| Sagsnummer: | 503/2023 |
| Dato: | 19-08-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Bjarke L. Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin. |
| Klageemne: | Tilbagesøgning Forældelse - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - passivitet Betalingsservice - tilmelding |
| Ledetekst: | Indsigelse om at betalinger til internetudbyder foretaget via betalingsservice i en længere periode frem til april 2020 var sket uden aftale med klageren. Spørgsmål om passivitet og forældelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at betalinger til internetudbyder via betalingsservice i en længere periode frem til april 2020 var sket uden aftale med klageren. Spørgsmål om passivitet og forældelse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
Klagen angår krav om tilbagebetaling af betalinger foretaget fra klagerens konto via betalingsservice i en længere periode frem til april 2020 til internetudbyder. Klageren, der er repræsenteret af sin far i sagen, har anført, at betalingerne skete uden aftale med ham.
Banken har fremlagt kontoudtog for klagerens konto for perioden fra 1. juli til 30. september 2014 og fra 1. til 24. april 2020. Der fremgår heraf en hævning den 1. juli 2014 på 234,63 kr. og en hævning den 1. september 2014 på 302,31 kr. vedrørende bredbånd samt en hævning den 1. april 2020 på 109 kr. til en internetudbyder, DK. Banken har oplyst, at den i sine systemer kan se, at internetudbyder DK har trukket abonnement kvartalsvist i perioden fra 2014 til 1. april 2020 på 99 kr. eller 109 kr.
Banken har oplyst, at betalinger via betalingsservice sker på baggrund af en betalingsaftale mellem debitor og kreditor om, at kreditor må benytte betalingsservice til at iværksætte betalinger fra debitor. En kreditor kan ikke oprette og tilmelde en betalingsaftale uden at have modtaget oplysninger fra debitor om debitors cpr. nr. Da tilmeldingen af betalingsaftalen mellem internetudbyder DK og klageren til betalingsservice fandt sted i 2014, er banken ikke længere i stand til at finde betalingsaftalen. Klageren har bestridt, at han har indgået en sådan betalingsaftale.
Banken har oplyst, at klageren forud for hver betaling gennem årene i sin netbank modtog en betalingsoversigt, hvor den kommende betaling til internetudbyder DK fremgik. Efter hver betaling modtog klageren i sin netbank et kontoudtog, hvor hver betaling til internetudbyder DK fremgik. Klageren har ifølge bankens systemer været tilmeldt modtagelse af udskrifter i netbank siden den 2. april 2009. Klageren har bestridt, at han har modtaget kontoudtog og betalingsoversigter. Klageren har anført, at han først blev bekendt med hævningerne ved modtagelse af inkassomeddelelser den 27. og 28. juli 2020 i forbindelse med flytning til et bosted.
Banken har under klagesagen opfordret klageren til at fremlægge sin korrespondance med internetudbyder DK samt afgørelser fra andre instanser og myndigheder, herunder Teleankenævnet og fogedretten.
Klageren har blandt andet fremlagt:
Banken har oplyst, at klagerens far henvendte sig til banken i marts 2021 og på klagerens vegne begærede indsigt i de oplysninger, som banken lå inde med.
Klageren har oplyst, at han og hans far rettede henvendelse til en filial i banken den 10. marts 2023 for at få en forklaring på, hvordan internetudbyder DK uden udtrykkeligt samtykke kunne hæve penge på hans konto i banken. Banken har oplyst, at klageren gjorde indsigelse til banken i foråret 2023.
