Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af medvirken ved senil dements optagelse af lån, hvis provenu udbetaltes til låntagers søn.

Sagsnummer:479/1996
Dato:27-05-1997
Ankenævn:Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af medvirken ved senil dements optagelse af lån, hvis provenu udbetaltes til låntagers søn.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Ved dom afsagt af retten i Horsens den 12. marts 1996 blev klageren, der er født i 1910, umyndiggjort i formueretlig henseende. Klagerens søn P blev samtidig beskikket som værge. Denne klage er indgivet af P som værge for klageren. Klagen vedrører indklagedes medvirken ved hjemtagelsen af et kontantlån på 250.000 kr. i april 1995 i klagerens ejendom. Lånets provenu udbetaltes til klagerens søn L i henhold til fuldmagt fra klageren til denne.

Sagens omstændigheder er i øvrigt følgende:

Primo april 1995 henvendte L sig til indklagedes Hvidovre afdeling, hvor L havde et indlånsengagement. Klageren var ikke kunde hos indklagede. L medbragte et lånetilbud til klageren af 4. april 1995 fra Realkredit Danmark på et 30-årigt kontantlån på 250.000 kr. og anmodede indklagede om at forestå lånets hjemtagelse. I henhold til lånetilbudet fra Realkredit Danmark skulle L, som boede sammen med klageren, påtage sig selvskyldnerkaution.

Den 6. april 1995 oprettede indklagede en omprioriteringskredit med et maksimum på 88.000 kr. til brug for lånesagens ekspedition. Under særlige bestemmelser var anført, at klageren gav L fuldmagt til:

"at hjemtage kreditforeningslånet, herunder i øvrigt at få provenuet heraf udbetalt til sig selv, samt disponere over nærværende omprioriteringskto. Det bekræftes samtidig, at [L] kan få udbetalt kr. 72.500,- kontant fra nærværende omprioriteringskonto ved kredittens etablering, samt, som nævnt fuldt ud at disponere over det resterende kreditforeningsprovenu.

.... En afvikling af et evt. mellemværende mellem [klageren] og [L] er [indklagede] uvedkommende."

Kontrakten fremtræder som underskrevet af klageren den 6. april 1995.

Omprioriteringskreditten samt pantebrevet til Realkredit Danmark er efter det oplyste underskrevet hos en bilforhandler. To medarbejdere, en bogholder og en rengøringsassistent, hos bilforhandleren har skrevet til vitterlighed på omprioriteringskreditten vedrørende klagerens underskrift. På pantebrevet til Realkredit Danmark har de samme personer underskrevet til vitterlighed også for så vidt angår klagerens myndighed.

Der er yderligere fremlagt en erklæring til brug for Realkredit Danmark, der fremtræder som underskrevet af klageren den 6. april 1995. Underskriftens ægthed, underskriverens myndighed og dateringens rigtighed er her bekræftet af to personer, der er forskellige fra vitterlighedsvidnerne vedrørende omprioriteringskreditten og pantebrevet til Realkredit Danmark.

Af kontoudskrift for omprioriteringskontoen fremgår, at der den 6. april 1995 er hævet 72.500 kr., idet der er anført "check bilforh." Af kontoudtoget fremgår, at nettoprovenuet af lånet fra Realkredit Danmark, 247.625 kr., blev indsat den 19. april 1995, hvor der samtidig er overført 100.000 kr. til en anden konto. Den 25. samme måned er udbetalt 50.000 kr. Kontoen er ophævet den 3. maj 1995 ved udbetaling af restindeståendet på 15.832,24 kr.

Af et dokument benævnt "Lånedokument" underskrevet af L den 5. juni 1995 fremgår, at L i forbindelse med optagelsen af kontantlånet på 250.000 kr. lånte 250.000 kr. af klageren. Dokumentet er underskrevet til vitterlighed af bl.a. P.

Den 5. juli 1995 begik L selvmord.

L's bo blev taget under offentlig skiftebehandling som gældsfragåelsesbo. Under boets behandling blev godkendt et krav anmeldt af klageren på 249.699 kr., hvoraf klageren i dividende modtog 42.774,25 kr.

