Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afslag på oprettelse af basal erhvervskonto til selskab, der havde konti i banken i henhold til betalingslovens § 63.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er et dansk aktieselskab (herefter selskabet og/eller klageren). Selskabet er agent for de udenlandske betalingsinstitutter T og M. Selskabet udfører endvidere handel med ædelmetaller og valutavekslingsvirksomhed.
Selskabet har oplyst, at Sydbank af Konkurrencerådet i juni 2021 og i juni 2023 blev pålagt at stille konti til rådighed for selskabet, jf. betalingslovens § 63, idet selskabet er agent for betalingsinstitutterne T og M. Selskabet fik som følge heraf i december 2023 11 konti i Sydbank, hvoraf de ti er valutakonti, og en konto er en DKK-konto. Selskabet har udarbejdet en oversigt (tidslinje) over forløbet, hvori det blandt andet er anført:
”… 20. februar 2018 [Selskabet] ansøger adgang til Sydbanks betalingssystem (gennem en konto) for at tilbyde betalingstjenester på vegne af to agenturgivere [betalingsinstitutterne M og T]. Ansøgningen er baseret på § 63 i lov om betalinger (betalingsloven). …
23. juni 2021 Konkurrencerådets afgørelse fastslår, at Sydbank overtrådte betalingsloven i oktober 2018 ved ikke at give [selskabet] adgang til Sydbanks betalingskontotjenester. …
28. januar 2022 Afslag på ny fra Sydbank om at åbne en konto til [selskabet]. Denne afvisning bliver lavet på den baggrund, at [selskabet] alene tilbyder betalingstjenester som agent og ikke er selv licensindehaver. …
28. juni 2023 Konkurrencerådet afgør på ny, at Sydbank har overtrådt betalingslovens § 63, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, ved henholdsvis den 28. januar 2022 og den 21. februar 2022 at afslå at give ”en agent for et betalingsinstitut” adgang til Sydbanks betalingskontotjenester. Sydbank får en frist på 28/12-2023 at færdiggøre åbning af konti. …
19. december 2023 Sydbank går i gang med at åbne en konto i danske kroner og 10 konti i forskellige valutaer. Brug af disse konti er begrænset til levering af betalingstjenester som agent for [betalingsinstitutterne M og T]. [Selskabet] må ikke bruge disse konti hverken til andre forretningsområder eller daglige udgifter. …”
Selskabet har endvidere oplyst, at det har sendt kontanter til DKK-kontoen i banken via kontanthåndteringsfirmaet N, indtil N den 5. september 2024 opsagde samarbejdet. Selskabet kontaktede banken, der oplyste, at kontanter skulle afleveres via kontanthåndteringsfirmaer (N og L). Banken oplyste endvidere, at man kan indsætte kontanter, hvis man har et MasterCard, hvorfor selskabet anmodede om et sådant. Den 8. januar 2025 fik selskabet et MasterCard med en begrænset adgang til indsættelse af kontanter.
Banken har oplyst, at selskabet via kontanthåndteringsfirmaet N indbetalte kontanter på i alt 13.558.300 kr. til banken i perioden fra den 13. februar til den 3. september 2024, og at selskabet via kontanthåndteringsfirmaet L indbetalte kontanter på i alt 1.173.427,50 kr. i perioden fra den 8. februar til den 11. marts 2025.
Den 9. januar 2025 sendte selskabet en ansøgning til Sydbank om en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (lov om basal erhvervskonto). Selskabet har oplyst, at det alene anmodede om at få en konto til den del af sin forretning, som vedrører handel med ædelmetaller, og ikke til valutaveksling, der for nuværende varetages af selskabets engelske og tyske bank.
Den 16. januar 2025 afslog banken selskabets anmodningen og anførte blandt andet:
”… I henhold til § 13 c, stk. 1, er vi alene forpligtede til at tilbyde en konto i danske kroner.
l har allerede 11 konti i Sydbank, hvoraf de 10 er valutakonti.
l anfører, at l nu ønsker yderligere to separate betalingskonti: en til jeres handel med ædelmetaller og en til udgifter (lønninger og husleje).
Selv hvis l kunne nøjes med en danske-kroner-konto, er det bankens opfattelse, at I ikke vil kunne anvende en sådan til jeres virksomhed, se nærmere nedenfor.
