| Sagsnummer: | 346/2024 |
| Dato: | 10-04-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod bankens tiltag for at finde identifikationsoplysninger på klageren før bankens underretning af Skattestyrelsen om klagerens konti som uidentificerede. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen handler om klagerens indsigelse mod bankens tiltag for at finde identifikationsoplysninger på klageren før bankens underretning af Skattestyrelsen om klagerens konti som uidentificerede.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er dansk statsborger med bopæl i Ægypten, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en gevinstopsparing -012 og en opsparingskonto -407.
Klageren har oplyst, at hun i juli 2012 hævede 10.000 kr. i en af bankens filialer, og at hun i den forbindelse fremvise sit pas for at bekræfte sin identitet.
Af årsoversigt af 31. december 2016 for klagerens konti i banken fremgår, at saldoen på gevinstopsparing -012 udgjorde 925,76 kr., og at saldoen på opsparingskonto -407 udgjorde 69.682,42 kr.
Banken har oplyst, at klagerens konti den 9. november 2017 blev inddraget af SKAT (nu Skattestyrelsen) i henhold til reglerne for statslig inddragelse i den daværende skattekontrollov.
Banken har fremlagt et uddrag fra sit system med en oversigt over klagerens oplysninger. Heraf fremgår klagerens navn og adresse samt kontonummer og kundenummer.
Banken har oplyst, at den statslige inddragelse af klagerens konti i banken skete som led i en større proces iværksat af SKAT i perioden 2012-2016, hvorved pengeinstitutter blev anmodet om at indberette til SKAT, hvilke kunder, som bankerne ikke havde tilstrækkelig med oplysninger om til at indberette fyldestgørende oplysninger til SKAT i forhold til opkrævning af skatter mv.
Banken har endvidere oplyst, at klageren tilhørte denne gruppe af kunder, idet banken bl.a. ikke havde registreret et CPR-nummer på klageren eller TIN-nummer, som var en forudsætning for at have sikker viden om kontohaveren til brug for skatteindberetning. SKAT bekendtgjorde i Statstidende den 7. oktober 2016, at de pågældende konti ville blive inddraget, hvis ikke kontohaverne henvendte sig. I november 2017 blev samtlige af de pågældende konti i banken, hvor kontohaverne ikke havde henvendt og legitimeret sig, lukket og midlerne overført til SKAT i overensstemmelse med daværende regler og vejledninger fra SKAT. Banken besluttede medio 2020 at iværksætte en manuel proces for at sikre, at der var gjort mest muligt for at komme i kontakt med kontohaverne, som havde været omfattet af processen med statslig inddragelse med henblik på at indhente nødvendige oplysninger, hvis pengene skulle tilbagesøges fra SKAT, inden kravene mod SKAT blev udsat for forældelse i november 2020. Den manuelle proces indebar bl.a., at banken for indeståender uanset saldo ville forsøge at kontakte kunder pr. e-mail, hvis den var registreret af banken, mens man for indeståender over 3.000 kr. også ville kontakte kunderne telefonisk, hvis telefonnummeret var kendt af banken. For indeståender over 50.000 kr. blev processen gennemført af en central enhed i banken. Hvis banken kom i kontakt med en kunde, så havde banken en proces for at indhente en række oplysninger for at bistå kunden med at tilbagesøge det inddragede beløb fra SKAT. Banken ville indhente billede-ID, dokumentation vedrørende udenlandske kunder med bekræftet adresse, skattemæssigt hjemsted, dokumentation vedrørende TIN nr., statsborgerskab og fødested.
Banken har fremlagt en kontoudskrift for opsparingskonto -407 af 9. november 2017. Af udskriften fremgår posteringsteksten ”Statsliginddragelse”, samt at indeståendet på 69.682,42 kr. blev trukket fra kontoen.
Af en kontooversigt af 31. december 2017 fremgår, at klagerens konti den 9. november 2017 var hævet, og at saldoen udgjorde 0 kr.
