Krav om erstatning for forsinket frigivelse af indestående. Spørgsmål om forlig var indgået.

Sagsnummer:262/2018
Dato:14-02-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Indlån - øvrige spørgsmål
Forlig - krav om tilsidesættelse
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst:Krav om erstatning for forsinket frigivelse af indestående. Spørgsmål om forlig var indgået.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for forsinket frigivelse af indestående. Spørgsmål om forlig var indgået.

Sagens omstændigheder

Den 19. januar 2014 indgik klagerne aftale med banken om et indskud på 1.000.000 kr. på en såkaldt Danske Top-rentekonto til en fast rente på 2,25 % p.a. Indeståendet var bundet frem til den 22. januar 2018, hvor aftalen automatisk ville blive ændret til en såkaldt Danske Indlånskonto eller en tilsvarende konto.

I forbindelse med klagernes køb af en lejlighed fik banken i oktober 2014 pant i Top-rentekontoen til sikkerhed for klagernes mellemfinansieringskredit på 1.375.000 kr. Ved en fejl fra bankens side blev pantsætningen af kontoen ikke frigivet, da mellemfinansieringskreditten blev indfriet omkring årsskiftet 2014/ 2015.

Den 22. januar 2018 fremstod kontoen stadig som pantsat.

Klagerne har oplyst, at de søndag den 4. februar 2018 forsøgte at overføre kontoens indestående til en konto i et andet pengeinstitut, men at overførslen ikke kunne gennemføres som følge af spærringen. Samme dag kontaktede de bankens kundeservice telefonisk. Mandag den 5. februar 2018 talte klagerne telefonisk med deres rådgiver i banken. Banken har oplyst, at rådgiveren samme dag ophævede spærringen og iværksatte overførslen, der blev gennemført den 8. februar 2018.

Den 8. februar 2018 sendte klagerne en klage til banken. Klagerne fremsatte krav om en erstatning på 100.150 kr. og anførte:

”For få uger siden modtog vi fra Danske Bank en påmindelse om udløbet af Danske Top-rentekontoen og opfordring til reinvestering af indeståendet. Planerne herfor havde vi allerede lagt, og den 4. februar 2018 forsøgte vi derfor via Netbank at overføre beløbet, kr. 1.001.479,00, ... til en anden konto. Fra denne konto ville vi forberede køb af aktier enten den 5. eller den 6. februar 2018, hvor vi anså kursudviklingen for gunstig for et aktiekøb.  … Ved en telefonisk henvendelse til Danske Bank allerede den 4. februar 2018 fik vi oplyst, at kontoen var ”pantsat” og derfor ikke tilgængelig for os. Behandling af sagen udsatte Danske Bank til den 5. februar 2018, hvor det telefonisk blev oplyst, at kontoen først kunne åbnes efter et ”par dage”. …

Først … den 8. februar 2018, er beløbet …. disponibelt for os. Det betyder, at vi ved køb af aktier i dag mister en kursgevinst på 10 % (svarende til ca. kr. 100.150,00) i forhold til vort planlagte køb den 5. eller 6. februar 2018. …”

Ved e-mail af 26. februar 2018 afviste banken kravet og anførte, at klagerne i telefonsamtalen den 5. februar 2018 ikke havde oplyst banken om, at overførslen hastede, eller at beløbet skulle bruges til investering. I en klage af 27. februar 2018 til bankens ledelse anførte klagerne, at de havde planlagt at anvende indeståendet på kontoen til køb af en bestemt aktie, som var steget fra kurs 342 den 5. februar 2018 til kurs 380 den 8. februar 2018. I en e-mail af 16. marts 2018 til banken anførte klagerne, at de havde oplyst banken om, at indeståendet skulle bruges til køb af værdipapirer, men at banken i telefonsamtalerne havde oplyst, at der kunne gå nogle dage, før beløbet var frigivet.

