Spørgsmål om ansvar i forbindelse med salg af værdipapirer. Adressering af forsendelser.

Sagsnummer:434/2003
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst:Spørgsmål om ansvar i forbindelse med salg af værdipapirer. Adressering af forsendelser.
Indklagede:Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med dennes salg af værdipapirer i 2000.

Sagens omstændigheder.

Ved fondsafregninger af 9. og 10. oktober 2000 gennemførte indklagede klagerens salg af aktier og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt ca. 357.000 kr. Papirerne beroede i klagerens frie depot hos indklagede. Ved salget realiserede klageren en samlet gevinst på ca. 69.000 kr.

Salgene blev gennemført på baggrund af et møde mellem klageren og indklagede den 9. oktober 2000, hvor klageren udtrykte utryghed med hensyn til indklagedes postforsendelser til hende. Den ekspederende medarbejders notater vedrørende mødet var følgende:

"Kunden har bedt om at få solgt samtlige værdipapirer i kundens depot, idet hun mener, at der er nogen som kontrollerer hendes systemet registrerede adr. er iflg. kunden adr. på det lokale post hus, vi har rettet adr. til den af kunden opgivne. Kundens underskrift på salg af samtlige værdipapirer beror i fondsordre under den 9.10.00, depotet kan først udgå efter den 1.1.2001, på grund af udtruken obl."

Klageren har under sagen fremlagt kopi af tre kuverter vedrørende forsendelser fra indklagede til hende i juli - september 2000. Forsendelserne er af postvæsenet returneret til indklagede. Klagerens adresse er overstreget, og kuverterne er bl.a. påført et stempel, der viser en adresse på Østerbro i København. På den pågældende adresse findes Østerbro Posthus.

Den 29. september og den 1. oktober 2000 fremsendte indklagede henholdsvis en depotmeddelelse og en betalingsoversigt vedrørende klagerens engagement. Forsendelserne var adresseret til klageren på posthusadressen på Østerbro.

Parternes påstande.

Den 26. november 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i 2000 konstaterede, at forsendelserne fra indklagede ophørte. Hun rettede utallige gange henvendelse til indklagede herom men fik ikke noget svar. Hun skrev til postmesteren på Østerbro Posthus uden at få svar og forsøgte forgæves at hente sin post på posthuset. Hun rettede også henvendelse til en advokat og til politiet, som imidlertid ikke kunne hjælpe.

Indklagede var uforstående over for hendes ønske om at sælge, idet der var tale om gode papirer. Da situationen var meget utryg, så hun sig imidlertid nødsaget til at sælge værdipapirerne i depotet hos indklagede og overføre pengene til en aftalekonto i et andet pengeinstitut.

Som følge af salget har hun lidt et tab på mindst 40.000 kr. Hertil kommer revisoromkostninger på ca. 20.000 kr. Indklagede bør erstatte dette tab. På grund af dårlig behandling fra indklagedes side er hun også berettiget til erstatning for svie og smerte.

Da hun har til hensigt igen at købe værdipapirer, ønsker hun at forebygge, at det samme sker igen.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke forud for indbringelsen af klagen har rettet henvendelse til indklagede om klagepunkterne, jf. vedtægternes § 3, stk. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren i indklagedes systemer står registreret på sin nuværende adresse på Nørrebro i København. Klageren er ikke længere kunde hos indklagede.

Ændringer i klagerens adresse er sket på grundlag af for eksempel klagerens egne oplysninger eller oplysninger fra CPR registeret.

Eventuelle misforståelser om klagerens adresse blev løst eller kunne have været løst i forbindelse med klagerens henvendelse den 9. oktober 2000, hvor klageren traf beslutning om at sælge sine værdipapirer.

Klageren har udvist passivitet ved først tre år efter at gøre gældende, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med salget af værdipapirerne.

Klageren har ikke lidt noget tab.

Klagerens anslåede erstatningskrav er udokumenteret.

Der er ikke årsagssammenhæng og adækvans mellem indklagedes handling og klagerens påståede tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet finder, at klagen ikke bør afvises.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at de fejl eller misforståelser, der i 2000 opstod med hensyn til adresseringen af indklagedes forsendelser til klageren, blev afklaret på mødet mellem klageren og indklagede den 9. oktober 2000.

Det må endvidere lægges til grund, at klageren på mødet selv traf beslutning om at sælge sine værdipapirer, hvorved hun realiserede en ikke ubetydelig gevinst. Der er ikke grundlag for at holde indklagede ansvarlig for den eventuelle yderligere gevinst, klageren eventuelt kunne have opnået, såfremt hun havde undladt at sælge værdipapirerne, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl, der kan medføre et erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.