Banken har anført, at kontoudskriften og kontooversigten blev sendt til klagerens ægyptiske adresse, der fremgår af udskrifterne. Klageren har bestridt at have modtaget disse.
Banken har oplyst, at den ikke havde registreret klagerens telefonnummer og e-mailadresse i bankens systemer, hvorfor banken ikke kunne gøre yderligere for at komme i kontakt med klageren i forhold til tidligere fremsendte kontoudtog med oplysninger om statslig inddragelse, som klageren ikke havde besvaret.
Klageren har oplyst, at hun den 18. juni 2021 henvendte sig telefonisk til banken i forbindelse med en overførsel fra sin mor. Banken oplyste klageren om, at den ikke kunne finde hendes navn i sit system, og at banken ville vende tilbage til klageren, hvilket den ikke gjorde.
Banken har anført, klageren i slutningen af juli 2023 henvendte sig til banken, hvor hun spurgte ind til sin opsparing på omkring 70.000 kr. Banken oplyste hende om, at kontiene var blevet udsat for statslig inddragelse.
Klageren har bestridt, at hun i slutningen af juli 2023 kontaktede banken og fik oplyst, at hendes konti var blevet udsat for statslig inddragelse. Klageren har anført, at hun den 7. juli 2023 var i bankens filial, hvor banken oplyste, at den ikke kunne finde klageren i dens system, og at hendes sag var arkiveret. Hun blev derudover oplyst om, at banken ville kontakte hende senere. Hun blev efterfølgende ringet op af banken med oplysning om statslig inddragelse af hendes konti.
Ved e-mail af 3. august 2023 til banken anmodede klageren om, at hendes sag blev genåbnet og hendes penge tilbageført. Af e-mailen fremgår:
”…
Tak for samtalen i sidste uge. Jeg kan stadig ikke forstå at staten kan tage min opsparing fra min konto. Jeg har siden 1971 haft en bank konto hos jer – i sin tid var det Unibank. Det sidste brev jeg har fået fra jer er fra 2016 (vedhæftet). Jeg har boet på samme adresse til juni 2020. Men jeg har ikke modtaget breve fra jer siden 2016. Jeg har ikke haft mulighed for at komme til Denmark i mange år. I 2021 var jeg i telefonisk kontakt med jer, fordi min mor vil overføre penge fra [pengeinstitut A] til min konto. Jeg fik at vide, at min konto var lukket? Jeg kom til Danmark i juli måned, for at hæve beløbet og overføre det til en anden bank. Jeg fik at vide at mine penge (DKK 70.000) er overført til staten. Og at I vil genåbne sagen og kontakte staten. Så ringer I mig op og siger at intet kan gøres. Jeg har svært ved at forstå hvordan staten kan tage mine penge, når jeg hverken er i gæld eller andet. Jeg boer i udlandet og dette er min opsparing fra min barndom. Jeg vil bede jer om åbne sagen, kontakte staten og at mine penge kommer retur, så jeg kan hæve beløbet.
…”
Vedhæftet e-mailen var årsoversigten af 31. december 2016 for klagerens konti i banken.
Ved e-mail af 24. august 2023 svarede banken:
”…
Dit indestående er overført til SKAT i 2017 på baggrund af manglende identificering af dig, da vi blandt andet ikke har haft dit cpr.nr. Vi har i henhold til retningslinjerne forsøgt at kontakte dig pr. brev flere gange og SKAT har den 7. oktober 2016 indrykket en efterlysning i Statstidende af ejer af kontoen. Et år efter annoncens indrykning i Statstidende er kontoen lukket og indestående overført til SKAT. Din konto er lukket den 9. november 2017 og efterfølgende er der sendt kontooversigt til dig på samme adresse, hvor du har modtaget kontooversigt for 2015 og 2016, se vedhæftede. Du har ikke reageret på det sidste kontoudskrift fra os eller kontaktet os i forbindelse med at du ikke længere fik breve/udskrifter fra os.