Højst 20.000 kr. i kontanter pr. måned
Det følger af § 13 a, stk. 1, nr. 3, at der alene er mulighed for at indsætte højst 20.000 kr. pr. måned.
Jeres kontanthåndtering er langt større, og allerede af den grund vil l ikke – med jeres nuværende brug af banken - kunne nøjes med en basal erhvervskonto.
Det er bankens opfattelse, at vi ikke er forpligtede til at stille flere konti til rådighed for jer, fordi l har forskellige forretningsområder.
Vi henviser i samme forbindelse til følgende uddrag af høringsnotat af 6. november 2024 vedr.§ 63 i lov om betalinger:
"§ 63 i lov om betalinger er en særregel, der bl.a. gælder for betalingsinstitutter. Bestemmelsen har til formål at imødegå de udfordringer, som betalingsinstitutter kan opleve i forbindelse med at få en konto, som er en forudsætning for, at betalingsinstitutterne kan tilbyde deres tjenester.
De foreslåede regler om basal erhvervskonto gælder for alle erhvervsdrivende. Reglerne giver mulighed for, at et institut kan afvise henholdsvis opsige en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen allerede har eller efterfølgende opretter en anden betalingskonto, som indeholder de samme tjenesteydelser, som en basal erhvervskonto. Disse regler finder også anvendelse, hvis et betalingsinstitut har oprettet en konto i medfør af betalingslovens § 63. Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for at præcisere, at reglerne ikke gælder for institutter omfattet af § 63 i betalingsloven."…”
Selskabet har oplyst, at det i ansøgningen om at få en basal erhvervskonto foreslog åbning af to konti, men at behovet er alene én konto, som kan anvendes til selskabets forretning vedrørende handel med ædelmetaller samt til betaling af selskabets omkostninger til almindelig drift.
Banken og selskabet har fremlagt spørgsmål til og svar af 4. december 2024 fra erhvervsministeren (Folketingets Erhvervsudvalg) vedrørende forslag til lov om basal erhvervskonto, hvoraf det blandt andet fremgår:
[Spørgsmål 1 og svar herpå:]
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed kontantreglen, hvor bankerne alene kan tillade kontante indbetalinger på en erhvervskonto på op til 20.000 kr., udgår af lovforslaget, så der ikke sættes begrænsninger for kontant indbetaling? Ministeren bedes desuden oplyse, om ministeren kan støtte et sådan ændringsforslag.”
”Lovforslaget har til formål at styrke erhvervsdrivendes og foreningers adgang til en erhvervskonto med en række basale ydelser. Det har ikke været formålet med lovforslaget at sikre, at f.eks. erhvervsdrivende, som håndterer store mængder kontanter, skal have ubegrænset mulighed for indsættelse af kontanterne. …"
[Spørgsmål 15 og svar herpå:]
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/11-24 fra Dansk Erhverv, jf. L 70 - bilag 2?”
"… Kontanthåndtering er en selvstændig tjenesteydelse og det har ikke været formålet med lovforslaget og initiativet med en basal erhvervskonto at sikre, at f.eks. erhvervsdrivende, som har en forretningsmodel, som indebærer håndtering af en større mængde kontanter, skal have en lovfæstet mulighed for ubegrænset indsættelse af midler. …"
[Svar på spørgsmål 27 og svar herpå:]
” Vil ministeren - som opfølgning på svar på spørgsmål 1 til lovforslaget - oplyse, hvad ministeren mener, at de virksomheder, som ikke kan få en almindelig bankkonto, men som dog samtidig har en kontantomsætning på over 20.000 kr. om måneden, skal gøre med disse kontanter, når de f.eks. skal udbetale løn, indbetale skat og betale moms, nu hvor ministeren vil holde fast i begrænsningen på 20.000 kr. for kontant indbetaling til erhvervskonto?”
