Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mang-lende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvask-loven

Sagsnummer:399/2020
Dato:27-08-2021
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:Konto - øvrige spørgsmål
Indlån - opsigelse
Ledetekst:Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mang-lende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvask-loven
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod bankens opsigelse af kundeforhold begrundet i manglende oplysninger og dokumentation i henhold til hvidvaskloven.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde privatkunde i Jyske Bank i 1993 som delkunde, hvor han havde en Totalkonto -645. Klageren er dansk statsborger. Banken har oplyst, at klageren er bosiddende i Italien, hvor han driver forretning, og at han har sin daglige økonomi i en italiensk bank, hvor hans løn indgår.

Den 19. februar 2020 anmodede banken klageren om at udfylde formularen ”Forretningsomfang med Jyske Bank” med henblik på at ajourføre bankens oplysninger om klageren. Banken har oplyst, at baggrunden for anmodningen var, at klageren jævnligt modtog større beløb fra en person, M, fra en bank i Østrig og tilsvarende jævnligt overførte beløb til en anden Totalkonto -276 i Jyske Bank tilhørende en person, N.

Den 28. februar 2020 klagede klageren til banken over anmodningen. I et brev til klageren af 18. marts 2020 redegjorde banken for baggrunden for anmodningen og hvilke krav, som banken er underlagt i henhold til hvidvaskloven. Den 25. marts 2020 forklarede klageren, at transaktionerne til og fra hans konto skyldtes, at han modtog økonomisk støtte fra sin mormor, M, til sine børn. Han videreoverførte beløbene til sine børns mor, N, som stod for det praktiske med betaling af udgifter til børnene. Klageren anførte, at banken var velkommen til at kontakte ham for yderligere oplysninger.

N havde haft et kundeforhold med banken siden 2005. Den 12. maj 2020 anmodede banken N om at redegøre for indkomne beløb gennem det sidste år på 780.000 kr. N henviste samme dag til klagerens svar af 18. marts 2020. N opsagde efterfølgende sit kundeforhold i banken.

M havde haft et kundeforhold med banken siden 1991. Siden 2007 havde M alene en opsparingskonto i banken. Ved brev af 7. april 2020 anmodede banken M om at sende oplysninger til opfyldelse af hvidvasklovens kundekendskabskrav. Klageren svarede den 28. april 2020 som fuldmagtshaver for M, at det på grund af corona ikke var muligt at fremsende de efterspurgte oplysninger om M. Den 24. juli 2020 meddelte klageren, at M havde besluttet sig for at lukke sin konto i banken. Indeståendet blev herefter overført til klagerens konto i banken. M bor på plejehjem i Kroatien.

I juli 2020 anmodede banken klageren om at fremsende dokumentation for, at han var bosiddende i Italien for at sikre, at klagerens økonomiske aktiviteter var i overensstemmelse med de skatteretlige regler. Banken henviste til, at pålogning på netbanken var sket fra IP-adresser i Danmark, og at banken derfor antog, at klageren var skattepligtig af overførsler i Danmark. Klageren afviste dette og oplyste bl.a., at man sagtens kunne have dansk IP-adresse uden at være fysisk til stede.

I e-mail af 21. august 2020 til klageren anførte banken, at det var vanskeligt at forstå sammenhængen mellem klagerens kontoadfærd, de faktuelle forhold og klagerens forklaring, herunder at klageren havde modtaget store beløb fra M’s konto i udlandet, hvor størstedelen var overført til N. I e-mail af 21. august 2020 sendte klageren legitimationsoplysninger og oplyste bl.a., at han gerne ville sende dokumentation for det seneste års overførsler fra M på 800.000 kr., men at kommunikationen med M var vanskelig på grund af corona-nedlukning af M’s plejehjem.

I mail af 26. august 2020 meddelte banken, at den fremsendte dokumentation var utilstrækkelig. Banken varslede en opsigelse af kundeforholdet, medmindre banken modtog ”behørig dokumentation for, at du er bosiddende i Italien, senest den 31. august 2020”. I en e-mail til banken af samme dag vedhæftede klageren sit sygesikringskort og afviste, at de af ham fremsendte dokumenter var ugyldige som anført af banken.

Den 31. august 2020 opsagde banken klagerens kundeforhold med virkning fra den 14. september 2020.

Den samme dag trak banken et kortgebyr på 150 kr. for automatisk genbestilling af et nyt Visakort. Banken har under klagesagen meddelt, at den vil tilbagebetale beløbet til klageren.

Parternes påstande

Den 13. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal genåbne hans konto og dække hans omkostninger og udgifter ved sagen. Han ønsker en afklaring af, om banken har optrådt korrekt og om bankens adgang til indsigt i privatliv.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken på forhånd opfatter udenlandsdanskere som kriminelle. Det er ekstremt svært for ikke at sige umuligt at løfte bevisbyrden over for banken, når banken er forudindtaget. Som udlandsdansker afvises man uden gyldigt grundlag.

Når man som han har været udlandsdansker i 17 år, er en anklage om, at man er skattepligtig i Danmark, yderst vidtrækkende med meget store og alvorlige konsekvenser. At han skulle være en skattesnyder, er en yderst alvorlig og grov anklage at fremsætte af hans bank. Anklagen var udelukkende baseret på brugen af IP-adresse. Selvom han forklarede banken om brugen af IP-adresse, fortsatte banken ufortrødent sine anklager og kom gentagne gange med falske postulater og sidestillede ham med en person, der bevidst fusker med de fremsendte oplysninger.

