Indsigelse mod samlet antal terminsydelser ved hjemtagelse af lån, der måtte ombyttes med andet lån.

Sagsnummer:187/2001
Dato:11-12-2001
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt.
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod samlet antal terminsydelser ved hjemtagelse af lån, der måtte ombyttes med andet lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet, om klageren kan gøre krav gældende mod indklagede i forbindelse med prioriteringen af en af klageren købt ejendom.

Sagens omstændigheder.

I november 2000 hjemtog klagerens far F gennem indklagedes Svendborg afdeling et 5% 10-årigt lån fra Totalkredit på 351.000 kr.

Klageren har anført, at optagelsen af Totalkreditlånet skete i sammenhæng med, at han skulle køb F's ejendom for at bevare den i familien. F skulle herefter blive boende som lejer, så længe F ønskede dette.

Indklagede har anført, at der i forbindelse med overdragelsen af ejendommen til klageren i januar 2001 ikke kunne ske gældsovertagelse af Totalkreditlånet, idet Totalkredit ikke kunne acceptere en tidsubegrænset lejekontrakt. Da man havde været bekendt med, at F skulle leje ejendommen efter klagerens køb af denne, tilbød man - uden omkostninger for klageren og F - at formidle et lån via Nykredit til erstatning for Totalkreditlånet.

Den 9. marts 2001 tilbød Nykredit klageren et 10-årigt 4% obligationslån på 355.000 kr.

Den 23. marts 2001 underskrev klageren omprioriteringsaftale med indklagede om hjemtagelsen af Nykreditlånet.

Torsdag den 29. marts 2001 udbetalte Nykredit provenuet af lånet til indklagede. Medio april 2001 indfriede indklagede Totalkreditlånet. I forbindelse med indfrielsen fremkom der et kontant underskud på ca. 1.969 kr., som blev betalt af indklagede.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med underskrivelsen af pantebrev mv. til Nykredit oplyste, at martsterminen på Totalkredit ikke skulle betales, da Nykreditlånet muligt kunne hjemtages forinden. Den 29. marts 2001 ringede medarbejderen til F og oplyste, at det nye lån ikke kunne nå at komme hjem og bad F om at tilladelse til at hæve terminen på ca. 11.600 kr. på F's konto, hvilket F accepterede.

Klageren rettede i april 2001 henvendelse til indklagede om gennemførelsen af omprioriteringen. Klageren stillede spørgsmålstegn ved, om han var blevet ringere stillet som følge af, at Totalkreditlånet oprindelig var på 40 terminer, hvoraf der var blevet betalt 2 inden indfrielsen; dette skulle sammenholdes med, at Nykreditlånet også var på 40 terminer. Indklagede har anført, at betalingen af de 2 terminer til Totalkredit modsvares af en mindre ydelse til Nykredit. For at eliminere eventuelle mindre forskelle tilbød man klageren 1.000 kr. i godtgørelse som kompensation for det passerede. Klageren accepterede løsningen, men afslog umiddelbart efter.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. maj 2001 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet er klagerens påstand:

"1. At min likviditet ikke forringes, altså 40 terminer fra 1/1-01.

2. At banken ikke "snupper" evt. fordel ved 4% lån, på bekostning af mig."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke kan se, hvor den termin, som F betalte i efteråret 2000, er henne. Tilsvarende gælder for marts terminen 2001.

Han stiller sig uforstående over for, at indklagede den 29. marts 2001 meddelte F, at man ikke kunne nå at hjemtage Nykreditlånet, da det fremgår, at Nykredit denne dag fremsendte låneprovenuet til indklagede.

Han finder, at han er blevet ringere stillet, idet Nykreditlånet har 40 terminer, hvilket også var tilfældet for Totalkreditlånet. Samlet skal der betales 42 terminer, når der tages hensyn til de 2 betalte terminer på Totalkreditlånet.

Han stiller endvidere spørgsmålstegn ved, om renteforskellen på 1% mellem de to realkreditlån alene er kommet indklagede til gode og ikke ham.

Indklagede har anført, at klageren ved optagelsen af lånet i Nykredit er blevet stillet på samme måde, som han økonomisk ville have været stillet, såfremt Totalkreditlånet kunne have været gældsovertaget.

Det er korrekt, at der totalt set skal betales mere end 40 terminer.

Klagerens økonomiske situation ved optagelsen af Nykreditlånet bliver imidlertid den samme som ved optagelsen af Totalkreditlånet, da en lidt mindre Nykredit-ydelse kvartalsmæssigt udligner forskellen.

En nutidsværdiberegning af de to låns ydelsesrækker viser, at nettoydelserne på Nykreditlånet alt andet lige er 6.810,93 kr. højere and på det oprindeligt optagne Totalkreditlån. Indklagede er - uanset at klageren, når alle relevante forhold tages i betragtning, ikke har lidt et tab af denne størrelse - indstillet på at betale klageren dette beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at indklagede pådrog sig et erstatningsansvar over for klageren ved med viden om, at den faste ejendom skulle udlejes, at lade klageren optage et lån i Totalkredit, som indklagede bekendt ikke yder lån til udlejede ejendomme.

Indklagede betalte omkostningerne ved omlægningen til Nykreditlånet, og klageren fik ved omlægningen et 4% lån i stedet for det 5% lån, som han skulle have optaget, hvis han havde fået den korrekte rådgivning. Ankenævnet kan ikke fastslå, at klageren herefter har lidt et tab, der overstiger det beløb, som indklagede har tilbudt at betale, hvorfor

Indklagede skal inden 4 uger betale klageren 6.810,93 kr.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.