…”
Ved e-mail af 3. april 2024 til banken oplyste klageren, at hun havde henvendt sig til SKAT, der bekræftede, at SKAT havde modtaget beløbet, men ikke vidste hvorfor. Klageren bad om at få oplyst, på hvilket grundlag hendes opsparing var blevet sendt til SKAT, herunder de henvendelser, som banken havde forsøgt at sende til hende.
Den 11. april 2024 henviste banken klageren til SKAT’s vejledning om statslig inddragelse og oplyste, at banken på intet tidspunkt havde modtaget en henvendelse fra SKAT om, at SKAT ikke kunne placere beløbet.
Den 19. april 2024 anmodede klageren igen om dokumentation for bankens henvendelser til hende samt grundlaget for overførslen af hendes konti til SKAT. Klageren oplyste herudover, at hverken hun eller hendes advokat havde kunnet finde hendes navn i Statstidende i 2016 eller senere.
Ved e-mail af 16. maj 2024 til klageren svarede banken:
”…
Vi har selv forsøgt at få dokumenteret at vi havde annonceret i Statstidende at dine konti ville blive overført til Statslig inddragelse. Det er desværre ikke muligt for os at få adgang, hvilket skyldes at Statstidende fra 2016 nu er digitaliseret og man kun kan få adgang hvis man kan forklare hvorfor man ønsker oplysningerne. Vores kundeservicechef har haft en korrespondance med Det Kgl. Bibliotek, hvor Statstidende opbevares (også elektronisk) og han kunne ikke få lov til at få oplyst om dit navn havde været annonceret i dagene omkring 7. oktober 2016, af hensyn til GDPR.
Du kan til gengæld selv skrive til -https://www.kb.dk/spoerg-biblioteket hvor du skal sende dækkende dokumentation for at have et tilstrækkeligt retsgrundlag til at få udleveret de pågældende oplysninger.
Vi fastholder dog stadigvæk at vi har sendt det sidste kontoudskrift dateret 9. november 2017 på de to konti til din adresse. Derudover har vi også sendt vedhæftede Kontooversigt 2017 hvor det fremgår at begge konti er ophævet 9. november 2017.
…”
Banken har fremlagt Skattestyrelsens Vejledning om statslig inddragelse af uidentificerede depoter og konti af 10. juni 2020. Heraf fremgår blandt andet:
”…
3. Sikker viden om indehavernes identitet
Indehaverens identitet fastlægges i medfør at reglerne i bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 3. Identifikationsoplysninger er herefter navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland- og cpr-nr. Har pågældende ikke cpr-nr., men cvr-nr. oplyses cvr-nr. Har pågældende hverken cpr- eller cvr-nr. oplyses se-nr. Har den pågældende ikke se-nr. oplyses fødselsdato.
Desuden oplyses TIN eller fødselsdato, fødselssted og fødselsstat.
…
Det vil som udgangspunkt sige følgende for fysiske personer:
· Navn og adresse samt hjemland, hvis udenlandsk adresse.
· Cpr-nr.
· Cvr-nr., hvis intet Cpr-nr. (f.eks. enkeltmandsvirksomhed)
· Se-nr., hvis intet Cvr-nr.
· Fødselsdato, hvis intet se-nr.
· Altid TIN, hvis pågældende har et sådant.
· Fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis intet TIN.
…
Konto- og depotindehaver har et ansvar for at afgive korrekte og opdaterede identifikationsoplysninger til pengeinstituttet (konto- og depotføreren), og disse skal kunne dokumenteres i form af fremlæggelse af nødvendig legitimation. Det er således udtrykkeligt fastsat, at det er den, der skal indberettes om, der skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger.
Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke fastsætte præcise retningslinjer for, hvorledes den indberetningspligtige skal sikre, at der er sikker viden om konto- og depotindehaveren, herunder fastsætte retningslinjer for at kontrollere og ajourføre identifikationsoplysningerne på eget initiativ.
