellem de to transaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig.

Transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af chip og korrekt indtastning af kortets pinkode i første forsøg. Der har ikke været noget forsøg med indtastning af forkert pinkode. Klageren har ikke sandsynliggjort, hvordan en kopiering af chippen skulle have fundet sted. Klagerens kort blev udstedt med en såkaldt DDA (dynamisk) chip. Hvis en chip faktisk blev kopieret, ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som ”duplicated transaction”. Der har ikke været afvist transaktioner overfor en indløser som en såkaldt ”duplicated transaction”.

Nets er ikke orienteret om rapporter eller indikationer på, at der har været tekniske svigt, registrerings- eller bogføringsfejl eller andre fejl i forbindelse med indløsning fra den pågældende forretning i den omhandlede periode. Nets har oplyst, at der ikke har været andre indsigelser over betalinger på klubberne i perioden.

Ved en beklagelig fejl fra bankens side indsatte banken den 6. september 2016 klagegebyret på klagerens konto i stedet for at overføre det til Ankenævnet. Klageren har dog ikke lidt et tab som følge af bankens fejlekspedition.

Ankenævnets bemærkninger

Efter det oplyste lægges det til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.