Løsøreejerpantebrev. Aflysning. Godtgørelse af stempel.

Sagsnummer:8/1994
Dato:16-06-1994
Ankenævn:Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Løsøreejerpantebrev. Aflysning. Godtgørelse af stempel.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 30. marts 1992 indleverede indklagedes Slangerup afdeling et løsøreejerpantebrev på nominelt 185.000 kr. til aflysning af personbogen. Pantebrevet havde ligget til sikkerhed for et af indklagede til klageren ydet billån, som blev indfriet i forbindelse med klagerens salg af bilen. Den 1. april 1992 købte klageren en ny bil.

Klageren gjorde efterfølgende gældende over for indklagede, at man med urette havde ladet løsøreejerpantebrevet aflyse, hvorved han mistede værdien af stemplet. Indklagede afviste at yde klageren kompensation.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.475 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det omstridte beløb udgør stempel, 1,5% af 185.000 kr., med tillæg af tinglysningsgebyr på 700 kr. Uanset at indklagede ifølge løsøreejerpantebrevet havde fuldmagt til at kvittere pantebrevet til aflysning, er det almindelig bankpraksis, at kunden selv kvitterer løsøreejerpantebrevet ved dettes aflysning. Kun i særlige tilfælde benyttes en sådan fuldmagt i kvitteringsøjemed. Han blev ikke forespurgt, om løsøreejerpantebrevet kunne overføres til et andet aktiv, men havde bedt om at modtage løsøreejerpantebrevet, da han skulle bruge det i en anden forbindelse. Aflysningen er sket uden aftale med ham. Indklagede bør derfor godtgøre klagerens tab.

Indklagede har anført, at ved salget af den pantsatte bil var det nødvendigt, at denne udgik af pantet. I denne forbindelse blev klageren spurgt, om løsøreejerpantebrevet kunne overføres til et andet aktiv, idet det ellers var nødvendigt at foretage aflysning. Klageren nævnte intet om sit forestående bilkøb og foreslog heller ikke at overflytte pantebrevet til andre løsøreeffekter. Først seks måneder senere meddelte klageren, at han 1. april 1992 havde købt en ny bil og nu ønskede løsøreejerpantebrevet udleveret med henblik på genanvendelse. Måtte Ankenævnet give klageren medhold, bør kravet reduceres med tinglysningsgebyret på 700 kr., som under alle omstændigheder skulle betales ved en ændring af pantet.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har anført, at man i forbindelse med salget af klagerens bil, i hvilken forbindelse det var nødvendigt at lade den pantsatte bil udgå af ejerpantebrevet, forespurgte om, løsøreejerpantebrevet skulle overføres til et andet aktiv, medens klageren har bestridt, at dette spørgsmål blev drøftet. En stillingtagen til dette afgørende tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.