”Det har ikke været formålet med lovforslaget og initiativet med en basal erhvervskonto at sikre, at f.eks. erhvervsdrivende, som håndterer store mængder kontanter, skal have en ubegrænset mulighed for indsættelse af kontanterne. …"
Selskabet har fremlagt et høringsnotat fra Erhvervsministeriet af 6. november 2024 vedrørende forslag til ændring af lov om betalingskonti, hvoraf det blandt andet fremgår:
"…
3.1.6. Begrænsning på indsættelse af kontanter på 20.000 kr. om måneden
…
Kommentar
… I forlængelse heraf skal det bemærkes, at et institut ikke kan afslå en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller en forening, alene af den grund, at den erhvervsdrivende hhv. foreningen eventuelt håndterer mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden. Instituttet er blot ikke forpligtet til at modtage mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden fra en erhvervsdrivende eller en forening med en basal erhvervskonto. …
…
… 3.1.27. Forholdet til § 63 i lov om betalinger
Finans Danmark (FiDa) har bemærket, at betalingslovens § 63 giver adgang til betalingskonti for erhvervsdrivende med tilladelse som betalingsinstitut, hvorfor disse ikke bør være omfattet af adgangen til en basal erhvervskonto. FiDa finder, at det derfor bør præciseres, at reglerne for basal erhvervskonto ikke gælder for institutter omfattet af § 63 i lov om betalinger.
Kommentar
§ 63 i lov om betalinger er en særregel, der bl.a. gælder for betalingsinstitutter. Bestemmelsen har til formål at imødegå de udfordringer, som betalingsinstitutter kan opleve i forbindelse med at få en konto, som er en forudsætning for, at betalingsinstitutterne kan tilbyde deres tjenester.
De foreslåede regler om basal erhvervskonto gælder for alle erhvervsdrivende. Reglerne giver mulighed for, at et institut kan afvise henholdsvis opsige en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen allerede har eller efterfølgende opretter en anden betalingskonto, som indeholder de samme tjenesteydelser, som en basal erhvervskonto. Disse regler finder også anvendelse, hvis et betalingsinstitut har oprettet en konto i medfør af betalingslovens § 63. Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for at præcisere, at reglerne ikke gælder for institutter omfattet af § 63 i betalingsloven." …”
Banken har fremlagt Finanstilsynets redegørelse om inspektion i pengeinstituttet P (hvidvaskområdet), offentliggjort den 17. februar 2025, hvoraf det blandt andet fremgår:
"… [P] har indgået aftale med et betalingsinstitut om håndtering af [P’s] døgnboks, og [P’s] erhvervskunder har ligeledes indgået aftaler med betalingsinstitutter om håndtering af kontantomsætning, som derfor i stedet kom til [P] som kontooverførsler fra betalingsinstituttet. Som konsekvens heraf registrerede [P] hverken forventet eller reel kontantomsætning for sine erhvervskunder…."
Parternes påstande
Den 6. marts 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Sydbank skal oprette en basal erhvervskonto til klageren.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren (selskabet) har anført, at banken har afvist selskabets anmodning med argumenterne: 1.) At selskabet allerede har flere konti i banken, 2.) At selskabets behov for kontanthåndtering overstiger de 20.000 kr., som loven tillader for en basal erhvervskonto og 3.) At reglerne giver mulighed for at afvise ansøgninger, hvis virksomheden allerede har en konto, jf. betalingslovens § 63.
1. Eksisterende konti i banken
Ifølge § 13 c, stk. 4, i lov om basal erhvervskonto kan et institut afslå at åbne en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a. Af § 13 a, stk. 2, fremgår, at et institut alene skal tilbyde tjenesteydelserne nævnt i stk. 1 til erhvervsdrivende, i det omfang tjenesteydelserne i forvejen udbydes af instituttet til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto. Selskabet anser ikke bestemmelsen i § 13 a, stk. 2, for relevant i forhold til denne sag.
Banken anfører, at selskabet allerede har 11 konti i banken, hvoraf ti er valutakonti. Disse konti, som selskabet modvilligt har fået tildelt, jf. betalingslovens § 63, er udelukkende oprettet som en del af selskabets betalingstjenesteservice/pengeoverførselsservice og må og kan ikke anvendes til andet end forretningsområdet pengeoverførsler. Disse konti er således begrænset til betalinger fra og til kunder, der anvender denne del af selskabets virksomhed, som udgør mindre end 10 % af selskabets samlede forretning. Den nuværende DKK-konto i banken er således oprettet i medfør af betalingslovens § 63 og kan kun benyttes til de tjenesteydelser, som selskabet udfører som agent for betalingsinstitutterne T og M.