I et brev af 11. april 2018 til klagerne beklagede banken, at pantsætningen ved fejl fra bankens side ikke var blevet slettet. Banken tilbød at dække et eventuelt rentetab, hvis klagerne kunne fremsende dokumentation herfor. I en e-mail af 23. april 2018 foreslog klagerne, at banken betalte 30.522,14 kr. Klagerne anførte, at beløbet svarede til bankens renter og gebyrer på deres tidligere boligskiftkonto. I en e-mail af 26. april 2018 afviste banken tilbuddet og anførte:

”… For at afslutte denne kedelige sag for banken, er vi … indstillet på kulancemæssigt at kompensere jeres rentetab med 3.000 kr. uden yderligere dokumentation. Dette vil svare til, at beløbet bliver forrentet med 36 % p.a. Såfremt I kan acceptere dette forligstilbud, skal vi bede jer om at oplyse, hvilken konto beløbet skal indsættes på.”

Klagerne tilbød efterfølgende, at sagen kunne afsluttes med bankens betaling af 16.767,12 kr. (36 % p.a. af 1.000.000 kr. i 17 dage fra den 22. januar 2018 til den 8. februar 2018). Banken afslog tilbuddet den 3. maj 2018 og oplyste, at bankens tilbud på 3.000 kr. stadig stod ved magt. Ved e-mail af 4. maj 2018 anførte klagerne:

”Beslutningen i Danske Bank A/S er taget til efterretning. Kr. 3000 kan indsættes på ... kontonummer ...-352”

Banken indsatte herefter beløbet på den af klagerne angivne konto.

Parternes påstande

Den 31. juli 2018 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning til dem for bankens manglende overholdelse af aftalen om Top-rentekontoen. Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at banken skal tilpligtes at anerkende, at den skal overholde skriftlige aftaler med privatkunder, og at banken ikke kan ”misbruge magten til at krænke en privatkunde”.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de havde indgået en klar skriftlig aftale med banken om et indskud på 1.000.000 kr., der skulle frigives af banken den 22. januar 2018. Banken gjorde ikke indeståendet disponibelt for dem den 22. januar 2018 som aftalt. Banken benægtede længe sin fejl.

Det af banken oplyste om deres telefonsamtaler med banken den 4. og 5. februar 2018 er usandt og i øvrigt irrelevant. Det er sagen uvedkommende, hvordan og til hvad de skulle bruge indeståendet efter, at det burde have været frigivet af banken den 22. januar 2018. Kreditten, som Toprente-kontoen blev pantsat til sikkerhed for, blev indfriet ved årsskiftet 2014-2015, så banken havde haft god tid til at frigive Toprente-kontoen.

Bankens fejl påførte dem et tab. Det af banken betalte beløb på 3.000 kr. dækker end ikke deres eget tidsforbrug i sagen. Banken bør betale en erstatning for bankens manglende opfyldelse af aftalen.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerne ved deres tilkendegivelse af 4. maj 2018 såvel udtrykkeligt som ved deres handlemåde accepterede bankens tilbud om betaling af 3.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Der består herefter ikke længere et konkret økonomisk mellemværende mellem banken og klagerne.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken var berettiget til at afvise klagernes erstatningskrav på henholdsvis 101.150 kr., 30.522 kr. og 16.767 kr., da ingen af kravene var dokumenterede eller i øvrigt opfyldte betingelserne for erstatning.

Klagerne har på trods af bankens opfordring hertil ikke dokumenteret, at de har lidt et økonomisk tab, der er større end den kompensation, som de accepterede og modtog som led i en forligsmæssig løsning af sagen.

Klagerne har ved bankens kulancemæssige betaling af 3.000 kr. modtaget en passende økonomisk kompensation.

Ankenævnets bemærkninger

På baggrund af den fremlagte korrespondance finder Ankenævnet, at klagerne ved deres e-mail 4. maj 2018 accepterede bankens tilbud om betaling af 3.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort forhold i forbindelse med indgåelsen af forliget med banken, der kan føre til, at klagerne ikke er bundet af dette.

Klagerne får allerede derfor ikke medhold i kravet om erstatning.

Klagernes øvrige påstande om, at banken skal tilpligtes at anerkende, at den skal overholde skriftlige aftaler med privatkunder, og at banken ikke kan ”misbruge magten til at krænke en privatkunde”, angår ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem banken og klagerne og er derfor ikke omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i kravet om erstatning.

Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen.