Spørgsmål om provenu fra salg af fælles ejendom forlods skulle anvendes til indfrielse af fælles gæld forud for indfrielse af gæld i henhold til en tredjemandspantsætning, som hverken klageren eller hendes tidligere ægtefælle hæftede personligt for.

Sagsnummer:78/2021
Dato:01-10-2021
Ankenævn:Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Pant - anvendelse af provenu
Ledetekst:Spørgsmål om provenu fra salg af fælles ejendom forlods skulle anvendes til indfrielse af fælles gæld forud for indfrielse af gæld i henhold til en tredjemandspantsætning, som hverken klageren eller hendes tidligere ægtefælle hæftede personligt for.
Indklagede:Fynske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om provenu fra salg af fælles ejendom forlods skulle anvendes til indfrielse af fælles gæld forud for indfrielse af gæld i henhold til en tredjemandspantsætning, som hverken klageren eller hendes tidligere ægtefælle hæftede personligt for.

Sagens omstændigheder

Klageren, H, og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Svendborg Sparekasse (nu Fynske Bank).

Den 17. februar 2006 underskrev M og H en håndpantsætningserklæring over for Svendborg Sparekasse (nu Fynske Bank), hvoraf fremgik:

”[navn og adresse på M]

Og Medkontohaver(e)

[navn og adresse på H]

Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som ovennævnte debitor(er) nu har eller senere måtte få over for Svendborg Sparekasse håndpantsætter undertegnede:

[CPR-nummer, navn og adresse på M]

[CPR-nummer, navn og adresse på H]

herved efterfølgende effekter:

DKK 250.000,00 ejerpantebrev i [M og H’s fælles ejendom]

Såfremt håndpantet er stillet af debitor(erne), hæfter pantet sekundært for, hvad debitor(erne) i øvrigt er eller måtte blive Svendborg Sparekasse skyldig.

For pantsætningen gælder i øvrigt nedenstående vilkår:

Svendborg Sparekasse har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom Svendborg Sparekasse har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.”

I forbindelse med at et af M ejet anpartsselskab, S, den 1. november 2013 fik forhøjet sin kassekredit i Svendborg Sparekasse fra 50.000 kr. til 150.000 kr., blev der underskrevet en kassekreditkontrakt, der ligeledes indeholdt en tredjemandspantsætningserklæring og en kautionserklæring.  Den 1. november 2013 underskrev M og H kreditkontrakten som pantsættere, og M underskrev ligeledes kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist. Af kassekreditkontrakten fremgik blandt andet:

Særlige bestemmelser

Kreditten er gældende indtil videre, men revurderes årligt af sparekassen ved indlevering af årsregnskab. …

Betingelser og sikkerhedsstillelse

Til yderligere sikkerhed for skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser ifølge nærværende dokument, gives der i henhold til pantsætningserklæringen af 17-02-2006, til Svendborg Sparekasse med pant i effekter tilhørende:

[CPR-nummer, navn og adresse på M]

[[CPR-nummer, navn og adresse på H]

Selvskyldnerkautionist(er)

[CPR-nummer, navn og adresse på M]

Indestår herved Svendborg Sparekasse

som selvskyldnerkautionist(er) for opfyldelse af forpligtelser af enhver art og for betaling ifgl. nærværende dokument.

Gyldighedsperiode

Nærværende kaution bortfalder efter 5 år fra underskriftstidspunktet, medmindre Svendborg Sparekasse forinden har gjort krav gældende over for kautionisten, eller kautionen er forlænger ved aftale mellem Svendborg Sparekasse og kautionisten. …]

Klageren har oplyst, at der i forbindelse med hendes og M’s salg af deres fælles ejendom i efteråret 2020 og indfrielse af den gæld, der var sikret ved ejerpantebrevet på 250.000 kr. pantsat til Fynske Bank, opstod uenighed med banken om indfrielsesrækkefølgen af følgende tre engagementer:

  1. M og H havde et fælles lån med en restgæld på ca. 205.000 kr.
  2. Herudover havde M en udlånskonto med en saldo på ca. 35.000 kr.
  3. Endelig havde S, der var blevet tvangsopløst, en gæld til banken på 150.000 kr. på kassekreditten. S’s gæld til banken var oprindelig også sikret ved en kaution fra M, men denne kautionsforpligtelse udløb i 2018 efter fem år, da den ikke blev fornyet, således at gælden var uden personligt gældsansvar.

Klageren ønskede, at indfrielsesbeløbet på 250.000 kr. blev anvendt således: Primært til M og hendes fælles gæld samt M’s personlige gæld. Sekundært til delvis nedbringelse af erhvervskreditten med S. Ved anvendelse af denne indfrielsesrækkefølge, ville der efter indfrielse af M og H’s personlige gæld være ca. 10.000 kr. til nedbringelse af S’s erhvervskredit.

