Omstændigheder i forbindelse med overførsel af et beløb vedrørende en erstatningssum til nedbringelse af samlevers engagement.

Sagsnummer:183/2014
Dato:06-03-2015
Ankenævn:Vibeke Rønne, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Michael Reved
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Indlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Omstændigheder i forbindelse med overførsel af et beløb vedrørende en erstatningssum til nedbringelse af samlevers engagement.
Indklagede:Frøs Herreds Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at et beløb vedrørende en erstatningssum tilhørende hende blev overført til nedbringelse af hendes daværende samlevers engagement med Frøs Herreds Sparekasse.

Sagens omstændigheder

Klageren, der var kunde i Frøs Herreds Sparekasse, indledte i 2009 et forhold til M, der også var kunde i sparekassen. Efter det oplyste flyttede parret sammen i M’s faste ejendom i oktober 2011.

Klageren havde en konto i sparekassen, hvorpå der indestod et beløb, der vedrørte en erstatningssum for personskade, herefter ”erstatningskontoen”.

Den 10. november 2011 blev der afholdt et møde mellem klageren, M og sparekassen. Samme dag blev der overført 130.000 kr. fra erstatningskontoen til nedbringelse af M’s engagement med sparekassen. Hævningen fremgår af en posteringsoversigt for erstatningskontoen med posteringsteksten ”Lån [M]”. Efter hævningen var der et restindestående på 392.822 kr.

Klageren har anført, at det udtrykkeligt blev aftalt, at der var tale om et lån af højst seks måneders varighed, og at sparekassen tilsikrede hende, at hun ville få pengene tilbage uanset M’s betalingsevne. Sparekassen har bestridt dette.

Klageren har anført, at hun efter udløbet af låneperioden på seks måneder henvendte sig til sparekassen. Der blev afholdt et nyt møde, hvor sparekassen bekræftede aftalen om tilbageførsel af beløbet, til hvilket formål sparekassen ville yde M et lån. Sparekassen har bestridt dette og har anført, at klageren først henvendte sig den 4. november 2013.

Efter det oplyste ophævede klageren og M samlivet i oktober 2013.

Parternes påstande

Den 22. maj 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Herreds Sparekasse skal betale 130.000 kr. med tillæg af renter fra indgivelsen af klagen.

Frøs Herreds Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at mødet i sparekassen forud for overførslen af de 130.000 kr. blev afholdt med henblik på at diskutere muligheden for en fælles budgetkonto. Under mødet blev hun informeret om, at M havde en betragtelig gæld til sparekassen, hvilket hun ikke forinden havde været bekendt med. Sparekassen foreslog af egen drift, at der blev overført 130.000 kr. af hendes erstatningssum til nedbringelse af M’s gæld til sparekassen. Hun lod sig overtale til at acceptere forslaget, som hun var fuldstændig uforberedt på. Det var en klar forudsætning, at pengene ville blive tilbageført efter højst seks måneder, hvor pengene skulle bruges til blandt andet efterskoleophold til hendes børn, hvilket banken var bekendt med. Hun stolede på sparekassens tilsikring om, at pengene ville blive tilbageført uanset M’s betalingsevne.

Sparekassen ydede ingen rådgivning, hvilket i sig selv var ansvarspådragende. Banken burde som minimum have sørget for, at der blev udarbejdet et skriftligt lånedokument, eller i hvert fald have anbefalet det

Da lånebeløbet ikke var tilbageført efter seks måneder, blev der afholdt et nyt møde, hvor banken erklærede, at pengene naturligvis skulle tilbageføres som aftalt, og at sparekassen ville yde et lån til M til dette formål.

Ved hendes efterfølgende henvendelse på baggrund af, at beløbet fortsat ikke var tilbageført, afslog sparekassen at vedstå sit løfte om at yde M et lån med henblik på tilbagebetalingen.

Sparekassen har undladt at efterkomme hendes opfordringer til at oplyse identiteten på den medarbejder, der deltog i mødet, der dannede grundlag for overførslen af de 130.000 kr. til nedbringelse af M’s engagement.

Frøs Herreds Sparekasse har anført, at klageren selv traf beslutning om at yde lånet på 130.000 kr. til M.

Det bestrides, at sparekassen som anført af klageren skulle have påtaget sig ansvaret for låneperioden eller lånets tilbagebetaling. Sparekassen afgav ikke og afgiver i øvrigt aldrig sådanne garantitilsagn.

Sparekassemedarbejderen, der deltog i mødet med klageren og M, har oplyst, at formålet var, at klageren skulle købe sig ind i M’s ejendom og en drøftelse af, hvordan M’s negative saldo kunne blive inddækket. Medarbejderen husker ikke, hvem der foreslog at overføre/låne pengene med det samme, før klageren havde købt sig ind i ejendommen. Det var den løsning der kom frem gennem dialogen. Klageren havde penge stående, og M kunne spare negative renter. Parret var samlevende, de havde fælles fremtidsplaner og hjalp hinanden.

Lånet til M var i klagerens egen interesse. M havde et stort overtræk, og parret ville i yderste konsekvens kunne blive sat ud af boligen, hvis overtrækket ikke blev inddækket.

Sparekassen henviste klageren til at søge sit tilgodehavende inddrevet hos M, da hun i november 2013 henvendte sig om hendes lån til M.

Ankenævnets bemærkninger

I november 2011 havde klageren en indlånskonto i Frøs Herreds Sparekasse, hvorpå der indestod cirka 500.000 kr., der vedrørte en personskadeerstatning.

I forbindelse med et møde den 10. november 2011 mellem klageren, M og sparekassen blev der overført 130.000 kr. fra indlånskontoen til nedbringelse af M’s engagement med sparekassen. Overførslen skete med klagerens accept, idet beløbet var et lån fra klageren til M.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen påtog sig at indestå for, at M kunne tilbagebetale lånet til klageren.

Overførslen af beløbet på 130.000 kr. skete også i bankens interesse. Da beløbet vedrørte en personskadeerstatning, var beløbet før overførslen omfattet af reglen om kreditorbeskyttelse. Ankenævnet finder, at en afgørelse af, om sparekassen som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens eventuelle tab som følge af lånet, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.