Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med salg af aktier inden 3 års ejertid.

Sagsnummer:458/2001
Dato:06-05-2002
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst:Spørgsmål om rådgivning i forbindelse med salg af aktier inden 3 års ejertid.
Indklagede:Amagerbanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens salg af en post aktier, der medførte beskatning som kapitalindkomst, da aktierne havde været ejet mindre end 3 år.

Sagens omstændigheder.

Den 11. maj 1998 købte klageren gennem indklagede 100 stk. aktier i Vestas Wind Systems til kurs 292,5. Med tillæg af kurtage var afregningsbeløbet 29.469,38 kr.

Ultimo juni 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede om salg af de i 1998 købte aktier.

Klageren har anført, at ved henvendelsen til indklagede søgte hun rådgivning, og det blev oplyst, at salg på dette tidspunkt efter godt 2 års ejertid ikke ville have andre skattemæssige konsekvenser end ved et salg efter 3 års ejertid, hvorfor hun besluttede at sælge. Indklagede bestrider klagerens sagsfremstilling.

Den 30. juni 2000 blev klagerens aktier i Vestas Wind Systems solgt for 283.000 kr. svarende til et provenu på 281.585 kr. efter fradrag af kurtage.

Den 30. juni 2000 købte klageren nominelt 98.000 kr. 4% Nykredit inkonvertible stående lån 2001. Afregningsbeløbet for købet var i henhold til nota af 3. juli 2000 99.247,56 kr.

I efteråret 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende salget af aktierne. Klageren anførte, at som følge af at salget af aktierne var sket før 3 års ejertid, var hun påført en merskat på 29.198 kr. Klageren vedlagde en af hendes revisor foretaget beregning af merskattens størrelse.

Ved skrivelse af 15. november 2001 meddelte indklagede, at klageren, der selv havde rettet henvendelse om salg af aktierne, var blevet rådgivet om de konsekvenser, der ville være skattemæssigt ved at sælge aktierne inden en ejertid på 3 år, herunder at skatten ved salg inden 3 års ejertid var betydeligt højere end ved salg efter en ejertid på 3 år. Indklagede afviste derfor klagerens krav om erstatning.

Ved skrivelse af 26. november 2001 anførte klageren, at på hendes forespørgsel om skattebetaling havde indklagede oplyst, at der var tale om en skat på ca. 90.000 kr., og til dækning heraf blev obligationerne indkøbt. Ved skrivelse af 4. december 2001 anførte indklagede, at de indkøbte obligationer, som inkl. renter ville give et beløb på 101.920 kr., skulle bruges til delvis betaling af skatten. Indklagede havde ikke oplyst et endeligt beløb for klagerens skat.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 29.198 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ved rådgivning om salget forespurgte til 3-årsreglen. Indklagedes medarbejder oplyste, at der ikke var forskel i hendes tilfælde, da fortjenesten lå ud over 100.000 kr.

Samtidig med salget blev der købt obligationer for 97.000 kr., da medarbejderen anslog, at dette var skatten ved salget.

Hendes erstatningskrav fremkommer ved en beregning af, hvilken aktieskat, hun skulle have betalt, såfremt hun ved salget i juli 2000 havde ejet aktierne i 3 år; beløbet udgør 96.860 kr. Hendes skat ved det gennemførte salg er beregnet til 126.058 kr.

Indklagede har anført, at ved klagerens henvendelse om salget oplyste medarbejderen, at avancen ved salg ville medføre beskatning som kapitalindkomst.

Det samtidig med salget foretagne køb af obligationer er beregnet til delvis betaling af skatten ved aktiesalget, idet der ikke blev foretaget nogen endelig beregning af skatten.

Klageren har fået korrekte oplysninger om skattemæssige konsekvenser, hvorfor klagerens påstand ikke bør tages til følge.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at hun i forbindelse med salget af aktierne ultimo juni 2000 af en medarbejder hos indklagede fik oplyst, at det var uden betydning for størrelsen af den skat, som hun skulle betale, at salget skete forinden 3 års ejertid, idet fortjenesten oversteg 100.000 kr. Indklagede har anført, at medarbejderen oplyste, at avancen ved salg ville medføre beskatning som kapitalindkomst.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.