Selskabet har ikke mulighed for at anvende disse konti til betalinger fra kunder i selskabets øvrige forretningsområder eller til dækning af almindelige driftsomkostninger såsom lønninger, husleje og andre udgifter. Selskabet betaler for nuværende sine medarbejderes løn samt faste udgifter fra en udenlandsk konto, hvilket medfører store gebyrer og forsinkelser med store omkostninger for selskabet. Ingen af disse ting giver den eksisterende konto, som er givet i medfør af betalingslovens § 63, mulighed for.
Den manglende betalingsinklusion har også betydning for selskabets kunder. Uden en dansk konto er kunderne nødt til at anvende udlandsoverførsler ved handler med ædelmetaller. Dette medfører forsinkelser i forhold til modtagelsen af beløb fra kunderne, hvilket medfører, at kunderne ikke altid kan få deres varer udleveret i butikken. Endvidere bliver både selskabet og kunderne pålagt gebyrer til udenlandstransaktioner. Interessen bag ønsket om en basal erhvervskonto er således reel.
Den/de eksisterende konti kan ikke ligestilles med en "basal erhvervskonto", da de ikke opfylder formålet og funktionerne for en sådan konto og således ikke opfylder kravene til en basal erhvervskonto i § 13 a. Sydbank er derfor ikke berettiget til at afvise selskabets anmodning med henvisning til § 13 c, stk. 4, pkt. 1.
I forbindelse med åbningen af de 11 konti udleverede selskabet alt relevant materiale og viste alle systemer og retningslinjer på et møde med banken. Selskabet står naturligvis til rådighed for spørgsmål og yderligere oplysninger, som banken måtte afkræve i forbindelse med bankens kundekendskabsprocedurer.
2. Begrænsning af kontanthåndtering
Banken henviser til, at § 13 c, stk. 1, nr. 3, i lov om basal erhvervskonto fastsætter en grænse på 20.000 kr. pr. måned for indbetaling af kontanter til en basal erhvervskonto og anfører, at selskabets engagement ikke kan rummes inden for § 13 a. Dette er selskabet meget uforstående over for.
Selskabet har ikke anmodet om mulighed for at indbetale kontanter til den nye basale erhvervskonto. Kontoen er alene til brug for den del af selskabets forretning, som angår salg af investeringsmetaller (guld). Selskabets primære formål med denne konto er at dække generelle driftsomkostninger, såsom lønninger og husleje.
Der skal ikke indsættes kontanter på kontoen. Kontanter, som kommer ind via guld-handler, vil ikke blive indsat på en konto, men vil blive anvendt til at udbetale til andre kunder, der sælger guld. Endvidere er betaling i kontanter for guld begrænset. Det er derfor irrelevant at nævne grænsen på 20.000 kr., som selskabet uden tvivl kommer til at overholde, idet der som nævnt ikke vil blive indbetalt kontanter på den ønskede basale erhvervskonto.
Banken har anført, at selskabet har indbetalt kontanter til den ene § 63 konto via kontanthåndteringsfirmaerne N og L. Det er korrekt, at selskabet har indsat kontanter på den nævnte DKK-konto (ikke på de 10 andre, som er i forskellige valutaer), også i perioder mere end 20.000 kr. pr. måned. De eksisterende konti/denne konto tilhører som nævnt en anden del af selskabets forretning, nemlig pengeoverførsler, hvor man ser mange kontanter.
Selskabet havde store problemer med at komme af med de kontanter, som kom ind via pengeoverførselstjenester i perioden fra september 2024 til starten af februar 2025. Banken har dog ikke modtaget kontanter fra selskabet siden august 2024, idet selskabet fik at vide, at det ikke kunne indlevere kontanter i bankens filialer, hvorfor selskabet anmodede om oprettelse af MasterCard til DKK-kontoen. Behandling af anmodningen om oprettelse af MasterCard med begrænset mulighed for indsættelse af kontanter pågik i flere måneder.
Grænse på 20.000 kr. er i øvrigt en minimumsgrænse, og intet i lovgivningen hindrer banken i at fastsætte højere grænser for kontanthåndtering.