Parternes påstande
Den 17. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale de ikke vedkendte hævninger til ham.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren, der i klagesagen er repræsenteret af sin far, har blandt andet anført, at internetudbyder DK har foretaget uautoriserede hævninger på hans konto. Han har aldrig indgået nogen abonnementsaftale med internetudbyder DK om levering af internet. Han har forgæves forsøgt at få internetudbyder DK til at dokumentere den af internetudbyder DK påberåbte aftale, men internetudbyder DK har afvist at sende nogen form for dokumentation. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at såfremt internetudbyder DK ikke kunne fremvise en udtrykkelig aftale om at hæve fra hans betalingskonto, var der tale om uautoriserede hævninger. Internetudbyder DK har ikke løftet bevisbyrden. Internetudbyder DK har oplyst, at internetudbyder DK overtog en anden internetudbyder, C, i 2017. Han har heller ikke indgået nogen aftale med C.
Han har i mange år, herunder de pågældende år med opkrævninger fra internetudbyder DK, ikke ejet en pc eller opholdt sig i sit lejemål, der flere gange har været udlånt til håndværkere, familie m.fl. Ved hans indflytning i lejemålet i 2006 anmodede hans far boligselskabet om at blive tilsluttet internettet. Han betalte for internet til boligselskabets forening i ca. 15 år. Hvorfor skulle han oprette et internetabonnement hos internetudbyder DK, når han i forvejen havde internet?
Han har aldrig modtaget noget BS-kontoudtog - hverken i digital form eller i brevformat. Hans far har i perioden 2017-2020 tømt hans postkasse og aldrig set "skyggen" af et BS-kontoudtog fra banken. Banken har oplyst, at den ikke i flere år har sendt BS-kontoudtog i papirformat. Han har aldrig underskrevet aftale af 2. april 2009 om netbank. Han er digitalt fritaget, er frameldt e-boks og har aldrig fået et nøglekort, et elektronisk nøglekort eller koder til netbank.
Han opdagede først hævningerne den 27. juli 2020 i forbindelse med flytning og modtagelse af en inkassomeddelelse på sit bosted vedrørende en gældspost på 99 kr. og omkostninger til internetudbyder DK i alt 668,23 kr. Dagen efter modtog han endnu en inkasso-meddelelse om en gæld på 1.169,40 kr. Hverken han eller hans far havde hørt om internetudbyder DK og gjorde straks indsigelse overfor internetudbyder DK. Han blev først i den forbindelse opmærksom på, at internetudbyder DK uanmodet havde oprettet internet til ham.
Han og hans far rettede i henvendelse til banken den 10. marts 2023 for at få en forklaring på, hvordan internetudbyder DK uden udtrykkeligt samtykke kunne hæve penge på hans konto i banken. Banken oplyste, at den ikke havde fundet en skriftlig aftale, men at det var hans ansvar at gennemgå sine kontoudtog og foretage en afmelding af uautoriserede forsøg på hævninger. Banken har anført, at aftalen er slettet. Dette er betænkeligt. Aftaler hører ikke under bogføringslovens regler om sletning efter fem år. Banken oplyste endvidere, at der var oprettet en generel betalingstilladelse af en rådgiver i filialen i august 2008, og at ”en general betalingstilladelse giver virksomheder mulighed for at oprette en betalingsserviceaftale på kundens konto, såfremt de får oplyst kundens CPR nummer og kontonummer.” Han er helt uforstående overfor dette.
Teleankenævnet har ikke udtalt sig om, hvorvidt der blev oprettet en betalingsserviceaftale mellem ham og internetudbyder DK, men om internetudbyder DK havde overholdt rentelovens § 9.