…
Der skal således være et grundlag for, at den indberetningspligtige vurderer, at der ikke er sikker viden om indehaveren. Det kan være i form af en gennemgang af kunderegistreringen og efterfølgende forsøg på at indhente identifikationsoplysninger og/eller få bekræftet identifikationsoplysninger. Dette grundlag skal være til stede førend kontoen eller depotet kan indberettes som uidentificeret, og anses som spærret den 31.12.2020.
…
8. Procedure for udbetaling af godtgørelse af allerede inddragne beløb
…
Særlige omstændigheder, der kan begrunde udbetaling af godtgørelse
Særlige omstændigheder kan bero på forhold hos banken eller konto- og depotindehaver. Hvis den indberetningspligtige har begået fejl og ikke overholdt kravene til identifikation, er dette et mellemværende mellem den indberetningspligtige og konto- elle depotejeren.
Når kontoen eller depotet er spærret efter reglerne i skatteindberetningslovens § 53 og varsles i Statstidende er det med henblik på, at konto- eller depotindehaver skal have mulighed for at give sig til kende. Er denne procedure iagttaget i overensstemmelse med reglerne, er det Skatteforvaltningens opfattelse, at den nævnte mulighed for at yde godtgørelse har et meget begrænset anvendelsesområde.
Om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ydelse af godtgørelse, beror på en konkret vurdering. Særlige omstændigheder kan være situationer, hvor kontohaveren har været afskåret fra at reagere f.eks. på grund af sygdom.
At konto- eller depothaver har glemt at underrette den indberetningspligtige om ændrede identifikationsoplysninger er ikke omstændigheder, at der kan begrunde en godtgørelse. Eventuelle sproglige vanskeligheder i forhold til at forstå meddelelser fra pengeinstituttet, vil ligeledes sjældent kunne begrunde en godtgørelse.
Forældelse af krav om godtgørelse af inddragne beløb
Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser jf. forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt hvor kontoen/ depotet er inddraget. Dvs. fra den dag af hvor saldoen på kontoen/depotet overføres til Skatteforvaltningen.
…”
Banken har fremlagt SKAT’s vejledning af 27. november 2015 om Statslig inddragelse af uidentificerede konti med indestående med tidsplan over den statslige inddragelse.
Endvidere har banken fremlagt søgeresultater fra Statstidende.dk.
Parternes påstande
Den 26. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 70.608,18 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun undrer sig over, hvorfor hendes konti blev lukket uden hendes vidende.
Siden 2016 har hun ikke modtaget breve fra banken på trods af gentagne forespørgsler om de breve, som banken påstår at have sendt. Hun har ikke modtaget kontoudskriften af 9. november 2017. Det sidste brev, hun har modtaget, er dateret 31. december 2016.
Da brevet om lukningen af hendes konti er så afgørende, forstår hun ikke, hvorfor banken ikke har sendt det som et anbefalet brev, som hun skulle kvittere for ved modtagelsen.
Banken burde have tre ud af de seks oplysninger, som den efterspørger, nemlig billed-ID, statsborgerskab og fødested, da disse oplysninger fremgår af hendes pas.
I 2012 var hun fysisk til stede i bankens filial, hvor hun hævede penge og fremviste sit pas. Hun er sikker på, at hendes oplysninger blev opdateret, da hun ikke blev bedt om yderligere dokumentation. Hendes oplysninger har ikke ændret sig siden.
Som udenlandsk dansker har hun ikke et CPR-nummer, da hun ikke har opholdt sig i Danmark i over tre måneder. På trods af at hun har haft den samme adresse i Ægypten, siden hun oprettede kontoen, er hun aldrig blevet kontaktet med anmodning om flere oplysninger.
Det er muligt, at hun i sin e-mailkorrespondance nævnte, at hendes konto var lukket. Dog er resultatet det samme for hende. Det var ikke muligt at indbetale penge på kontoen.
