Spørgsmål om tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i januar 2008 var aftalt. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagsnummer:359/2009
Dato:01-06-2011
Ankenævn:Eva Hammerum, Christian Bremer, Jesper Claus Christensen, Maria Hyldahl, Bent Olufsen
Klageemne:Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i januar 2008 var aftalt. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Indklagede:Løkken Sparebank (EBH Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse i januar 2008.

Sagens omstændigheder.

Den 23. januar 2008 blev der med klageren som kontohaver oprettet en garantikapitalkonto (konto nr. -853) i Løkken Sparekasse. Samme dag blev der indsat 50.000 kr. på kontoen. Beløbet blev overført fra klagerens og dennes samlevers boligkredit i sparekassen.

Den 14. august 2008 hævede klageren 10.000 kr. af indeståendet. Beløbet blev overført til klagerens og samleverens garantkonto (nr. -845) i sparekassen.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 31. december 2008 blev tilskrevne renter på garantikapitalkontoen (-853) overført til garantkontoen (nr. -845).

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

I begyndelsen af marts 2009 gjorde klageren indsigelse mod tegningen af garantikapitalen.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank, nu EBH Bank, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 2. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valg til sparekassens repræsentantskab.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har endvidere oplyst, at garantbeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Teksten var bl.a. følgende:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

Valg til repræsentantskab afholdes i overensstemmelse med Løkken Sparekasses vedtægter.

…"

Klageren har anført, at hun aldrig har modtaget en sådan kvittering.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank (EBH Bank) ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Løkken Sparebank (EBH Bank) skal betale 40.000 kr.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at beløbet på 50.000 kr. var overskudslikviditet i forbindelse med, at hun og samleveren opførte et parcelhus.

Under en telefonisk drøftelse med sparekassen blev hun orienteret om muligheden for at placere beløbet på en højrentekonto med tre måneders opsigelse. Bindingsperioden på tre måneder var grunden til den højere rente. Der blev ikke oplyst om andre vilkår for kontoen, herunder om en eventuel risiko. I så fald ville hun ikke have accepteret placeringen. Pengene skulle bruges i tilfælde af yderligere udgifter til byggeriet, hvilket sparekassen var bekendt med. Efterfølgende hævede hun faktisk 10.000 kr.

Hun har aldrig accepteret, at pengene blev placeret som garantikapital. Hun har alene accepteret, at pengene blev overført til en højrentekonto med en bindingsperiode på 3 måneder.

Hun har aldrig modtaget hverken kvittering, stemmeseddel, Garantnyt eller anden information, der tydede på, at hun havde tegnet garantikapital. Hun har således tilsyneladende ikke været registreret som garant i sparekassens EDB-system.

Da hun ikke havde kendskab til, at der var tegnet garantikapital, havde hun ikke anledning til at reklamere.

Løkken Sparebank (EBH Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagens oplysning forudsætter en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale. Klageren blev orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende.

Det bestrides, at klageren skulle have tilkendegivet, at der ikke måtte være nogen form for risiko forbundet med indskuddet.

Der skete ingen fejlekspedition. Indskuddet blev efter klagerens ønske placeret på en konto med høj rente. Sagen vedrører klagerens indsigelse om, at hun ikke blev orienteret om risiciene ved garantikapital.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Det må formodes, at klageren i overensstemmelse med sparekassens praksis fik en kvittering, hvor tegningen blev bekræftet.

Garanterne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Garanterne fik endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af årsopgørelserne fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse. I efteråret 2008 blev der endvidere udsendt stemmesedler til repræsentantskabsvalget.

Klageren undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre indsigelse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at klagerens konto først blev oprettet den 23. januar 2008. Klageren kan således højst have modtaget materiale vedrørende garantikapitalkontoen i perioden herefter og ikke som anført af sparekassen, ligesom klageren ikke forud for suspensionen af udbetaling af garantikapital havde modtaget årsopgørelse.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Christian Bremer og Jesper Claus Christensen – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, finder vi ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klagerne tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen, herunder om det hensigtsmæssige ved at placere et beløb på en garantikapitalkonto, der skulle anvendes til udgifter til byggeriet. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Bent Olufsen – udtaler:

På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse af Løkken Sparekasses generelle håndtering af rådgivning, markedsføring og salg af garantikapital forud for indløsningsstoppet i 2008 finder vi, at Løkken Sparekasse må bære risikoen for bevisusikkerhed om, hvorvidt sparekassen har ydet tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salg af garantikapital. Da sparekassen herefter ikke har godtgjort, at der er givet klageren sådan rådgivning i forbindelse med erhvervelsen af garantbeviser, herunder om hensigtsmæssigheden i at placere et beløb, der skal anvendes til afholdelse af udgifter i forbindelse med et byggeri på en garantikonto, stemmer vi for, at der gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :




Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.