At banken begrunder sin hårde og kontante fremfærd med henvisning til hvidvask- og terrorlovgivningen, er et misbrug af de magtbeføjelser denne lovgivning tilsyneladende giver banken. Der er tale om afpresning. Bankens fremfærd kan udelukkende begrundes med, at banken udnytter loven for derved at indsamle personfølsomme data om private anliggender, som banken kan misbruge til egen vinding.

Banken inddrog ikke alene ham, men også M og N, der begge følte sig presset til at lukke deres konti med øjeblikkelig varsel. Baggrunden for, at M havde konto i Østrig, var, at banksystemet i det tidligere Jugoslavien ikke fungerede i årene efter borgerkrigen. Dette betød, at man som borger oprettede konto i udlandet, her i det nærmeste land, Østrig.

Han forsøgte flere gange forgæves at kontakte banken for at få klarlagt, hvilken information, som banken ønskede. Han indsendte den af banken krævede dokumentation og svarede på samtlige spørgsmål. Banken erklærede, at den havde modtaget den ønskede dokumentation, men lukkede alligevel hans konto.

Banken var ikke berettiget til at opsige kontoen, efter at han havde indsendt dokumentation. Banken måtte længe inden have truffet beslutningen om, at man ville lukke hans konto, men lod ham tro, at han ved at indsende den krævede dokumentation kunne fortsætte sit kundeforhold. Da han så indsendte alle oplysningerne, så lukkede banken alligevel hans konto.

Jyske Bank har blandt andet anført, at banken er underlagt en undersøgelsespligt efter hvidvaskloven, idet klageren fik overført usædvanligt store beløb fra M fra en bank i Østrig i et usædvanligt mønster. Grundet manglende dokumentation for, hvor klageren reelt var bosiddende, havde overførslerne heller ikke et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

Bankens formular ”Forretningsomfang med Jyske Bank” blev sendt i overensstemmelse med hvidvasklovens § 11, stk.1, nr. 4. Da bankens viden om klageren og den udviste kontoadfærd ikke stemte overens, var banken berettiget til at afkræve klageren oplysninger om formålet med hans engagement i banken og klagerens tilsigtede beskaffenhed med kundeforholdet.

Det må som udgangspunkt være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation for større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.

Bankens opsigelse af kundeforholdet med klageren var en passende foranstaltning jf. hvidvasklovens § 14, stk. 5, og § 15. Opsigelsen var berettiget, da klageren hverken havde fremsendt en udfyldt formular med hans brug af banken eller dokumentation for, at han reelt var bosiddende i Italien. Samlet set var klageren tilbageholdende med at afgive oplysninger i en sådan grad, at banken ikke følte sig betrygget i klagerens forklaringer sammenholdt med det transaktionsmønster, som var på klagerens konto. Efter et halvt år var Jyske Bank stadig ikke bibragt en forståelse af klagerens brug af banken.

Det afvises, at banken på forhånd havde truffet en beslutning om opsigelse af klagerens kundeforhold. På baggrund af en samlet vurdering af de fremsendte dokumenter fandt banken ikke, at dokumenterne udgjorde tilstrækkelig dokumentation for klagerens bopæl. Ud fra en helhedsvurdering var banken fortsat ikke betrygget i klagerens forklaring. Klagerens manglende udfyldelse af formularen om klagerens forretningsomfang med banken og den omstændighed, at overførslerne kom fra en bank i Østrig, var ikke i sig selv afgørende for bankens vurdering, men disse forhold indgik i en samlet vurdering. Det afvises, at banken opsagde klagerens kundeforhold, fordi klageren var udenlandsdansker. Opsigelsen var begrundet i reglerne i hvidvaskloven.

Banken er ikke forpligtet til at oprette en ny betalingskonto til klageren, da dette vil stride mod hvidvasklovens regler, jf. lov om betalingskonti § 11, stk.1.

Klageren ikke har lidt et økonomisk tab, som Jyske Bank er erstatningsansvarlig for. Kortgebyret på 150 kr. for automatisk genbestilling af et nyt Visakort blev trukket ved en fejl. Banken vil tilbagebetale beløbet, hvis klageren oplyser et kontonummer, som beløbet kan overføres til.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren blev kunde i Jyske Bank i 1993. Klageren flyttede efterfølgende til Italien.

I februar 2020 anmodede banken klageren om at besvare en række spørgsmål om hans engagement i banken. Banken har oplyst, at baggrunden for anmodningen var, at klageren jævnligt modtog større overførsler fra en konto i Østrig, som han videreoverførte. Klageren har oplyst, at han fik støtte fra sin mormor til sine børn, og at han videreoverførte beløbene til sine børns mor. I juli 2020 anmodede banken klageren om at fremsende dokumentation for, at han var bosiddende i Italien.

Da klageren efter bankens vurdering ikke indgav de ønskede oplysninger, opsagde banken klagerens kundeforhold den 31. august 2020. Banken har anført, at opsigelsen var begrundet i, at klageren hverken havde fremsendt en udfyldt formular om hans brug af banken eller dokumentation for, at han reelt var bosiddende i Italien.

En stillingtagen til sagen beror på, om banken var berettiget til at opsige kundeforholdet med klageren. I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Det følger af hvidvasklovens § 47, at Finanstilsynet påser pengeinstitutters overholdelse af loven. Ankenævnet er imidlertid bekendt med, at Finanstilsynet ikke træffer afgørelse i konkrete sager, hvor en kunde klager over en virksomhed omfattet af hvidvaskloven. Ankenævnet har på den baggrund besluttet at realitetsbehandle sagen.

Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Banken har under klagesagen meddelt, at den vil tilbagebetale et kortgebyr på 150 kr., som blev trukket den 31. august 2020.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.