Banken har oplyst, at Skattestyrelsen iværksatte statslig inddragelse af hendes konti, men ved kontakt til Skattestyrelsen blev det bekræftet, at de ikke har oplysninger om, hvorfor banken har lukket hendes konti og overført beløbet. Styrelsen bekræftede modtagelse af beløbet og oplyste, at det var banken, hun skulle klage over. Hverken hun eller hendes advokat har kunnet finde hendes navn i Statstidende fra 2015 til dags dato. Hun har søgt via Statstidendes hjemmeside. Hun har ikke været i kontakt med Det Kongelige Bibliotek.
Banken anfører, at hun har udvist passivitet, men hun havde ikke mulighed for at rejse til Danmark i perioden 2013-2019 på grund af personlige årsager og senere på grund af pandemien og hendes syge mor. Hun havde først mulighed for at komme til Danmark i juli 2023, hvilket var for at hæve sine penge. Det beløb, som stod på hendes konto, var en opsparing fra hendes mormor.
Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med bankens håndtering af klagerens konti samt i processen vedrørende den statslige inddragelse.
Det fremgår bl.a. af § 4, stk. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, i bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, der bl.a. var gældende i 2017, at det er kontohaver, som er forpligtet til at meddele pengeinstituttet om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger inden én måned efter, at ændringen er sket - eksempelvis ændring af navn og adresse - ligesom det er beskrevet i Skattestyrelsens juridiske vejledning fra 2020, at det udtrykkeligt er fastsat, at det er den, der skal indberettes om, der skal underrette den indberetningspligtige om ændringer i de afgivne identifikationsoplysninger.
Da banken ikke havde sikker viden i forhold til klageren i henhold til daværende § 8 H, stk. 5, i skattekontrolloven, blev klagerens konti indberettet til SKAT i henhold til anmodningen fra SKAT. Banken havde ikke de pågældende oplysninger om klageren bl.a. som følge af, at kontoen oprindeligt ifølge klagerens oplysninger blev oprettet i 1971. SKAT iværksatte herefter statslig inddragelse over klagerens konti i overensstemmelsen med tidsplanen, der fremgår af SKAT’s vejledning om statslig inddragelse af uidentificerede konti med indestående. Statslig inddragelse bemyndiger Skattestyrelsen til at inddrage uidentificerede konti. Banken er derfor forpligtet til at følge proceduren for statslig inddragelse, når der ikke er sikker viden om en kontohaver.
Annoncering i Statstidende sker med henblik på at få kontohaver til at henvende sig, og er dermed tilstrækkeligt fra et offentligretligt perspektiv i forhold til at varsle inddragelse. Banken foretog endvidere ekstra foranstaltninger i august 2020 for at følge op på eventuelle kontaktoplysninger. Hvor der var kontaktoplysninger, forsøgte banken at få fat i de pågældende kunder via telefon og/eller e-mail, hvis de var registreret.
Det fremgår af bankens oversigt over klagerens oplysninger, at banken ikke kendte klagerens e-mail eller telefonnummer. Klageren har ikke noget CPR-nummer, og derfor var det ikke muligt at lave en søgning i CPR-registeret i forhold til en eventuel udlandsadresse eller anden kontaktadresse, som kunne anvendes.
Banken har handlet korrekt og i overensstemmelse med reglerne for statslig inddragelse, hvorfor der ikke er grundlag for et erstatningskrav.
Det er begrænset, hvad banken har registreret i sine systemer vedrørende klageren og klagerens tidligere kundeforhold, da størstedelen af informationen automatisk er blevet slettet på grund af bankens arkiveringsregler.
Der er forløbet cirka syv år fra kontoen blev opgjort som følge af den statslige inddragelse. Henset til den forløbne tid og henset til at kundeforholdet fra bankens side ophørte pr. 9. november 2017, så kan det ikke lægges banken til last, at de væsentligste oplysninger vedrørende klagerens daværende kundeforhold efterfølgende blev slettet, herunder eksempelvis breve eller indsatser i bankens kundesystemer om klageren og klagerens manglende oplysninger. Klagerens kundefil i systemet er slettet. Det kan derfor ikke af- eller bekræftes, at klageren i 2012 fremviste sit pas, eller at der blev taget kopi heraf. Dette kan derfor ikke lægges til grund uden yderligere bevisførelse.
