Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort.

Sagsnummer:363/2016
Dato:23-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævetransaktioner, som klageren ikke kan vedkende sig. Bortkommet kort.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Klagerens Visa/Dankort blev inden for et døgn anvendt ved 19 transaktioner for i alt ca. 68.500 kr. Kortet var bortkommet. Ifølge klageren var der tale om misbrug fra tredjemands side, mens banken ikke har anset dette for godtgjort. Klagen vedrører klagerens hæftelse for dette beløb.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et Visa/Dankort. Den 18. oktober 2012, kl. 19.49 brugte han kortet i en hæveautomat ved en af bankens filialer. Klageren har oplyst, at det var sidste gang, han brugte kortet og, at de efterfølgende hævninger ikke er foretaget af ham.

Ifølge en af banken fremlagt transaktionsoversigt blev der i perioden fra den 19. oktober 2012, kl. 15.21 til den 20. oktober 2012, kl. 14.50 foretaget 19 hæve- og betalingstransaktioner med Visa/Dankortet for et beløb på i alt 68.577,60 kr. Den første transaktion, der var på 15.000 kr., var foretaget fra en hæveautomat i bankens afdeling i by B. De resterende transaktioner var foretaget i forretninger i byen C. En del af hævningerne, herunder forsøg på hævninger, var foretaget med få minutters mellemrum i de samme forretninger.

Banken har oplyst, at alle hævningerne er foretaget med kort og pinkode og, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af svigt eller fejl.

Den 19. oktober 2012, kl. 16.25 spærrede Nets kortet på grund af mange store transaktioner. Banken har oplyst, at den kort tid efter blev kontaktet telefonisk af en person, som bad banken om at ophæve spærringen af kortet. Personen kunne oplyse klagerens CPR-nr., ligesom personen kunne oplyse, at der dagen før (den 18. oktober) var hævet 6.000 kr. som automatudbetalinger. Personen bekræftede endvidere, at han havde haft et stort forbrug forud for spærringen. På baggrund af telefonsamtalen blev spærringen af kortet ophævet den 19. oktober 2012, kl. 17.17. Klageren har bestridt, at det var ham, der foretog opkaldet til banken.

Den 20. oktober 2012, kl. 22.42 spærrede klageren kortet via netbank. Samme dag kl. 23.31 blev der foretaget et forsøg på hævning i en hæveautomat på S-togstationen i klagerens hjemby A.

Den 24. oktober 2012 udfyldte og underskrev klageren en tro- og loveerklæring til banken, hvori han gjorde indsigelse mod de 19 hævninger. Han oplyste, at han den 20. oktober 2012, mellem kl. 21 og 23 opdagede, at han havde mistet sin kortholder, hvori han opbevarede kortet. Han vidste ikke, hvordan kortet var bortkommet eller blevet stjålet. Klageren oplyste videre, at han huskede sin PIN-kode pr. hukommelsen og, at andre ikke havde haft adgang til kort eller kode.

Klageren politianmeldte på bankens opfordring forholdet den 6. november 2012.

Ved brev af 19. november 2012 anmeldte banken på vegne af klageren det påståede misbrug af betalingskortet og bad politiet efterforske sagen. Banken oplyste i den forbindelse klageren om, at den ville tage stilling til en eventuel godtgørelse, når politiets efterforskning var afsluttet.

På grund af en fejl modtog banken først oplysning fra politiet den 11. oktober 2016 om, at politiet over et år forinden havde afsluttet sagen, idet de den 22. juni 2015 havde opgivet sigtelsen mod to personer. Disse to personer fra byen A havde været sigtet for tyverierne af penge fra klagerens konto samtidig med sigtelser for en lang række indbrud.

Politiet begrundede opgivelsen af sigtelsen over for den ene sigtede med, at ”vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som sagens sigtede kunne forventes at blive idømt, såfremt retten fandt de mistænkte skyldige”. Over for den anden sigtede var begrundelsen, at politiet ikke forventede, at den pågældende ville blive fundet skyldig.

Ved brev af 27. oktober 2016 afviste banken klagerens kortindsigelse under henvisning til, at der ikke var klarhed over, hvordan et eventuelt misbrug havde fundet sted.

Banken har oplyst, at på kvitteringen for en hævning fra hæveautomat vil saldoen på kontoen fremgå, men ikke seneste posteringer. Den, der hæver, kan som en særskilt funktion vælge at få en udskrift fra hæveautomaten med seneste posteringer på kontoen.

Parternes påstande

Den 26. november 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 68.577,60 kr., som uberettiget er hævet fra hans konto.

Danske Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke har foretaget de omhandlede hævninger.

Han arbejdede på daværende tidspunkt som gadeplansmedarbejder for en gruppe af svært belastede unge mennesker. Han var i sit arbejde i tæt, daglig kontakt med disse unge, og det kan ikke udelukkes, at nogle af dem har afluret hans pinkode, når han har hævet penge. Hvis han havde haft en konkret mistanke herom, ville han have spærret sit kort straks. Han véd ikke, hvem de tidligere sigtede personer er.

Det kan heller ikke udelukkes, at de samme unge mennesker har fået kendskab til hans CPR-nr. via tilgængelige oplysninger i personalerummet i den pågældende ungdomsklub. Han har ikke på noget tidspunkt ladet fortrolige oplysninger være tilgængelige for nogen.

Han forstår ikke, hvorfor banken ikke i forbindelse med genåbningen af betalingskortet den 19. oktober 2012 som et sikkerhedstjek valgte at ringe til hans mobiltelefonnummer, som fandtes i bankens system.

Han forstår ikke, hvordan banken kan afvise hans indsigelse, når politiets undersøgelser viser, at de to tidligere sigtede formentlig har misbrugt hans kort. Der har uden tvivl været tale om tredjemandsmisbrug.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter, at parterne har afgivet mundtlige forklaringer samt efter, at der er foretaget afhøring af relevante vidner under strafansvar. Det vil kræve en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at transaktionerne, der er gjort indsigelse mod, er gennemført ved aflæsning af chippen på klagerens kort og indtastning af den til kortet hørende pinkode.

Klageren har ikke oplyst, hvordan personen, der skulle have foretaget misbruget, kan have fået oplyst pinkoden til kortet. Hvis pinkoden er afluret, må dette have fundet sted ved klagerens brug af kortet umiddelbart inden, kortet blev stjålet. De transaktioner, som blev foretaget umiddelbart forud for de hævninger, der er gjort indsigelse imod, skete i perioden 15. oktober til 18. oktober 2012 ved køb i fysiske forretninger og ved automatudbetalinger.

Den første transaktion, som klageren har gjort indsigelse mod, ligger næsten et døgn efter, at kortet sidst blev anvendt af klageren. Det er ikke sandsynligt, at afluringen af pinkoden sker længe før, kortet stjæles, og misbruget finder sted. Det sædvanlige er, at misbruget sker i nær tidsmæssig sammenhæng med, at pinkoden aflures, og kortet stjæles. Dette for at hindre, at kortholder opdager tyveriet og når at spærre kortet, inden gerningsmanden får lejlighed til at tømme kontoen. Transaktionsmønsteret er således ikke typisk for tredjemandsmisbrug.

Endvidere er det ikke sandsynligt, at tredjemand har haft kendskab til klagerens CPR-nr. og anerkendte automathævninger forud for de transaktioner, der er gjort indsigelse mod. Det virker ikke sandsynligt, at tredjemand skulle bede om en kontoudskrift i pengeautomaten. 

Klageren har ikke sandsynliggjort, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Det må lægges til grund, at transaktionerne er foretaget af en person, som klageren bemyndigede dertil, eller af klageren selv.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af sagen, at to personer har været sigtet for tyveri ved i flere tilfælde omkring den 19. oktober 2012 at have foretaget uberettiget betaling med klagerens Visa/Dankort til en samlet værdi af 68.577, 60 kr. Det fremgår endvidere, at politiet har opgivet sigtelserne.

På baggrund heraf og af klagerens tro- og loveerklæring af 24. oktober 2012 finder Ankenævnet det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at de omhandlede hævninger er foretaget af klageren selv eller med hans samtykke. Klagerens hæftelse for hævningerne skal herefter afgøres på grundlag af § 62 i lov om betalingstjenester.

Det må lægges til grund, at klageren først blev bekendt med hævningerne efter den 20. oktober 2012, kl. 22.42, hvor han spærrede kortet, da han opdagede, at det var væk. Klageren kan derfor ikke pålægges hæftelse på op til 8.000 kr. i medfør af § 62, stk. 3.

Det er ikke godtgjort, at klageren har oplyst pinkoden til den, der har foretaget hævningerne, eller at han ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Der er derfor heller ikke grundlag for at pålægge klageren at hæfte for op til 8.000 kr. i medfør af § 62, stk. 4, eller at hæfte uden beløbsbegrænsning i medfør af § 62, stk. 6.

Det lægges til grund, at klagerens kort og den tilhørende pinkode blev anvendt ved de omtvistede hævninger, og at hævningerne blev korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af svigt eller fejl. Klageren hæfter derfor for 1.100 kr., jf. § 62, stk. 2.

Klageren får derfor medhold i klagen således, at Danske Bank skal betale 68.577, 60 kr. med fradrag af selvrisiko på 1.100 kr., i alt 67.477,60 kr.

Ankenævnets afgørelse

Danske Bank skal inden 30 dage tilbageføre 67.477,60 kr. til klagerens konto.

Klageren får klagegebyret tilbage.