Indklagede har gennem en advokat indhentet oplysninger fra vitterlighedsvidnerne på omprioriteringskreditten og pantebrevet til Realkredit Danmark. Af skrivelse af 15. marts 1996 fra denne advokat fremgår:

"De fremmødte damer erklærede indledningsvist, at de havde forstået henvendelsen fra [indklagede] derhen, at de ved en fejltagelse havde underskrevet på en kassekreditkontrakt, som de hæftede for.

Efter at have foreholdt dem dokumenterne meddelte [vitterlighedsvidnet J], at hun godt kunne huske [L] og [klageren], da de flere gange var kommet i bilhandlen for at se på biler.

Ved den pågældende lejlighed meddelte de, at [klageren] skulle underskrive nogle papirer, for at [L] kunne få penge til at købe en ny bil.

[Vitterlighedsvidnet J] blev bedt om at underskrive til vitterlighed for [klagerens] underskrift. [Klageren] virkede helt normal. [Vitterlighedsvidnet J] hidkaldte herefter [vitterlighedsvidnet M], der gjorde rent, der ligeledes underskrev."

Lånet til Realkredit Danmark blev i forbindelse med salg af ejendommen indfriet i august 1996 ved køb af nominelt 283.000 kr. obligationer til kurs 96,8 svarende til 273.944 kr.

Af klagerens journal fra Hvidovre Hospital fremgår bl.a.:

"23.12.94 Indlæggelse (omsl. 4)

.......

Pt. er noget dement og kan ikke bidrage særligt til anamnesen.

......

Objektivt:

Vågen, og ikke spec. medtaget, men udtalt dement og desorienteret, svarer venligt men er tydeligvis ikke klar over den .....

24 12 94

Pt. har stadig sit ..., men der er svære pasningsproblemer hjemme pga. pt.'s demens.

06 01 95

.....

Pt., som jo er betydelig dement, angiver at det går fint med ...."

Klageren ved værgen har den 3. december 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 248.838,17 kr. i henhold til en fremlagt opgørelse.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Værgen har anført, at klageren siden 1994 har været senil dement og ikke har kunnet handle fornuftsmæssig. Klageren befandt sig på underskrivelsestidspunktet i en tilstand som omhandlet i den dagældende myndighedslovs § 65. Dette er dokumenteret ved den fremlagte journal. Vitterlighedsvidnernes vurderinger kan ikke tillægges betydning, idet de ikke har været klare over, hvad deres underskrifter indebar. Hertil kommer, at de må anses for inhabile. Indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren ved at medvirke til gennemførelsen af omprioriteringen, hvorved L fik udbetalt låneprovenuet fra Realkredit Danmark. Klageren har forbeholdt sig at gøre gældende, at der foreligger falsk fra L's side med hensyn til underskriften på lånedokumenter m.v.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det bestrides, at klageren skulle have befundet sig i en tilstand som omhandlet i myndighedslovens § 65. Et eventuelt bevis herom må føres ved udtalelse fra Retslægerådet. Det vil endvidere være nødvendigt at afhøre vitterlighedsvidnerne om klagerens tilstand på tidspunktet for underskrivelsen. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Pengeinstitutankenævnet. Sagen bør endvidere afvises, fordi kravet ikke skal rejses mod indklagede, men mod Realkredit Danmark, med hvem låneaftale er indgået. Indklagede har alene været ekspeditionssted. Såfremt Ankenævnet ikke afviser sagen, forbeholder indklagede sig at fremkomme med yderligere anbringender til støtte for en frifindelsespåstand.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerens påstand angår ikke gyldigheden af en aftale indgået mellem parterne, men er en påstand om erstatning, som støttes på et anbringende om, at indklagede ikke burde have medvirket ved klagerens optagelse af lånet i Realkredit Danmark og udbetalingen af låneprovenuet til klagerens søn. Selv om klageren måtte have befundet sig i en tilstand som omhandlet i myndighedslovens § 65, vil dette ikke i sig selv udgøre tilstrækkeligt grundlag for at tage påstanden til følge, idet pålæggelse af erstatningsansvar yderligere må forudsætte, at indklagedes medarbejder/medarbejdere var eller burde have være klar over klagerens tilstand.

Ankenævnet finder herefter, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf:

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.