Rådgivningsansvar. Låneomlægning.

Sagsnummer:9407079/1995
Dato:07-04-1995
Ankenævn:Hugo Wendler Pedersen, Ole Just, Søren Stagis, Harry Nielsen og Per Nykjær
Klageemne:Omlægning - provenue
Rådgivning - ansvar
Ledetekst:Rådgivningsansvar. Låneomlægning.
Indklagede:Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Klageren har et mindre fritidslandbrug, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut 1 samt to lån til realkreditinstitut 2, der var baseret på inkonverterbare obligationer. Klageren ansøgte i august 1993 institut 1 om omlægning af de tre indestående lån til et 20-årigt kontantlån og vedlagde blandt andet terminskvitteringer. Institut 1 fremsendte i september 1993 et lånetilbud på et 20-årigt kontantlån på 493.000 kr., hvoraf det fremgik, at der kunne opnås et kurstabsfradrag, der var foreløbigt anslået til 102.252 kr. Lånet blev i oktober 1993 udbetalt til klagerens pengeinstitut. Efter modregning af omkostninger og indfrielse af det gamle lån til institut 1 blev der et overskydende provenu på 357.173 kr. Herefter blev lånene til realkreditinstitut 2 indfriet til kurser på henholdsvis 122,15 og 137,15, svarende til et indfrielsesbeløb på 379.162 kr. Efterfølgende fremsendte institut 1 en indfrielsesafregning, hvoraf det fremgik, at der ved optagelse af et nyt lån med mindst 21 1/2 års løbetid kunne opnås et kurstabsfradrag på 29.540 kr. På grund af de modstridende oplysninger i lånetilbudet og indfrielsesafregningen om mulighederne for kurstabsfradrag henvendte klageren sig til realkreditinstitut 1, der bekræftede, at kurstabsfradraget ikke kunne opnås, idet det nye lån havde en løbetid på 20 år, og de gamle lån havde en vægtet restløbetid på 21½ år. Efterfølgende blev det nye lån omlagt til et lån med 22 års løbetid, og der korresponderes mellem henholdsvis klageren, klagerens advokat og realkreditinstitut 1 om erstatning for overkursen ved indfrielsen af lånene til realkreditinstitut 2 og eventuel fortabt kurstabsfradrag.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 havde handlet ansvarspådragende ved ekspeditionen af hans lånesag, og at instituttet som følge deraf var forpligtet til at yde ham erstatning for overkursen ved indfrielse af lånene til institut 2, samt at yde ham erstatning for mistet kurstabsfradrag og kompensation for løbetidsforlængelsen. Institut 1 påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klageren som følge af oplysningen i lånetilbudet om kurstabsfradraget på 102.252 kr. havde været berettiget til at forvente, at han ville opnå dette fuldt ud, og at institut 1 i mangel heraf skulle stille ham, som om fuldt fradrag blev opnået. Flertallet fandt herudover, at klageren blandt andet gennem kurstabsfradragsberegningen havde fået en berettiget forventning om, at det nye lån kunne dække indfrielsesomkostningerne for de tre gamle lån, og at klageren ikke ville have omlagt lånene, hvis instituttet 1´s tilbud ikke havde givet ham den forventning. Flertallet fastsatte skønsmæssigt klagerens tab til 30.000 kr. Mindretallet fandt ikke, at institut 1 havde handlet ansvarspådragende ved at anføre det samlede kurstabsfradrag, blandt andet fordi beløbet var anført som "foreløbigt anslået", fordi lånetilbudet var et tillægslån og ikke et omlægningslån. Mindretallet lagde desuden vægt på, at klageren var repræsenteret af et pengeinstitut, og fandt endvidere, at klageren ikke havde lidt et tab. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og institut 1 blev tilpligtet - såfremt klageren ikke opnåede fuldt kurstabsfradrag - at stille ham, som om fuldt kurstabsfradrag var opnået, og til herudover at yde ham en erstatning på 30.000 kr.