3. Henvisning til § 63 i betalingsloven og høringsnotatet
Banken henviser i sit afslag til et uddrag af høringsnotatet fra den 6. november 2024 og svar fra ministeriet. Henvisningen er irrelevant. Kommentarer i høringsnotater og fra ministeriet udgør ikke et retsgrundlag, men er alene en høring af erhvervsministeren, hvor ikke alle omstændigheder er lagt frem. Det kan således ikke anvendes som argument i denne sag. De to sidste sætninger i uddraget er meget upræcise. Henvisningen til "institutter" kan omfatte både pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Dette viser, at ministeren ikke var ordentligt oplyst, inden han svarede, og skaber uklarhed omkring, hvad der reelt menes.
Herudover vil det være i strid med både intentionen i betalingsloven og lov om basal erhvervskonto, hvis et betalingsinstitut alene kan få en konto til at betjene sine kunder og ikke en konto til at dække almindelig drift eller omvendt, at et betalingsinstitut alene kan få en konto til drift, men ikke til at tilbyde betalingstjenester. Denne fortolkning modarbejder formålet med reglerne om basale erhvervskonti, som netop er at sikre betalingsinklusion for erhvervsdrivende.
Øvrige bemærkninger
Selskabet opfylder alle krav til åbningen af en basal erhvervskonto og har de nødvendige tilladelser til at udøve den virksomhed, som den ønskede konto skal omfatte.
Selskabet foreslog åbning af to konti (en konto til selskabets handel med ædelmetaller og en anden konto til omkostninger) i ansøgningen til banken om en basal erhvervskonto for at gøre det mere gennemsigtigt for banken, jf. hvidvaskloven. Behovet er dog alene én konto til selskabets forretning vedrørende handel med ædelmetaller og til selskabets omkostninger til almindelig drift.
Sydbank har anført, at selskabet har 11 konti i Sydbank. Selskabet har et aktivt MasterCard Debit til DKK-kontoen.
Formålet med reglerne om basal erhvervskonto har ikke været, at alle erhvervsdrivende skal kunne få en basal erhvervskonto.
Sydbank og øvrige institutter, der er omfattet af § 1 a i lov om basal erhvervskonto, er ikke forpligtede til at stille flere konti til rådighed for et selskab/en virksomhed, der har forskellige forretningsområder.
Formålet med reglerne er at styrke erhvervsdrivendes og foreningers adgang til én erhvervskonto med en række basale ydelser, jf.§ 13 c, stk. 1, i danske kr.
Erhvervsdrivende og foreninger har i henhold til lov om basal erhvervskonto alene ret til én konto.
En virksomhed, der har flere forretningsområder under samme juridiske enhed, er således ikke berettiget til at få en basal erhvervskonto pr. forretningsområde, ligesom en virksomhed, der har brug for andre/flere ydelser end angivet i § 13 a, ikke kan kræve at få en basal erhvervskonto.
En erhvervsdrivende eller forening har ikke derudover krav på en konto/konti i en anden valuta end danske kroner.
Selskabet har et bestående engagement i Sydbank med 11 konti, hvoraf de ti er valutakonti.
Selskabet har desuden behov for at indsætte langt flere kontanter end de 20.000 kr. pr. måned, der fremgår af § 13 a, stk. 1, nr. 3.
Selskabet anfører i sin tidslinje, at kontanthåndteringsfirmaet N den 5. september 2024 opsagde samarbejdet med selskabet, og at selskabet derfor ikke længere kan sende kontanter via kontanthåndteringsfirmaet N til Sydbank. Selskabet indleverer dog kontanter til kontoen via kontanthåndteringsfirmaet L.
Overførsler til en basal erhvervskonto i Sydbank fra et kontanthåndteringsfirma, som f.eks. L, som selskabet anvender, skal indregnes i begrænsningen på 20.000 kr. pr. måned, da overførslen stammer fra kontanter fra virksomheden/selskabet.
Begrænsningen på 20.000 kr. pr. måned omfatter såvel direkte som indirekte kontantindsættelser. Det understøttes af Finanstilsynets redegørelse om inspektion i pengeinstituttet P (hvidvaskområdet), offentliggjort den 17. februar 2025.
Kontantbegrænsningen på 20.000 kr. har desuden været behandlet flere gange ved spørgsmål til og svar fra erhvervsministeren, blandt andet i spørgsmål 1 til erhvervsministeren (Folketingets Erhvervsudvalg), hvoraf fremgår, at det ikke har været formålet med lovforslaget at sikre, at f.eks. erhvervsdrivende, som håndterer store mængder kontanter, skal have ubegrænset mulighed for indsættelse af kontanterne.
