Nyt lån til klagerens ægtefælle anvendt til indfrielse af fælleslån.

Sagsnummer:31/1995
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Gevinstopsparing - manglende deltagelse i udtrækning
Ledetekst:Nyt lån til klagerens ægtefælle anvendt til indfrielse af fælleslån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I april 1992 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for et erhvervslån på 100.000 kr. ydet af indklagede til hendes daværende ægtefælle. I maj 1992 ydede indklagede ægtefællerne et privat, fælles lån på 47.183,92 kr., konto nr. -459, som i marts 1993 blev forlænget/forhøjet til 75.610,30 kr. I juni 1993 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist en forlængelse af ægtefællens kassekredit på 30.000 kr. hos indklagede.

Klagerens engagement med indklagede bestod herudover af en lønkonto og et åbent depot. Desuden var klageren medkontohaver på ægtefællens budgetkonto hos indklagede.

I forbindelse med ægtefællernes ophævelse af samlivet i august 1993 oprettedes en budgetkonto for klageren hos indklagede.

Ægtefællerne blev separeret den 16. september 1993.

Den 29. oktober 1993 underskrev klagerens fraseparerede ægtefælle et gældsbrev til indklagede på 239.429,27 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr. På gældsbrevets forside er klageren anført som meddebitor. Indklagede udbetalte lånet samme dag. Låneprovenuet blev anvendt til indfrielse af fælleslånet og ægtefællens budgetkonto, erhvervslån og kassekredit samt til dækning af omkostningerne ved etableringen af omlægningslånet.

Ægtefællen indbetalte 3.000 kr. månedligt til indklagede indtil april 1994. Klageren indbetalte 1.000 kr. til indklagede i oktober og november 1993.

Ved skrivelse af 29. november 1993 fremsendte indklagede kopi af samtlige gældsbreve til klageren. Samtidig bekræftede indklagede sin accept af, at klageren undlod at betale låneydelsen for december, og at et beløb på 1.000 kr. derfor var tilbageført til klagerens lønkonto.

Ved skrivelse af 16. marts 1994 til klageren opgjorde indklagede sit tilgodehavende til 204.058 kr. excl. renter.

Den 31. august 1994 opsagde indklagede ægtefællens engagement på grund af misligholdelse, hvilket klageren blev orienteret om.

I forbindelse med overførsel af klagerens lønkonto og budgetkonto til et andet pengeinstitut i december 1994 realiserede indklagede 11 aktier, der var indlagt i klagerens depot, og modregnede provenuet i sit tilgodehavende.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekøbe aktierne og overføre dem til hendes depot i hendes nuværende pengeinstitut, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun er frigjort for sin forpligtelser over for indklagede.

Indklagede har erklæret sig indforstået med at tilbagekøbe aktierne og overføre dem til det pengeinstitut, hvor klageren nu er kunde. Indklagede har endvidere erklæret sig indforstået med, at klageren er frigjort for forpligtelserne i henhold til kautionserklæringerne og vedrørende ægtefællens budgetkonto.

For så vidt angår et beløb svarende til trækket på fælleslånet, konto nr. -459, samt en forrentning heraf har indklagede påstået frifindelse.

Klageren har anført, at fælleslånet såvel som kautionslånene blev indfriet med provenuet af det omlægningslån, som indklagede den 29. oktober 1993 ydede til ægtefællen. Den 25. november 1993 anmodede ægtefællen hende om at underskrive gældsbrevet vedrørende omlægningslånet. Hun anmodede derfor indklagede om at fremsende de gældsbreve, hun havde underskrevet. Da hun mente, at hun ikke var forpligtet til at underskrive gældsbrevet vedrørende omlægningslånet, søgte hun i december 1993 retshjælp, hvor hun blev anbefalet at undlade at efterkomme ægtefællens anmodning om underskrift. På et møde hos indklagede den 28. januar 1994 tilbød hendes far et beløb på 20.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af hendes mellemværende med indklagede, hvilket blev afslået. Indklagede har ikke på noget tidspunkt anmodet hende om at underskrive omlægningslånet.

Indklagede har anført, at det under et møde med ægtefællen i oktober 1993 blev aftalt, at alle lån samt et overtræk på budgetkontoen skulle sammenlægges til ét lån. Det var indklagedes opfattelse, at klageren var indforstået hermed. I forbindelse med underskrivelsen af lånedokumentet oplyste ægtefællen, at klageren i løbet af et par dage ville underskrive gældsbrevet i afdelingen, hvorfor lånet blev udbetalt. Indklagede havde efterfølgende flere drøftelser med klageren, der ikke ønskede at underskrive omlægningslånet. Uanset at fælleslånet blev sammenlagt med ægtefællens øvrige engagement, kunne klageren ikke berettiget forvente at være frigjort for hæftelsen for lånet. Indklagede har fastholdt hæftelsen over for klageren gennem hele forløbet, og klageren har erkendt at være beløbet skyldig ved indbetalinger på lånet efter etablering af omlægningslånet. Klageren vil opnå en uberettiget berigelse på indklagedes bekostning, såfremt hun frigøres for hæftelsen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det private fælleslån, konto nr. -459, for hvilket både klageren og hendes daværende ægtefælle var debitor, blev indfriet med provenuet af et nyt lån ydet af indklagede den 29. oktober 1993 og udbetalt alene mod underskrift som debitor af klagerens fraseparerede ægtefælle.

Klageren havde således ikke påtaget sig nogen hæftelse for omlægningslånet, og indklagede burde, såfremt klagerens medhæftelse var en betingelse for bevillingen af lånet, have ladet udbetalingen heraf afvente klagerens underskrift, eller burde i hvert fald have tilbageført udbetalingen og indfrielserne, da det viste sig, at klageren ikke som forudsat underskrev gældsbrevet vedrørende omlægningslånet få dage efter ægtefællen.

Det forhold, at klageren under ikke nærmere oplyste omstændigheder betalte to ydelser på omlægningslånet i oktober og november 1993, kan ikke medføre et andet resultat.

Som følge heraf


Indklagede bør anerkende, at klageren er frigjort for sin forpligtelse vedrørende fælleslånet, konto nr. -459. Klagegebyret tilbagebetales klageren.