Ophævelse af fastkursaftale.

Sagsnummer:9803058/1999
Dato:10-05-1999
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Leif Nielsen, Jeanette Werner, Keld Christiansen, Per Englyst
Klageemne:Fastkursaftale - ophævelse
Ledetekst:Ophævelse af fastkursaftale.
Indklagede:Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Klageren indgik i december 1997 aftale om køb af en ejerlejlighed. Af købsaftalen fremgik det, at der hos det indklagede realkreditinstitut skulle optages et 30-årigt obligationslån, at klageren som køber havde kursrisikoen på lånet, at lånet skulle optages i sælgerens navn og hjemtages af sælgerens pengeinstitut, samt at køberen og sælgeren var gjort bekendt med mulighederne for kurssikring. Instituttet fremsendte den 11. december 1997 et ejerskiftelånetilbud til ejendomsmægleren. Den 14. december 1997 fremsendte ejendomsmægleren blandt andet lånetilbudet til sælgerens pengeinstitut og gjorde opmærksom på, at klageren ønskede kursikring. Samme dag meddelte ejendomsmægleren klageren, at han havde anmodet pengeinstituttet om kurssikring. Den 16. december 1997 indgik klageren en fastkursaftale med realkreditinstituttet. Efter at have modtaget besked fra ejendomsmægleren om, at lånet var blevet kurssikret to gange, fremsendte klageren i februar 1998 en redegørelse til ejendomsmægleren, hvoraf det fremgik, at klagerens kurssikring var begrundet i, at han hos realkreditinstituttet havde fået oplyst, at der ikke var foretaget en sådan, og at han ikke havde fået at vide, at der kunne være kurssikret et andet sted end hos realkreditinstituttet. Under henvisning til de oplysninger, som instituttet havde givet om kurssikringen, anmodede ejendomsmægleren herefter instituttet om at medvirke til en rimelig løsning på det opståede problem. Instituttet afviste at have begået fejl og opgjorde tabet i anledning af misligholdelsen af fastkursaftalen til 11.440 kr., hvilket beløb klageren herefter indbetalte.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale klageren 11.440 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at der var uenighed mellem parterne om, hvad der var passeret under samtalen den 16. december 1997 mellem klageren og instituttets medarbejder. Klageren oplyste, at han alene fik oplysning om, at instituttet ikke havde fået anmodning om kurssikring, hvorefter han samme dag gav meddelelse til instituttet om, at han ønskede at kurssikre. For ham at se så det ud, som om han lavede pengeinstituttets arbejde, og han formodede, at pengeinstituttet ville blive underrettet om kurssikringen. Realkreditinstituttet anførte derimod, at man den 16. december på ejendomsmæglerens forespørgsel oplyste, at der ikke var noteret nogen form for kursaftale, men at dette ikke var ensbetydende med, at der ikke kunne være tegnet en kurskontrakt i et pengeinstitut. Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke kunne anses for godtgjort, at instituttet havde udvist en forsømmelse, der kunne begrunde, at klageren havde krav på tilbagebetaling af beløbet på 11.440 kr. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.