Det samme svar går igen i svaret vedr. spørgsmål 23 og 27, hvor sidstnævnte spørgsmål er udvidet i forhold til brug af kontanter til betaling af løn, skat og moms.
Erhvervsministerens svar på spørgsmål 15, hvor erhvervsministeren netop anfører "midler", understøtter, at begrænsningen på 20.000 kr. pr. måned omfatter såvel direkte som indirekte kontantindsættelser.
Banken kan, men skal ikke tilbyde yderligere produkter. Det er op til bankens egen forretningsmæssige vurdering, om den vil, og på hvilke vilkår den vil tilbyde selskabet yderligere produkter, hvilket er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis, f.eks. afgørelse i sag nr. 400/2024.
Ankenævnet kan alene behandle klager over afslag på oprettelse/opsigelse af/gebyr for basal erhvervskonto. Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til eventuelle forhold/ tvister vedrørende betalingslovens § 63.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren i sagen er et dansk aktieselskab (herefter selskabet og/eller klageren). Selskabet er agent for de udenlandske betalingsinstitutter T og M. Selskabet udfører endvidere handel med ædelmetaller og valutavekslingsvirksomhed.
Selskabet har oplyst, at Sydbank af Konkurrencerådet i juni 2021 og i juni 2023 blev pålagt at stille konti til rådighed for selskabet, jf. betalingslovens § 63, idet selskabet er agent for betalingsinstitutterne T og M, og at selskabet som følge heraf i december 2023 fik 11 konti i Sydbank, hvoraf de ti er valutakonti.
Den 9. januar 2025 sendte selskabet en ansøgning til Sydbank om en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (lov om basal erhvervskonto).
Selskabet har oplyst, at det alene anmodede om at få en konto til den del af sin forretning, som vedrører handel med ædelmetaller, og ikke til valutaveksling, der for nuværende varetages af selskabets engelske og tyske bank. I ansøgningen om at få en basal erhvervskonto foreslog selskabet åbning af to konti (en til handel med ædelmetaller og en til betaling af selskabets driftsudgifter), men behovet er alene én konto, som kan anvendes til selskabets forretning vedrørende handel med ædelmetaller samt til selskabets omkostninger til almindelig drift.
Den 16. januar 2025 afslog banken selskabets anmodning og anførte blandt andet, at selskabet allerede havde 11 konti i Sydbank, og at selskabets kontanthåndtering er langt større end 20.000 kr., hvorfor selskabet med sin nuværende brug af banken ikke ville kunne nøjes med en basal erhvervskonto. Banken anførte endvidere, at den ikke er forpligtet til at stille flere konti til rådighed for selskabet, fordi det har forskellige forretningsområder.
Det fremgår af § 13 a, stk. 2, i lov om basal erhvervskonto, at de i § 13 a, stk. 1, nr. 1) -5), nævnte tjenesteydelser alene skal tilbydes af banken, i det omfang den i forvejen udbyder tjenesteydelserne til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto. Vi lægger i den forbindelse til grund, at Sydbank udbyder tjenesteydelserne i § 13 a, stk. 1, nr. 1) - 5), i lov om basal erhvervskonto til erhvervsdrivende eller foreninger, som har betalingskonti i banken.
Tre nævnsmedlemmer – Bo Østergaard, Henrik Lundgaard Sedenmark og Lars Hammer – udtaler:
Selskabet har oplyst, at de eksisterende konti i Sydbank alene kan bruges til selskabets betalingstjenesteservice/pengeoverførselsservice, som selskabet udfører som agent for betalingsinstitutterne T og M, og ikke til selskabets forretning vedrørende handel med ædelmetaller eller til betaling af selskabets almindelige driftsomkostninger.
Det fremgår af § 13 c, stk. 4, nr. 1), i lov om basal erhvervskonto, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a i lov om basal erhvervskonto, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen dokumenterer at have fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket.
