Kaution.

Sagsnummer:216/1988
Dato:02-02-1989
Ankenævn:Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Kaution.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Den 30. oktober 1985 afgav klagerne selvskyldnerkautionserklæring for et lån på 250.000 kr. ydet af indklagedes Viby afdeling med en månedlig ydelse på 4.400 kr.

Ifølge erklæringen kunne kautionen højest gøres gældende for 60.000 kr.

Ved underskrivelsen af kautionsdokumentet kvitterede kautionisterne tillige for modtagelsen af kopi af de i kautionserklæringen nævnte skylddokumenter.

Udover klagerne kautionerede yderligere to personer, der ligeledes hæftede ved begrænset kaution, med henholdsvis 25.000 kr. og 80.000 kr. Lånet blev ifølge indklagede nedbragt planmæssigt indtil midten af 1987.

I august 1987 overtrak debitorerne deres budgetkonto med 160.000 kr. For at fa overtrækket nedbragt, blev det overført til lånet, og de månedlige ydelser på dette blev forhøjet til 7.000 kr.

Denne tilbagebetalingsaftale blev misligholdt af debitorerne, hvorfor afdelingen opsagde lånet til indfrielse pr. 23. september 1987, hvilket kautionisterne samtidigt blev underrettet om.

Efter at have brevvekslet med indklagedes direktion indbragte klagerne sagen for Finanstilsynet, idet de anførte, at de ved underskrivelsen af kautionserklæringen ikke var blevet oplyst om lånets størrelse og eksistensen af medkautionisterne, samt at indklagede ikke ønskede at oplyse dem om, hvorledes låneaftalen var blevet afviklet, og om restgældens størrelse.

Efter at indklagede var fremkommet med oplysning om lånets saldo pr. 31. december 1986 og pr. 1. oktober 1987, udtalte Tilsynet i skrivelse af 26. oktober 1988, at indklagedes postering af overtræk 160.000 kr. på lånet ikke var stridende imod god pengeinstitutskik, idet dette forhold efter Tilsynets opfattelse ikke havde medført en øget risiko for klagerne.

Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at fritage klagerne for kautionsforpligtelsen. Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at de ved tiltrædelsen af kautionsforpligtelsen hverken blev underrettet om lånets størrelse eller om medkautionisterne og disses forpligtelser En overførsel af en af medkautionisternes kaution fra lånet til et andet lån har bevirket, at lånet blev ringere sikret, og indklagede må antages at have overført indbetalinger på lånet til lån, der hverken var sikret ved kaution eller på anden måde, hvilket er i strid med god pengeinstitutpraksis.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand har indklagede anført, at klagerne har fået meddelelse om debitorernes misligholdelse af lånet umiddelbart efter, at misligholdelsen har fundet sted, samt at indklagedes debitering af overtræk på 160.000 kr. på lånet ikke har forringet klagernes stilling, idet disse alene er forpligtet ved begrænset kaution på 60.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke på det foreliggende grundlag at kunne forkaste klagernes forklaring om, at de ikke ved påtagelsen af kautionen fik udleveret kopi af lånedokumentet og derfor ikke var klar over, at de kautionerede for et lån på 250.000 kr. En stillingtagen til dette spørgsmål og de øvrige af klagerne påberåbte forhold ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor sagen afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Det tilføjes, at det ikke for Ankenævnet er dokumenteret, at lånet blev nedbragt planmæssigt i perioden frem til midten af 1987.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales til klageren.