Spørgsmål om hæftelse for hævninger med MasterCard, der ikke var bortkommet.

Sagsnummer:308/2014
Dato:20-08-2015
Ankenævn:Vibeke Rønne, Anders Holkmann Olsen, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Poul Erik Jensen
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for hævninger med MasterCard, der ikke var bortkommet.
Indklagede:Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for hævninger med MasterCard, der ikke var bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Lån Spar Bank, hvor hun havde et MasterCard og en MasterCard konto med en kreditramme på 30.000 kr.

I perioden 11. april-10. juni 2014 blev der foretaget 14 hævninger på i alt 31.655,36 kr. med klagerens MasterCard. Tre af hævningerne, henholdsvis 1.800 kr., 1.700 kr. og 1.600 kr., skete ved udbetalinger i pengeautomater. De øvrige hævninger vedrørte køb. Banken har under sagen fremlagt notaerne for tre af MasterCardkøbene, henholdsvis køb af et musikanlæg for 2.495 kr. den 7. maj 2014, køb af bestik for 2.799 kr. den 7. maj 2014 og køb af en espressomaskine for 3.999 kr. den 6. juni 2014.

Den 25. juni 2014 spærrede banken MasterCardet på grund af overtræk på MasterCardkontoen.

Ved brev af 10. juli 2014 til klageren opsagde banken MasterCardkontoen som følge af misligholdelse. Gælden, der blev opgjort til 30.775,57 kr., overgik til inkasso. Banken forsøgte forgæves at få en afviklingsordning med klageren. Banken overgav sagen til en advokat, der ved et brev af 8. september 2014 til klageren opgjorde bankens tilgodehavende til 34.675,63 kr.

Parternes påstande

Den 25. september 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal frafalde sit krav mod hende..

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun i den omhandlede periode fra den 10. april til den 6. juni 2014 alene har anvendt MasterCardet til to køb på henholdsvis 1.511,25 kr. og 1.190 kr. De resterende hævninger på i alt 28.954,11 kr. er ikke foretaget af hende.

Banken bør derfor frafalde inkassosagen og hovedparten af sit krav mod hende.

Overvågning ved pengeautomaterne og i butikkerne kan dokumentere, at hun ikke har foretaget hævningerne.

Hun har et dankort i tilknytning til en konto i et andet pengeinstitut og bruger derfor ikke MasterCardet så tit. Da hendes computer var gået ned, varede det noget, inden hun opdagede de uberettigede hævninger.

Mastercardet blev opbevaret i et ringbind på hendes bopæl. Hun og hendes ægtefælle er de eneste der bor på bopælen. Kortet var aktiveret, da hun modtog det. Hun har ikke udlånt kortet til nogen.

Da købene den 7. maj 2014 på henholdsvis 2.495 kr. og 2.799 kr. blev foretaget, var hun til frokost hos en tidligere kollega.

Den 8. maj 2014, hvor der blev foretaget seks hævninger på i alt 15.187 kr., var hun og ægtefællen på udflugt langt fra det sted, hvor hævningerne blev foretaget.

Da købet den 6. juni 2014 på 3.999 kr. blev foretaget, deltog hun i et malekursus.

Der har også været misbrug af tidligere udstedte kort. De pågældende hævninger har hun følt sig tvunget til at betale.

Lån Spar Bank har anført, at alle hævninger skete ved aflæsning af kortets chip og anvendelse af den tilhørende pinkode. Der er ikke registreret anvendelse af fejlagtig kode ved nogen af hævningerne.

Alle hævningerne er korrekt registreret og bogført, og banken har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Klageren var i besiddelse af MasterCardet og har ikke meldt det stjålet eller bortkommet.

Det har formodningen imod sig, at kortet skulle være benyttet af en uvedkommende tredjemand.

De 12 ikke-vedkendte hævninger skete over en periode på 57 dage, hvilket ikke stemmer med et sædvanligt misbrugsmønster.

Hævningerne blev foretaget i de samme typer forretninger og pengeautomater og i samme geografiske område, som hævninger klageren tidligere har vedkendt sig. Den 1. maj 2014 betalte klageren 18.856,37 kr. vedrørende MasterCardet. Beløbet vedrørte hovedsageligt køb med MasterCardet i samme butikker og for samme beløb som de efterfølgende ikke-vedkendte hævninger.

Den første af de to vedkendte hævninger fandt sted den 21. april 2014. De følgende ikke-vedkendte hævninger skete 16 dage senere, og derfor efter al sandsynlighed ikke efter afluring af pinkoden.

Det forekommer også usandsynligt, hvis kortet – efter afluring af pinkoden – skulle være frataget klageren efter hævningen den 21. april 2014 og derpå tilbagegivet klageren den 19. maj 2014, hvor den anden hævning, som klageren har vedkendt sig, fandt sted.

Til støtte for afvisningspåstanden har Lån Spar Bank anført, at en afgørelse af sagen beror på, om klageren selv, en person klageren har overladt MasterCardet og den tilhørende pinkode til eller en uberettiget tredjemand har foretaget de 12 hævninger, som klageren ikke kan vedkende sig. En stillingtagen hertil fordrer, at der gennemføres en afhøring af klageren og af personer i hendes omgangskreds. Ankenævnet bør derfor afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Lån og Spar Bank har godtgjort, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af svigt eller fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Ankenævnet finder det godtgjort, at de ikke vedkendte hævninger, der blev foretaget over en længere periode i 2014, skete ved aflæsning af kortets chip og anvendelse af den tilhørende pinkode.

Klageren har ikke bestridt to transaktioner, nemlig hævningen af 1.511,25 kr. den 21. april 2014 og 1.190 kr. den 19. maj 2014.

På den anførte baggrund beror afgørelsen af sagen på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for nævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 7, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.