Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.

Sagsnummer:466/2020
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Indlån - opsigelse
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en indlånskonto -928 med et tilknyttet MasterCard Direct. Klageren havde desuden fuldmagt til sin mors indlånskonto -678.

Klageren har oplyst, at han i foråret 2020 indgav en klage til Ankenævnet over, at Danske Bank havde opsagt hans kundeforhold. Sagen blev afsluttet med en forligsmæssig løsning med banken, og klagerens kundeforhold blev genetableret i starten af juli 2020.

Banken har oplyst, at den i efteråret 2020 gennemgik kundeforholdet med klageren, jf. reglerne i hvidvaskloven. Banken vurderede efter denne gennemgang, at de transaktioner og pengestrømme, som foregik på klagerens konto sammenholdt med andre tilgængelige oplysninger omkring klagerens brug af sin konto, medførte en brug af banken, som den ikke ønskede at stille en konto til rådighed for.

Den 17. september 2020, var banken i telefonisk kontakt med klageren, hvor den spurgte ind til hans brug af banken.

Banken har oplyst, at klageren blandt andet foretog transaktioner til og fra sin mors konto til inddækning af underskud på enten hans egen eller moderens konto samt udenlandske transaktioner og transaktioner med andre.

Klageren har oplyst, at der alene var tale om almindelige transaktioner, og at han svarede på alle de spørgsmål, som banken stillede.  

Efter gennemgangen var det stadig bankens vurdering, at den ikke kunne opfylde kravene i hvidvasklovgivningen, ligesom den vurderede, at den måtte opsige kundeforholdet for at sikre overholdelse af internationale handelssanktioner.

Den 20. oktober 2020 ringede banken til klageren og informerede ham om, at den stadig ikke forstod hans brug af banken, og at hans kundeforhold derfor ville blive opsagt.

Ved et brev af 23. oktober 2020 opsagde banken herefter klagerens engagement med virkning fra den 20. oktober 2020 med tre måneders varsel til den 20. januar 2021. Som begrundelse for opsigelsen anførte banken:

Vi har nu gennemgået dit kundeforhold og de oplysninger, du har givet os, og på den baggrund vurderer vi, at vi stadig ikke har den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan du bruger banken. Det betyder, at vi desværre ikke længere kan tilbyde dig at være kunde hos os.”

Den 2. november 2020 sendte banken klageren et tillæg til opsigelsen. Heraf fremgik, at hvis klagerens fuldmagt til moderens konto blev brugt til andre formål end daglige bankforretninger på vegne af fuldmagtsgiveren, ville banken slette fuldmagten uden yderligere varsel.

Den 5. november 2020 gjorde klageren over for banken indsigelse mod opsigelsen af kundeforholdet. I et svar til klageren af 17. november 2020 fastholdt banken opsigelsen.

Den 17. november 2020 bad klageren banken om aktindsigt.

Den 30. november 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Banken har oplyst, at klageren den 3. december 2020 modtog en overordnet persondatarapport og den 16. december 2020 modtog en udvidet persondatarapport fra banken.

Klageren har under sagen fremlagt et årsbrev af 31. december 2020 fra banken og uddrag af kontoudskrift af 31. december 2020 for konto -928 med posteringer fra 14. december 2020 til 30. december 2020, ligesom han har givet samtykke til, at banken kan fremlægge øvrige kontoudskrifter for hans konto fra juli 2020 og fremefter til belysning af de transaktioner, som banken finder mistænkelige.

Banken har oplyst, at fremlæggelse af kontoudskrifter for klagerens konto ikke i sig selv vil give den nødvendige forståelse af sagen. Bankens risikovurdering i henhold til hvidvaskloven baserede sig på både transaktioner, pengestrømme samt andre tilgængelige oplysninger. Disse oplysninger blev endvidere sammenholdt med dokumentation og forklaringer fra klageren. Under henvisning til reglerne om tavshedspligt i hvidvasklovens § 38, stk. 1, kan banken ikke redegøre nærmere for de konkrete forhold.

Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” gældende fra den 1. juni 2020 fremgik blandt andet:

16 Kundeforholdets ophør

Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.

Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.

Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.

