Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på barer i Spanien

Sagsnummer:309/2016
Dato:05-05-2017
Ankenævn:Vibeke Rønne, Michael Reved, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte transaktioner på barer i Spanien
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner på barer i Spanien.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea, hvor han har et Visakort.

Natten til lørdag den 22. marts 2016 var klageren under et ophold i Spanien på baren B1 sammen med to kammerater. Klageren har oplyst, at han forsøgte at hæve et mindre beløb i en hæveautomat ved B1 til køb af en øl. Han indtastede pinkoden, men der kom en meddelelse på automaten om, at den var ude af drift. Han gik derfor tilbage for at betale sin øl på B1. Bartenderen satte hans kort i en bærbar terminal. Klageren indtastede sin kode, hvorefter bartenderen kortvarigt forsvandt bag baren.

Samme nat blev der gennemført fem ikke vedkendte transaktioner på kortet på barerne B1, B2, B3 og B4. Banken har fremlagt en oversigt over transaktioner med kortet natten til den 22. marts 2016:

Nr.

Klokkeslæt

Forretningsnavn

Beløb – DKK

Status

Præsentation

1

00.44.21

B1

372,84

Ikke vedkendt

Chip og PIN

2

00.55.26

B1

1.843,76

Ikke vedkendt

Chip og PIN

3

01.26.48

B2

4.432,87

Ikke vedkendt

Chip og PIN

4

02.02.04

B3

5.651,56

Ikke vedkendt

Chip og PIN

5

02.28.18

B4

5.295,90

Afvist-forkert pin

Chip og PIN

6

02.29.03

B4

4.511,33

Ikke vedkendt

Chip og PIN

7

02.52.53

B3

9.689,54

Afvist-over max beløb

Chip og PIN

8

02.53.44

B3

8.120,39

Afvist-over max beløb

Chip og PIN

9

02.54.48

B3

5.766,65

Afvist-over max beløb

Chip og PIN

Den 29. marts 2016 indgav klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring vedrørende de ikke vedkendte transaktioner. I blanketten havde klageren afkrydset, at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner”. Klageren oplyste endvidere, at han opbevarede kortet i sin pung, der lå i inderlommen på hans jakke. I en e-mail af 10. april 2016 til banken oplyste klageren:

”… Manden der betjener mig går med mit kort et par minutter og vender tilbage. Da jeg kommer hjem til Danmark opdager jeg at der er hævet flere store beløb på mit kort Jeg kan derfor ikke se andre muligheder, end at min pinkode er blevet aflæst ude ved den automat på gaden, og inde i baren aflæser de resten af oplysninger, da han forsvinder med mit kort. …”

Banken har fremlagt en e-mail af 16. december 2016 fra Nets til banken, hvori Nets anførte, at betalingstransaktionerne i den af banken indsendte transaktionsliste var ”korrekt registreret og bogført og [Nets’ medarbejder] bekendt ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl”, og at transaktionerne blev gennemført, som det fremgik af den fremsendte transaktionsliste.

Parternes påstande

Den 1. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der er sket misbrug af hans kort.

Han og hans kammerater tog på bar for at få en øl. Han var klar over, at man skulle passe på med at bruge sit kort i udlandet, og han forsøgte derfor at hæve nogle euro i hæveautomaten lige udenfor baren. Efter at han havde indtastet pinkoden, kom der en meddelelse på automaten om, at den var ude af drift. Han betalte derfor sin øl med kort i baren. Bartenderen forsvandt kortvarigt med hans kort. Han modtog ingen kvittering for sit køb. Han konstaterede misbruget, da han var tilbage i Danmark, hvorefter han straks fik spærret kortet.

Hans afdeling i Nordea oplyste, at det var muligt at scanne både chip og pinkode ved misbrug.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der efter bankens opfattelse kun er tre muligheder for gennemførelse af transaktionerne; at kortets chip blev kopieret, at kortet blev stjålet, eller at kortet blev brugt af klageren selv eller en person, som klageren bemyndigede hertil.

Klageren erklærede på indsigelsesblanketten, at kortet var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. Klagerens korrespondance med banken og klagerens indlæg i klagesagen støtter dette. En evt. misbruger måtte derfor aflure pinkoden, fratage klageren kortet, blive i nærheden af klageren for at bruge kortet, og efter hvert misbrug tilbagelevere kortet til klageren. Dette virker usandsynligt. Klageren har i øvrigt ikke beskrevet forhold, der underbygger et tyveri.

Nets har bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. De ikke vedkendte transaktioner blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af korrekt pinkode. Nets har overfor banken bekræftet, at Nets, trods håndtering af mange millioner betalinger, ikke har kendskab til kopiering af en chip på et betalingskort. Hvis kortet rent teoretisk skule have været kopieret, ville dette kræve en meget betydelig anlægsinvestering, og man ville ikke begrænse sig til at foretage nogle få køb på en natklub. En enkeltstående kopiering forekommer således ikke sandsynlig. Man ville i stedet systematisk have hævet kontanter eller have købt let afsættelige varer i stort omfang.  En kopiering af en sådan karakter ville have kommet Nets til kendskab, hvilket ikke er tilfældet.

Banken har løftet bevisbyrden efter betalingstjenestelovens § 64. Det påhviler herefter klageren at bevise, at hans kort blev misbrugt ved transaktionerne. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige ikke vedkendte transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet finder, at den fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” på indsigelsesblanketten må forstås således, at klageren ved afkrydsningen erklærede, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. 

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.