På trods af klagerens ønske anvendte banken provenuet fra ejerpantebrevet på 250.000 kr. på følgende måde: Primært til dækning af erhvervskreditten med S med 150.000 kr. Sekundært til dækning af M’s gæld på ca. 35.000 kr. Tertiært til nedbringelse af M og H’s fælles gæld.

Parternes påstande

Den 10. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fynske Bank skal anerkende, at den ikke havde valgfrihed med hensyn til at kræve engagementet i henholdt til erhvervskreditten indfriet før M og H’s personlige gæld.

Fynske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bestemmelsen i håndpantsætningserklæringen om, at banken har valgfrihed med hensyn til anvendelsen af det stillede pant alene finder anvendelse på debitors (debitorernes) samlede engagement, og således forudsætter, at debitorerne hæfter personligt for de engagementer, som banken kan vælge imellem. Da der ikke er personlig hæftelse for S’s erhvervskredit, har banken ikke mod M og H’s protest valgfrihed med hensyn til dette engagement.

Fynske Bank har anført, at banken frit kan vælge, hvorledes pantet fordeles mellem de forpligtelser, pantet står til sikkerhed for. Dette fremgår af pantsætningserklæringen og de almindelige forretningsbetingelser der blev udleveret i forbindelse med, at kassekreditkontrakten blev underskrevet.

Da håndpantsætningen er stillet til sikkerhed, i form af tredjemandspant, for kassekreditten, gælder de vilkår anført heri således i forbindelse med, at banken søger fyldestgørelse i pantet.

Desuden følger det af almindelige obligationsretlige regler, at kreditor har valgfrihed i forhold til fordelingen af pantet.

Det bemærkes at de ændrede regler for tredjemandspantning, der medførte at disse automatisk udløb efter 5/10 år, først trådte i kraft juni 2015, hvorfor denne aftale ikke er omfattet af disse regler.

Fordelingen af pantet er således sket i overensstemmelse med de anførte vilkår, samt lovgivningen på området.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, H, og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Svendborg Sparekasse (nu Fynske Bank).

Ved en pantsætningserklæring af 17. februar 2006 pantsatte M og H et ejerpantebrev på 250.000 kr. i deres fælles ejendom til sikkerhed for: ”enhver forpligtelse, som ovennævnte debitor(er) nu har eller senere måtte få over for Svendborg Sparekasse”. Følgende var endvidere anført i håndpantsætningserklæringen: ”Såfremt håndpantet er stillet af debitor(erne), hæfter pantet sekundært for, hvad debitor(erne) i øvrigt er eller måtte blive Svendborg Sparekasse skyldig”.

Følgende fremgik endvidere af pantsætningserklæringen: ”Svendborg Sparekasse har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom Svendborg Sparekasse har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.”

I forbindelse med at et af M ejet anpartsselskab, S, den 1. november 2013 fik forhøjet sin kassekredit i Svendborg Sparekasse fra 50.000 kr. til 150.000 kr., blev der under-skrevet en kassekreditkontrakt, hvori M og H afgav en tredjemandspantsætning, hvorved de over for sparekassen (nu Fynske Bank) stillede effekter pantsat ved pantsætningserklæring af 17. februar 2006 til sikkerhed for S’s forpligtelser i henhold til kassekreditten.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Bjarke Svejstrup og Kristian Ingemann Petersen – udtaler:

Tredjemandspantsætningserklæringen af 1. november 2013 medførte, at S’s kredit også var dækket af pantsætningserklæringen af 17. februar 2006. Vi finder, at det fulgte heraf, at pantsætningserklæringens vilkår, herunder vilkåret om at banken havde valgfrihed med hensyn til anvendelsen af det stillede pant, herefter også omfattede S’s kredit.

Vi finder derfor, at Fynske Bank var berettiget til at anvende provenuet af det stillede pant som sket.

Vi stemmer for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler – udtaler:

Tredjemandspantsætningserklæringen af 1. november 2013 medførte, at S’s kredit også var dækket af pantsætningserklæringen af 17. februar 2006. Vilkåret om, at banken havde valgfrihed med hensyn til anvendelsen af det stillede pant i forhold til debitors samlede engagement, blev imidlertid ikke gentaget i tredjemandspantsætningen i kreditkontrakten.

Vi finder på denne baggrund, at forbeholdet om bankens valgfrihed med hensyn til anvendelsen af det stillede pant skal fortolkes imod banken som aftalekoncipist, og at klageren herefter berettiget kunne forvente, at provenuet forlods blev anvendt til indfrielse af hendes og M’s fælles gæld.

Vi finder på den baggrund, at klageren skal have medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.