Med mindre andet følger af lovgivningen giver vi et varsel på syv dage, når indlånskonti, som ikke er betalingskonti, opsiges. Vi kan opsige aftaler om betalingskonti med to måneders varsel. …

…”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal genetablere hans kundeforhold samt betale en erstatning for hans tidsforbrug på sagen.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han har en almindelig konto i banken, hvorpå der aldrig har været mere end 10.000 kr. i tilgængelige midler. Alle transaktioner, der ligger til grund for, at han igen er blevet smidt ud af banken, er fra juli 2020 til december 2020. Det drejer sig om cirka 30 transaktioner.

Danske Bank har nu smidt ham ud to gange uden grund. Anden gang var det på grundlag af ”nogen transaktioner” på hans konto, som banken ikke vil uddybe. Der har ikke været ikke nogen transaktioner på kontoen, som kan begrunde bankens ”offshoring”.

Der har alene været tale om almindelige transaktioner på kontoen, idet han blandt andet handler på eBay og i den forbindelse betaler via PayPal.

Hvis hans transaktioner berettiger, at banken smider ham ud, så kan banken næsten smide alle sine kunder ud.

Banken har gentagne gange henvist til, at den har tavshedspligt, og har herefter undladt at forklare noget som helst. Det er ikke ham, der har forhindret banken i at forklare, hvorfor den har opsagt hans kundeforhold, idet han har givet banken lov til at fremlægge kontoudskrifter for hans konto og de transaktioner, som den finder ”mistænkelige”.

Banken kalder det hvidvask og terrorisme, men han kalder det racisme og chikane,

Banken påfører ham udgifter til et bankskifte ved sin uberettigede opsigelse, og samtidig har han brugt masser af tid på sagen. Banken skal derfor betale en erstatning, hvis Ankenævnet finder, at opsigelsen er usaglig.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken efter hvidvaskloven er underlagt tavshedspligt, der begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for baggrunden for opsigelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt banken har eller ikke har efterlevet reglerne i hvidvaskloven, hører under Finanstilsynet, og sagen er derfor ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den er underlagt hvidvaskloven og derfor forpligtet til at kende sine kunders formål med kundeforholdet. Herunder skal banken have indsigt i og føre kontrol med de transaktioner, som sker via bankens systemer. Som følge heraf foretog banken en gennemgang af kundeforholdet. Ved denne gennemgang fandt banken, at de transaktioner og pengestrømme, som foregik på klagerens konto, sammenholdt med andre tilgængelige oplysninger, medførte en brug af banken, som banken ikke ønskede at stille en konto til rådighed for. Opsigelsen var saglig.

Opsigelsen skete således i henhold til reglerne i hvidvaskloven og bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, hvoraf det af punkt 16 fremgår, at banken kan opsige et kundeforhold, hvis det efter bankens vurdering medfører, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen, ligesom banken er berettiget til at træffe foranstaltninger, som efter bankens vurdering er er nødvendige for at sikre overholdelse af internationale handelssanktioner.

Klageren har ikke opgjort eller dokumenteret, at han har lidt et tab, som banken er erstatningsansvarlig for.

Banken valgte at opsige kundeforholdet med klageren med 12 ugers varsel for at give klageren en mulighed for at få oprettet en ny konto i en anden bank.

Banken er underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre for detaljerne omkring de transaktioner, der er foregået på klagernes konto, jf. hvidvasklovens § 38, stk. 1, hvoraf blandt andet fremgår, at banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne. Samtykke fra en berørt kunde eller andre er ikke en undtagelse til tavshedspligten i hvidvasklovens § 38, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ankenævnet er imidlertid bekendt med, at Finanstilsynet ikke træffer afgørelse i konkrete sager, hvor en kunde klager over en virksomhed omfattet af hvidvaskloven. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at klagen skal afvises.

Den 23. oktober 2020 opsagde banken kundeforholdet med klageren med virkning fra den 20. oktober 2020 med henvisning til hvidvaskloven, idet banken anførte, at den efter en gennemgang af kundeforholdet og de oplysninger, som klageren havde givet, vurderede, at den ikke forstod hans brug af banken.

En stillingtagen til sagen beror på, om banken var berettiget til at opsige kundeforholdet med klageren. I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.

Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse den 23. oktober 2020 af klagerens kundeforhold i banken var uberettiget.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandling af en klagesag for Ankenævnet. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der heller ikke omkostninger for tiden forud for sagens indbringelse for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.