Vi finder, at betingelserne for at afslå en basal erhvervskonto til selskabet i medfør af denne bestemmelse ikke er opfyldt. Vi har herved lagt vægt på, at selskabets eksisterende konti i banken efter det oplyste er tildelt selskabet som agent for to betalingsinstitutter, at disse konti alene kan bruges til selskabets virksomhed som agent, at de således har et begrænset anvendelsesområde, der alene udgør en del af selskabets virksomhed, og at de ikke kan anvendes til betaling af selskabets almindelige driftsomkostninger.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af § 13 a i lov om basal erhvervskonto og forarbejderne hertil, at en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug af de i § 13 a, stk. 1, nr. 1) -5), i lov om basal erhvervskonto nævnte tjenesteydelser i ubegrænset omfang (dog kun med mulighed for at indsætte kontanter op til 20.000 kr. pr. måned). Vi lægger som ubestridt til grund, at de eksisterende konti ikke giver selskabet ubegrænset adgang til de § 13 a, stk. 1, nr. 1) -5), angivne tjenesteydelser. Vi bemærker, at det følger af Finanstilsynets Vejledning om betalingslovens § 63, at agenter ikke har en selvstændig ret til adgang til en betalingskonto, men alene kan få adgang til en betalingskonto med henblik på at udbyde netop de ydelser, som er omfattet af agentforholdet, og at en agent for et betalingsinstitut ikke kan anvende en betalingskonto, som agenten har fået adgang til i medfør af § 63, stk. 1, til andre aktiviteter end udbud af betalingstjenester.
Vi bemærker endvidere, at et institut ikke kan afslå en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende alene af den grund, at den erhvervsdrivende eventuelt håndterer mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden. Instituttet er blot ikke forpligtet til at modtage mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden fra den erhvervsdrivende med en basal erhvervskonto. Vi bemærker, at det fremgår af forarbejderne til lov om basal erhvervskonto, at der ved ”kontanter” forstås danske mønter og sedler, og at der ved ”midler” forstås sedler og mønter, indestående på en konto og elektroniske penge, jf. § 7, nr. 17, i betalingsloven. Vi finder således, at overførsler til Sydbank fra de af selskabet anvendte kontanthåndteringsfirmaer ikke skal indregnes i begrænsningen på 20.000 kr. pr. måned vedrørende indsættelse af kontanter.
Det fremgår af § 13 c, stk. 4, nr. 1), i lov om basal erhvervskonto, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal erhvervskonto. Vi finder, at det må lægges til grund, at selskabet har en reel interesse i at få en basal erhvervskonto.
Vi finder, at der heller ikke efter de andre bestemmelser i § 13 c, stk. 4, i lov om basal erhvervskonto, der indeholder udtømmende opregning af de tilfælde, som kan medføre afslag med hjemmel i stk. 4, eller efter § 13 c, stk. 3, er grundlag for at afslå selskabets anmodning om åbning af en basal erhvervskonto.
Vi finder herefter, at Sydbank inden 30 dage skal oprette en basal erhvervskonto til selskabet.
To nævnsmedlemmer – Karin Duerlund og Signe Vejen Hansen – udtaler:
Det fremgår af § 13 c, stk. 4, nr. 1), i lov om basal erhvervskonto, at et institut kan afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller forening, hvis den erhvervsdrivende eller foreningen har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a i lov om basal erhvervskonto, medmindre den erhvervsdrivende eller foreningen dokumenterer at have fået meddelelse om, at denne betalingskonto vil blive lukket.
Selskabet har 11 betalingskonti i banken, herunder en betalingskonto i danske kroner med et tilknyttet MasterCard, der giver mulighed for indsættelse af kontanter. Vi finder, at selskabet således allerede har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt at anvende tjenesteydelserne anført i § 13 a i lov om basal erhvervskonto, hvorfor banken var berettiget til at afslå anmodningen om oprettelse af en basal erhvervskonto til selskabet.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af høringsnotat fra Erhvervsministeriet af 6. november 2024 vedrørende forslag til ændring af lov om betalingskonti, at reglerne giver mulighed for, at et institut kan afvise at oprette en basal erhvervskonto, hvis den erhvervsdrivende allerede har en anden betalingskonto, som indeholder de samme tjenesteydelser, som en basal erhvervskonto.
Vi stemmer derfor for, at selskabet ikke får medhold i klagen.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Sydbank skal inden 30 dage oprette en basal erhvervskonto til klageren.
Klageren får klagegebyret tilbage.