Han er diagnosticeret med flere psykiske lidelser, hvorfor han ikke er i stand til at tage til genmæle for alle de udokumenterede påstande. Hans far, der ordner alt "papirarbejdet" for ham, har tre gange været tvunget til at skifte udbyder, hvorved han har mistet en række bilag i sagen.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det påhviler klageren at godtgøre, at en betalingsaftale ikke var indgået, henset til at klageren først gjorde indsigelse til banken ca. ni år efter første betaling og henset til, at klageren og ikke banken er part i betalingsaftalen med internetudbyder DK. Klageren har ikke dokumenteret dette. Det må lægges til grund, at der i 2014 blev indgået en betalingsaftale mellem klageren og internetudbyder DK. Internetudbyder DK er ifølge klageren af den klare opfattelse, at der er en betalingsaftale med klageren, jf. f.eks. den af klageren fremlagte e-mail af 4. august 2020. Internetudbyder DK kunne ikke tilmelde en betalingsaftale uden at modtage oplysninger fra klageren om hans cpr. nr. Klageren har endvidere fremlagt en udateret mail og en mail af 9. september 2020 fra internetudbyder DK, hvor internetudbyder DK oplyste, at internetudbyder DK har dokumentation for, at der har været trafik på det internet, som internetudbyder DK havde installeret i klagerens lejemål. Det er oplyst i sagen, at klagerens far i forbindelse med klagerens indflytning i 2006 i lejemålet sørgede for, at der blev tilsluttet internet gennem boligselskabets forening.
Klageren har ikke imødekommet bankens gentagne opfordringer om at fremlægge afgørelsen fra Teleankenævnet. Det må lægges til grund, at Teleankenævnet i sin afgørelse fandt, at der var indgået en aftale om betalinger via betalingsservice mellem klageren og internetudbyder DK, jf. klagerens referat af afgørelsen.
Klageren modtog løbende betalingsoversigter forud og kontoudskrifter bagud, hvoraf betalingerne til internetudbyder DK fremgik. Det fremgår i afsnit 5, II, i bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere, der gælder for klageren, at han omhyggeligt bør gennemgå posteringerne på sine konti for at kontrollere, om der er bevægelser, som han ikke kan vedkende sig.
Klageren kan ikke gøre indsigelse mod hævningerne over for banken, da han ikke har gjort indsigelse snarest muligt efter debiteringerne, og da der er forløbet mere end 13 måneder siden debiteringen af den seneste hævning til internetudbyder DK den 1. april 2020, og siden klageren den 24. april 2020 i sin netbank modtog kontoudtog, hvor denne betaling fremgik, jf. betalingslovens § 97, stk. 1.
Et eventuelt krav mod banken er bortfaldet som følge af forældelse, idet der er forløbet mere end tre år siden debiteringen af den seneste betaling til internetudbyder DK den 1. april 2020, hvorom klageren på forhånd havde modtaget en betalingsoversigt og efterfølgende modtog et kontoudtog den 24. april 2020.
Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, herunder fra klagerne, klagerens far, boligselskabet og internetudbyder DK, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank.
Klagen angår krav om tilbagebetaling af betalinger til internetudbyder foretaget fra klagerens konto via betalingsservice i en længere periode frem til og med april 2020. Klageren har anført, at betalingerne skete uden aftale med ham.
Banken har oplyst, at klageren i sin netbank gennem årene før hver betaling modtog en betalingsoversigt med oplysning om den kommende betaling til internetudbyder, og at klageren i sin netbank efter hver betaling modtog et kontoudtog, hvor hver betaling til internetudbyder DK fremgik. Klageren har bestridt at have modtaget betalingsoversigter og kontoudtog.
Det følger af betalingslovens § 97, at indsigelser mod uautoriserede betalingstransaktioner skal være udbyderen (banken) i hænde senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende transaktion. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor udbyderen har meddelt oplysning om transaktionerne eller stillet oplysninger til rådighed. Da klageren først gjorde indsigelse mod betalingstransaktionerne over for banken i marts 2023, hvilket er mere end 13 måneder efter, at banken stillede oplysningerne til rådighed, finder Ankenævnet, at et eventuelt krav efter betalingslovens regler om uautoriserede betalinger er bortfaldet, jf. betalingslovens § 97.
Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt erstatningskrav mod banken var forældet, da klageren indgav klagen til Ankenævnet den 17. august 2023.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at den almindelige forældelsesfrist på tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og at klageren/hans far efter det oplyste blev bekendt med betalingerne til internetudbyderen den 27. og 28. juli 2020.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.