Klageren har oplyst, at hun på samme adresse har modtaget kontoudtog for 2016. Det er derfor sandsynligt, at klageren har modtaget kontoudtoget dateret 9. november 2017, hvoraf fremgik, at der var sket statslig inddragelse, og kontoen herefter var lukket med en saldo på 0 kr. Klageren var eller burde derfor have været bekendt med, at kontoen blev lukket den 9. november 2017.
Hvis en konto er inddraget, er der ved særlige omstændigheder mulighed for at få tilbagesøgt midlerne for kontohaveren, idet et eventuelt krav på godtgørelse fra Skattestyrelsen dog er udsat for 3 års forældelse regnet fra tidspunktet, hvor saldoen overføres til Skattestyrelsen. Det samme tidspunkt er gældende i forhold til forældelse af et krav mod banken som følge af mangelfuld rådgivning eller ansvarspådragende handlinger. Et eventuelt erstatningskrav mod banken er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, pr. 9. november 2020.
Klageren har handlet passivt og har dermed fortabt et eventuelt krav mod banken, idet hun ikke foretog sig yderligere efter i 2021 at være blevet orienteret om, at kontoen ikke eksisterede. Sagen kan ikke sammenlignes med Ankenævnets sag nr. 378/2022.
På det tidspunkt i 2021 var det sandsynligt, at banken havde haft flere oplysninger og dokumentation om klagerens sag, herunder eksempelvis breve mv., som kunne tjene til sagens oplysning, idet der ikke var forløbet mere end fem år fra kundeforholdets ophør. Den manglende reaktion fra klageren skal komme klageren til skade.
Det fremgår på Statstidendes hjemmeside, at Statstidende sletter opslag efter fem år. Klagerens søgning dokumenterer derfor ikke klagerens påstand om, at hun ikke fremgik af annoncen i Statstidende tilbage i 2016. Da klageren ikke har kontaktet Det Kongelige Bibliotek, som banken har opfordret til, må dette forhold tillægges processuel skadevirkning for klageren i forhold til, om klagerens navn fremgik af annoncen i 2016.
Klageren har bevisbyrden for, at banken skulle have handlet ansvarspådragende, hvilket ikke er sket, ligesom klageren er nærmest til at dokumentere sin eventuelle dialog med Skattestyrelsen.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen kræver en vidneførelse, som ikke kan finde sted i Ankenævnet, da parterne er uenige om, hvorvidt klageren modtog kontoudtoget af 9. november 2017 på trods af, at klageren bekræfter at have modtaget kontoudtog for 2016 på samme adresse, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er dansk statsborger med bopæl i Ægypten, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en gevinstopsparing -012 og en opsparingskonto -407.
Klageren har oplyst, at hendes konti i banken blev oprettet i 1971, og at hun havde den samme adresse i Ægypten frem til 2020.
Banken har oplyst, at banken, bl.a. på grund af oprettelsen af kontiene i 1971, ikke havde sikker viden om klagerens konti. Banken havde klagerens navn, adresse, kontonummer og kundenummer.
Den 9. november 2017 inddrog Skattestyrelsen midlerne på klagerens konto, jf. dagældende skattekontrollov § 8 J, stk. 5.
Ankenævnet finder, at klagerens eventuelle krav mod banken ikke er forældet, jf. forældelseslovens § 7.
Ankenævnet finder, at banken ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at banken foretog tilstrækkelige bestræbelser på at indhente klagerens identifikationsoplysninger inden Skattestyrelsens inddragelse af indeståendet på klagerens konti.
Ankenævnet finder således, at banken handlede ansvarspådragende, da den på et utilstrækkeligt grundlag underrettede Skattestyrelsen om klagerens uidentificerede konti.
Ankenævnet finder herefter, at Nordea Danmark inden 30 dage skal betale 70.608,18 kr. til klageren med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 26. juni 2024.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage betale 70.608,18 kr. til klagerne med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 26. juni 2024.
Klageren får klagegebyret tilbage.